Hvis det virker, som om verdens klima er på vej mod afgrunden, uden at du kan gøre noget ved det, skal du endelig læse videre.

Det gode budskab her er nemlig, at du faktisk kan være med til at gøre en stor forskel ved at justere dine vaner i hverdagen.

»Vi skal være klar over, at vi ved at ændre forbrug og adfærd kan skabe betydelig nedgang i udledninger af CO₂,« konstaterer Diana Ivanova, ph.d. fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, NTNU.

Diana Ivanova var én af en håndfuld forskere, der tidligere på efteråret mødtes på Copenhagen Business School (CBS) i København for at give råd til, hvordan man som enkeltperson kan afhjælpe klimaforandringer.

Usynligt CO₂-forbrug er den største synder

Det er grundlæggende vigtigt at være opmærksom på, at du sætter i gang afbrænding af fossile brændstoffer, når du for eksempel varmer din husstand op, når du lader lyset brænde om dagen, eller især når du bruger din bil eller flyver på ferie.

Hvis du vil bidrage til mindre udledning, kan du skrue ned for de aktiviteter.

I det øjeblik, du forlader lufthavnen i Danmark, er du bagud på klima-point på grund af flyets CO2-udledning. Spørg dig selv, om du virkelig har brug for at rejse til Maldiverne for at holde ferie

Men den slags udslip, knyttet direkte til dine handlinger i hverdagen, udgør faktisk mindre end en femtedel af den CO₂-udledning, du er årsag til.

Langt den største del stammer i stedet fra alt det, der så at sige er gået forud for, at du kan bruge tingene i dit liv, påpeger Diana Ivanova: Produktionen af dit tøj, dine maskiner, din mad.

Den slags bruger man tit meget energi på at fremskaffe og få transporteret hen i nærheden af dig, og i det store regnskab er de udledninger af drivhusgasser til atmosfæren på din regning.

En dansker er på den måde ansvarlig for fire gange større udslip end en gennemsnitlig verdensborger.

Som klimaprofessor Katherine Richardson fra Københavns Universitet udbrød på seminaret:

»Hvis vores udledninger er fire gange højere end verdensgennemsnittet, skal vi enten tage os sammen eller finde en rigtig god etisk forklaring!«

Forbrug lidt mindre

De helt oplagte løsninger er at skrue ned for forbruget:

• Du kan bruge dit tøj eller din smartphone lidt længere i stedet for at købe den nye kjole eller den sejeste nye telefon. Måske noget brugt kan bruges i stedet?
• Du kan skrue ned for indtaget af især lamme- og oksekød, som er nogle af de tungeste poster på drivhusgas-regnskabet, når man ser på mad – og du skal bruge den mad, du har i køleskabet, så du undgår madspild
• Hvis du ikke ligefrem vil isolere dit hus bedre, kan du tage en ekstra trøje på, så du kan skrue ned for varmen

Hvad ser du selv af muligheder for små ændringer i hverdagen, som kunne gøre en forskel for verden?

Deltag i debatten i vores Facebook-gruppe Red Verden. Gruppen har fokus på konstruktive løsninger og videnskabelige anvisninger og er åben for alle.

Meld dig ind i dag!

Lav ændringer, som gør det simpelt

Du kan også overveje at bruge mindre varmt vand. Opvarmning af vand har det med at bruge mere energi, end mange tror, og det vil typisk gavne mere end for eksempel at slukke for lyset, når du går, bemærkede Paul C. Stern på seminaret.

Paul C. Stern er leder af Social and Environmental Research Institute og har gennem mange år været en anerkendt forsker i psykologien bag beslutninger om bæredygtighed og energiforbrug og tilknyttet National Academies of Sciences, Engineering, And Medicine.

Paul C. Stern mener dog, at det mest effektive er at lave ændringer i hverdagen, som gør, at vi ikke behøver gå og tænke over de små ting hele tiden.

Hvis vi sørger for at få vores energi fra eksempelvis sol, vind eller geotermisk energi fra undergrunden – eksempelvis ved at vælge el-leverandører, som får energi fra vedvarende kilder – så er det mindre vigtigt, om vi lige husker at afbryde alle strømslugerne, når vi forlader hjemmet.

Tag de gode råd med på arbejde

Du kan tage pointerne med rundt i andre dele af dit liv, for eksempel når du tager på arbejde.

