Argentinske forskere frygter fremtiden, når manden med motorsaven indsættes som ny præsident

Unge studerende fejrer deres eksamener ude foran det private universitet Universidad Torcuato Di Tella (UTDT) i den nordlige og mere ressourcestærke del af Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

De ser lettede ud, som de står med blomster i hænderne på trappen foran indgangen, mens familie og venner foreviger øjeblikket.

Samme gode stemning er der dog ikke at spore blandt deres undervisere.

Siden den kontroversielle Javier Milei på Argentinas højrefløj vandt en jordskredssejr 19. november og nu bliver landets næste præsident, er de bekymrede for, hvilken betydning det får for deres arbejde som forskere - og for videnskaben generelt i Argentina, det ottende største land i verden, der bruger i alt 0,5 procent af BNP på forskning og udvikling.

Det forklarer Juan Negri, der er professor i statskundskab ved Universidad Torcuato Di Tella.

»Det ærgrer mig virkelig,« siger han til Videnskab.dk, da han viser vej til sit kontor på anden sal.

»Det er en trussel for videnskabssamfundet. Uvished er nok det ord, der beskriver situationen bedst, for vi ved stadig ikke, hvad der sker efter den 10. december (hvor Javier Milei bliver indsat som præsident, red.). Men de kommende år bliver nok ikke gode,« tilføjer Juan Negri.

Mødte op med motorsav

Under valgkampen mødte den ultraliberale økonom Javier Milei ofte op med en motorsav i hånden for at symbolisere, at han vil skære enormt ned på statens udgifter - så meget som 15 procent af Argentinas BNP. Han er derfor i medierne blevet kendt som 'manden med motorsaven'.

Hans idé er at skabe et finanspolitisk chok for at rette op på den økonomiske krise, der har hærget Argentina siden 2001, men bare er blevet forværret de seneste år.

Inflationen stiger for hver dag og forventes at nå op på 200 procent inden årets udgang.

»Han har ret i, at der ingen penge er i Argentina,« siger Juan Negri og tilføjer:

»Men at skære ned på forskning er ikke løsningen.«

Vil lukke videnskabsministeriet

Under valgkampen har Javier Milei skabt mange overskrifter om sine kontroversielle idéer - blandt andet at afskaffe abort og tillade salg af organer.

Hvad der er gået under radaren i offentligheden, men ikke på universiteterne og i diverse chatgrupper blandt forskere, er hans idéer om at lukke ministeriet for viden, teknologi og innovation.

I en video, der er gået viralt på TikTok råber Javier Milei: »Afuera (ud, red.)«, mens han river klistermærker med titlerne på 10 ministerier ud af 18, han vil lukke, af en hvid tavle.

Og forskning, mener han, hører til i den private sektor.

»Det, han foreslår, er meget tæt på en afvikling af hele systemet, og det vil være meget svært at komme sig, hvis det sker,« siger Diego Golombek, biologiprofessor ved Universidad Nacional de Quilmes og forsker ved Conicet, ifølge Times Higher Education.

Conicet er det nationale forskningscenter i Argentina, der bliver betragtet som én af de mest prominente forskningsinstitutioner i Latinamerika. Men står det til Javier Milei, bør Conicet også lukkes - eller i hvert fald privatiseres.

Frygter hjerneflugt

Også andre forskere, der modtager støtte fra Conicet, er chokerede over den kommende præsidents udmeldinger og deler deres bekymring i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Blandt andet Alberto Kornblihtt, en molekylærbiolog ved University of Buenos Aires, der mener, at »Milei’s triumf ikke er gode nyheder for videnskaben«.

»Hvis han holder sine løfter, vil ikke kun budgetnedskæringerne til forskning være enorme, men hvis Conicet bliver afviklet, vil det føre til hjerneflugt,« siger han til Nature.

Ifølge Sandra Díaz, der forsker i miljø ved Universidad Nacional de Córdoba, er situationen »ekstremt bekymrende«.

»Videnskabssamfundet vil formentlig være nødt til at vise, at vi står stærkt sammen,« siger hun til Nature.

Trump, Bolsonaro ... Milei

Javier Milei bliver sammenlignet med konservative præsidenter som Donald Trump (USA) og Jair Bolsonaro (Brasilien), hvad angår radikale udtalelser.

Især hvad angår klima, deler de samme skepsis. Da Javier Milei blev valgt ind i parlamentet i 2021, var han ikke overbevist om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Global opvarmning er en »socialistisk løgn«, mente han dengang.

Under valgkampen gav han udtryk for, han ikke støtter Parisaftalen, og ifølge The Guardian mener han nu, at det er helt normalt, at temperaturer går op og ned i Jordens historie.

