Ordsproget ‘blod er tykkere end vand’ så ikke ud til at være dominerende hos de sidste vesteuropæiske jæger-samlere i stenalderen.
Genetiske undersøgelser afslører nemlig, at det ser ud til, at forskellige jæger-samler-familier, som ikke var beslægtede, boede, levede og blev begravet sammen. Og dét kan muligvis have været helt bevidst for at undgå indavl, vurderer forskere.
Det skriver Uppsala Universitet i en pressemeddelelse.
I en ny undersøgelse er det lykkedes forskere fra Uppsala Universitet i Sverige i samarbejde med flere franske forskningsinstitutioner at udtage og analysere genetiske prøver fra ældgamle skeletter af voksne og børn, som har ligget begravet på kendte stenalder-gravsteder i Frankrig.
Skeletterne stammer fra nogle af de sidste jæger-samlere, som levede i begyndelsen af den yngre stenalder for omkring 6.700 år siden. Og det er første gang, man har foretaget analyser af arvemassen hos denne type individer, som levede samme sted på samme tid.
»Vores analyser af genomerne (arvemasse, red.) viser, at selvom disse grupper bestod af få individer, var de generelt ikke nært beslægtede. Desuden var der ingen tegn på indavl,« siger studiets hovedforfatter Luciana G. Simões, forsker ved institut for organismebiologi ved Uppsala Universitet i Sverige, i pressemeddelelsen.
Flere af skeletterne, som forskerne har indhentet data fra, lå begravet i samme grav, hvilket, man hidtil har antaget, må betyde, at de har været biologisk beslægtede. Men det udfordrer de nye resultater, som er offentliggjort i tidsskriftet PNAS.
»Vores fund viser, at individerne i mange tilfælde - selv når det drejer sig om kvinder og børn i samme grav - ikke var beslægtede. Det tyder på, at der var stærke sociale bånd, som ikke havde noget at gøre med biologisk slægtskab, og at disse bånd forblev vigtige, selv efter døden,« fortæller medforfatter Amélie Vialet, lektor ved Muséum national d'Histoire naturelle i Frankrig, i pressemeddelelsen.
smb
