1945: Den 4. maj om aftenen meldtes det over radioen, at de tyske tropper havde overgivet sig. Danmark var endelig frit efter fem mørke besættelsesår, med virkning fra den 5. maj om morgenen.
Jubelråb og gadefejringer blev udløst landet over.
Selvom mange år er gået siden, forbliver Anden Verdenskrig en af de vigtigste, mørkeste og mest skelsættende kapitler i Danmarkshistorien.
I anledning af årsdagen for befrielsen har vi derfor samlet et udvalg af vores mest interessante Anden Verdenskrigs-artikler, så du kan få genopfrisket din viden om krigen i alle dens nuancer.
Danskerne hamstrede under Anden Verdenskrig ligesom under corona-pandemien
Vi undgår ikke helt at nævne corona-krisen, selvom det ikke er emnet i denne artikel, for der kan faktisk trækkes paralleller fra nedlukningen af Danmark til udbruddet af Anden Verdenskrig.
Da Mette Frederiksen tog konsekvensen af coronavirussens spredning og lukkede landets grænser, flød de danske medier over med historier om folk, der slæbte store poser hjem fra Netto, og butikker, der meldte om udsolgt af toiletpapir og gær.
Tendensen til at hamstre så man også, da Anden Verdenskrig brød ud.
I en radiotale til folket understregede den daværende socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, at hamstring ikke var ærefuldt, og ligesom Mette Frederiksen opfordrede han danskerne til at udvise samfundssind i den ekstraordinære situation.
Det kan du læse meget om i historien: Historiker: Corona-hamstring minder om situationen ved udbruddet af 2. Verdenskrig, hvor du også kan dykke ned i den omfattende rationering af fødevarer, der opstod på grund af krigen.
Antallet af voldtægter og sexforbrydelser eksploderede under krigen
Der er ingen tvivl om, at Anden Verdenskrig kaster mange og lange skygger.
En af krigens mange, tragiske konsekvenser blev, at antallet af voldtægter blev fordoblet og sexforbrydelser i det hele taget danskerne imellem steg med op til 50 procent i perioden fra 1940 til 1945, hvor krigen stod på.
Udover den voldsomme stigning i antallet af voldtægter var der også en stor stigning i blotteri, forsøg på voldtægt eller tvungen oralsex, som dengang faldt under kategorien blufærdighedskrænkelser.
Men hvorfor forgreb så mange danske mænd sig pludselig på kvinder under den tyske besættelse?
En stor del af grunden skal findes i, at samfundet var udsat for et ekstremt pres – blandt andet på grund af rationeringen af madvarer og de borgerkrigslignende tilstande mellem det danske-tyske terrorkorps og modstandsbevægelsen, mener en historiker, der har forsket i emnet.
Klik dig ind på artiklen 2. Verdenskrig førte til en fordobling af voldtægter i Danmark, hvis du vil mere i dybden med denne side af Danmarkshistorien.
Hvordan ser unge i dag på Anden Verdenskrig?
Lad os spole tiden frem til i dag og se på, hvordan nutidens unge ser på Anden Verdenskrig.
Der er ingen tvivl om, at de unge opfatter krigen som den vigtigste begivenhed i det 20. århundrede, men danske unge har et meget sort-hvidt billede af, at danskerne var helte og tyskerne skurke.
De unge ved en masse om frihedskæmpere, som de har stor respekt for og opfatter som helte.
Til gengæld er de mindre bevidste om, at flere tusind danskere frivilligt valgte at gå i krig på tyskernes side.
Hvis du vil vide mere om, hvordan de danske unges opfattelse af Anden Verdenskrig adskiller sig fra unge fra andre landes opfattelse, og hvorfor nuancerne går tabt i de unges billede af krigen, kan du læse artiklen: Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig.
Frihedskæmperne truede det danske demokrati
Faktisk er billedet af, hvem der var ’good guys’ og ’bad guys’ under besættelsen, langt mere mudret, end man måske skulle tro.
Artiklen Modstandsfolk truede dansk demokrati fortæller historien om, hvordan fremtrædende medlemmer af den danske modstandsbevægelse planlagde, hvordan de kunne sætte sig på magten efter krigen.