»Derfor er alle de politikker, der giver mennesker skylden for klimaforandringerne, falske og har kun til formål at rejse midler til at finansiere dovne socialister,« siger den kommende præsident ifølge The Guardian.

Benægter værdi af videnskab

Det er udtalelser som disse, der får Juan Negri blandt mange andre til at kalde Javier Milei for 'anti-videnskab'.

»Min frygt er, at han vil løfte restriktioner for store olievirksomheder og åbne for udvinding i Patagonien med en 'undskyldning' om, at Argentina har brug for penge - uden at være bekymret for miljøet,« siger Juan Negri til Videnskab.dk.

Javier Milei har allerede givet virksomheder grønt lys til at forurene floder, så meget de vil. Og flere medlemmer fra partiet La Libertad Avanza støtter en privatisering af havene. De foreslår, at truede arter kan beskyttes som husdyr ved at hegne dem inde.

Ifølge Javier Milei er der heller ingen grund til at have ministerier for miljø og bæredygtig udvikling, så dem vil han også lukke.

»Milei benægter værdien af ​​videnskab, værdien af ​​miljøet, klimaforandringer,« siger Matilde Rusticucci til Nature. Hun forsker i atmosfæren ved Universidad de Buenos Aires, der siden 2004 har været medforfatter på IPPC-rapporterne.

»Hans regering vil være et massivt tilbageslag for hele det videnskabelige samfund, for alle de fremskridt, der bliver gjort, som krævede en stor indsats,« tilføjer hun.

Uforudsigeligt

Ingen ved endnu, hvordan det kommer til at gå, når Javier Milei tager over 10. december og får kontor i Casa Rosada på Plaza de Mayo i hovedstaden, Buenos Aires.

Juan Negri tror dog ikke, det nationale forskningscenter Conicet bliver lukket. Det er beskyttet af argentinsk lov, og Javier Mileis parti Libertad Avanza har ikke kontrol over kongressen.

Men Juan Negri har en anden frygt: at lønningerne til forskerne ikke bliver justeret for inflation.

Det vil i så fald få betydning for de forskere i Conicet, der får løn af staten. Det gør de blandt andet på Argentinas største offentlige universitet, Universidad de Buenos Aires, der ligger i næsten forreste række til den mudrede flod Río de la Plata.

Juan Negri kan se over til floden fra taget af universitet, hvor han arbejder. Her går han tit op for at lufte sin frustration.

Selvom han ikke ser ud til at blive påvirket, da han arbejder på et privat universitet, står forskningsverdenen i Argentina uden tvivl over for usikkerhed, siger han.

»Det er første gang, der kommer en præsident, der ikke er fra ét af de to traditionelle partier. Det er første gang, en nyliberalist kommer til. Så der er en del tvivl om, hvad der vil ske. Og ja, det taler vi en del om i vores pauser,« siger Juan Negri.

Vil gå på gaden

Udenfor forskningskontorene er stemningen anderledes.

De studerende er egentlig ret tilfredse med valgresultatet og glæder sig til, at en helt ny præsident, der ikke er en del af det politiske etablissement, tager over.

Mange af de studerende på det private universitet kommer fra ressourcestærke familier. Derfor er størstedelen af dem også en del af de 56 procent af befolkningen, der stemte på Javier Milei 19. november.

Én af dem er 19-årige Matías Liberman, der studerer økonomi. Han sidder næsten alene i et lokale og forbereder sig til en eksamen, da Videnskab.dk spørger ham, hvorfor han har stemt på Javier Milei.

»Argentina har brug for forandring,« svarer han hurtigt.

»Der er meget, jeg ikke er enig i. For eksempel afskaffelse af abort og salg af organer. Men jeg tror ikke, det er politiske forslag, det er nok mere løse idéer. Men det er Javier Milei, jeg er mest enig med, og de andre politikere gennem tiden har været korrupte,« siger Matías Liberman, inden han vender tilbage til sine noter.

Vælger Javier Milei at gennemføre de radikale idéer, er Juan Negri ikke i tvivl om, at forskerne går på gaden for at vise deres modstand.

Det argentinske civilsamfund er stærkt, og universitetsprofessorer har traditionelt set været mere til venstre på den politiske skala - og derfor også imod Javier Milei fra starten.

»Så han kan formentlig forvente modstand: Vi vil demonstrere på gaderne og måske gå i strejke. Der vil blive social uro i Argentina,« siger Juan Negri til Videnskab.dk og tilføjer:

»Det er vores måde at vise vores utilfredshed. Det har måske ikke så stor en direkte effekt, men i det mindste viser det, at vi står sammen.«