Hvis du holder øjnene åbne og forsøger at lave små justeringer på din arbejdsplads, kan du være heldig at gøre endnu større forskel, end du kan derhjemme.

»Individuel handling er mere end bare at begrænse sit eget udslip. Du kan påvirke andre, og mange små ændringer kan give en stor påvirkning,« opfordrede Jonathan M. Gilligan, lektor ved amerikanske Vanderbilt University.

Jonathan M. Gilligan nævnte et eksempel fra madverdenen på CBS. Tre snedige forskere havde bidt mærke i, at produktionen af kød udleder en del drivhusgasser til atmosfæren.

Den lille gruppe pressede på for at få justeret udbuddet på deres institut i forbindelse med møder, konferencer, fællesmiddage og så småt også konferencerfrokoster:

I stedet for, at man som gæst skal beslutte, om man vil vælge mellem kød- eller vegetarretter, er indstillingen grundlæggende sat til ’vegetarisk’. Man skal altså gøre en særlig indsats for at få kød.

Resultat: Langt de fleste holder sig til vegetarmad, melder én af forskerne bag, Kristian Steensen Nielsen, ph.d.-studerende på CBS' Department of Management, Society and Communication.

Spis mindre kød, eller erstat oksekød med kylling. Det er nok det simpleste, et individ kan gøre, som har størst betydning for klimaet

Lille ændring sparede 1 mio. tons CO₂

Jonathan M. Gilligan nævner et lignende eksempel fra hjemlandet USA.

En skarpsindig ansat i elselskabet Opower fik den ide at bruge elregningen til at vise folks elforbrug på en søjle (til højre) sammenlignet med et gennemsnitligt forbrug i en anden søjle (i midten) og med et strømbesparende forbrug i en tredje søjle (til venstre).

Ifølge Jonathan M. Gilligan har det betydet, at kunderne har nedbragt deres elforbrug med 2,5 procent, hvilket i Opowers målestok svarer til en million tons CO₂ om året.

På den måde kan du med små, fikse ideer også være med til at vise din arbejdsgiver, at det ikke behøver være besværligt at gøre en indsats på Jordens vegne.

»Mange virksomheder tror, det er dyrt at lave gode tiltag for klimaet, men det behøver det slet ikke være,« konstaterede Jonathan M. Gilligan, som forsker i blandt andet beslutningsprocesser i forbindelse med klima og miljø.

Forskerne kan starte med sig selv

Herhjemme har 600 danske forskere for nylig sendt en opfordring til ledelserne på de 8 danske universiteter om at gøre sig klart, hvordan de over en bred kam kan sænke CO₂-udslippet.

Gennem den pædagogiske kontakt til tusindvis af unge kan universiteterne præge kommende generationer og skabe ringe i vandet.

På seminaret på CBS nævnte Jonathan M. Gilligan nogle eksempler på, hvad universiteter kan overveje. Hans eget universitet er ved at finde ud af, om det virkelig er nødvendigt, at alle ansatte fragter sig hen på universitetet hver dag og på den måde bruger benzin og diesel.

En overvejelse er også, om forskere kan gøre en større dyd ud af at holde møder over nettet i stedet for at flyve rundt til konferencer; i øvrigt en overvejelse, som de hundredvis af danske forskere også gør sig i deres brev til universitetsledelserne.

Kig endnu bredere udad

Paul C. Stern gjorde opmærksom på, at hvis du alligevel er i gang med at vende blikket væk fra hjemmet, kan du også lægge mærke til, hvordan du kan nedbringe energiforbruget i skolen, i fodboldklubben, til dans, i ungernes børnehave, på arbejde, i andelsforeningen eller hjemme hos de gamle; hvor som helst, du kommer.

Og på de helt store linjer, lød det fra Paul C. Stern, skal du sørge for at vælge politikere, som dels vil gøre en indsats for klimaet, dels vil hjælpe dig til at kunne træffe gode valg, for eksempel ved at opmærke varer og mad med klimamærker, udvikle klimavenlig teknologi og støtte forskning, som kan reducere udledningen af CO₂, så dine indkøb ikke skader klimaet i alle led på vej hen til dit hjem.

Læs mange flere råd til, hvordan du hjælper klimaet, i vores store tema Red Verden.