De ville simpelthen retsforfølge og udrense en række folkevalgte og selv tage magten.
Nazisterne dræbte 1,5 millioner jøder på 100 dage
Nu skal vi over til noget af det, som de fleste nok forbinder Anden Verdenskrig med: Holocaust – det vil sige den systematiske udryddelse af omkring 6 millioner jøder i koncentrationslejre.
Nazitysklands folkedrab på jøder betragtes som en af de største krigsforbrydelser i verdenshistorien, og forskning viser, at det er det folkedrab, hvor flest mennesker blev dræbt på kortest tid: En fjerdedel af Holocausts ofre blev dræbt i august, september og oktober 1942.
Nazisternes intensive jødeudryddelse eskalerede i de tre måneder i forbindelse med Aktion Reinhard, hvor målet var at tage livet af alle jøder, som boede i den tyskbesatte del af Polen.
Artiklen Holocaust: Nazisterne dræbte cirka 1,5 millioner jøder på 100 dage fortæller både, hvordan jødeudryddelserne foregik, og hvordan forskere har regnet sig frem til, at holocaust var det folkedrab i verdenshistorien, hvor flest mennesker blev myrdet på kortest tid.
Få de gruopvækkende detaljer om skuret, hvor danske nazister blev henrettet
I tiden efter Anden Verdenskrig blussede hævngerrigheden op i mange danskere.
Man ville straffe nazisterne for den skade, de havde forvoldt Danmark, og det resulterede i genindførelse af dødsstraffen, som ellers var blevet afskaffet i 1930, så man kunne slå de danskere, der havde samarbejdet med nazisterne, ihjel.
Størstedelen af henrettelserne foregik i et henrettelsesskur på Amager i København. I videoen herunder genopliver en historiker nogle af de mange uhyggelige skæbnefortællinger, der har udspillet sig i skuret.
Hun fortæller blandt andet den ubehagelige historie om den første, der blev henrettet i skuret.
Hvis du fortrækker tekst frem for video, kan du læse en opsummering af videoen i denne artikel.
Krigen bliver brugt til at fremme nutidige agendaer
Når vi ser tilbage på besættelsestiden i dag, kan det være enten med ønsket om at glemme eller holde fast i historien.
Krigen rejser en række grundlæggende moralske spørgsmål om godt og ondt, ret og uret samt mål og midler, og den er derfor blevet brugt politisk og i film og tv til at styrke nutidige agendaer - for eksempel ved at bortviske en bestemt del af historien og fremhæve en anden.
I artiklen Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads fortæller to historikere om kampen mellem glemsel og erindring i film og indenfor historievidenskaben.
For eksempel fremhæver de, at blandt andre Amnesty International og Red Barnet har iværksat kampagnen #udenhad, hvor danskerne på Befrielsesdagen 5. maj opfordres til at sætte lys i vinduerne som en modreaktion på partiet Stram Kurs’ hetz mod muslimer.
I år kommer Befrielsesdagen midt i corona-krisen, så måske kommer dine lys i vinduerne til at være et symbol på at stå sammen hver for sig.
Se Nationalmuseets bugnende billedsamling fra krigen
Vi afslutter med et overdådigt billedgalleri fra besættelsestiden.
Nationalmuseet har nemlig en kæmpe online-samling af 500.000 billeder, blandt andet fra dagene efter besættelsen. Du kan se en udvalgt håndfuld i denne artikel.
Der er også billeder af krigens rystende konsekvenser.
Du kan for eksempel se ruinerne af Den Franske Skole, Jeanne d'Arc-skolen, i København, som ved en fejl blev ramt af et britisk bombardement, så 86 børn og 18 voksne mistede livet.
Det egentlige mål for bombardementet var Gestapos hovedkvarter i København, som briterne dog senere havde held med at ramme. Den hændelse kan du læse mere om i artiklen Historikerens juleønske: At Gestapos arkiver ikke var gået op i røg.
Har du ikke fået stillet din læselyst?
Hvis du har lyst til at læse endnu flere historier om Anden Verdenskrig, har vi samlet en masse andre af vores nævneværdige artikler nedenfor.
