Erfaringer fra 2. verdenskrig og den kolde krig kan lære os at bekæmpe falske nyheder
Den svenske regering har for nylig udsendt et hæfte, der forbereder borgerne på krig og kriser. Hæftet bygger videre på et skrift fra 2. verdenskrig og indeholder flere afsnit om falske nyheder og vigtigheden af kildekritik for et effektivt kriseforsvar.
om_krisen_eller_kriget_kommer

Hæftet er udsendt til 4,8 millioner svenske husstande. Den opdaterede genudgivelse henviser til de nye udfordringer, som dels er bevirket af klimaændringerne, dels af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Sveriges omverden. (Foto: Thomas Henrikson, MSB)

Hæftet er udsendt til 4,8 millioner svenske husstande. Den opdaterede genudgivelse henviser til de nye udfordringer, som dels er bevirket af klimaændringerne, dels af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Sveriges omverden. (Foto: Thomas Henrikson, MSB)

En noget tvivlsom klassiker fra det 20. århundrede – dette mørke kapitel i menneskehedens historie – er for nylig blevet genudgivet i opdateret udgave i mit gamle hjemland Sverige.

På overfladen er det vist nok et ganske harmløst værk: et illustreret hæfte på 20 sider, hvor sproget flyder uforstyrret og krystalklart som en elv fra fjeldene. Det er blevet omdelt til samtlige svenske husstande på vegne af noget så betryggende som den svenske regering.

Titlen er dog lige så mareridtsfremkaldende som en roman af Stephen King: 'Hvis krisen eller krigen kommer'.

Det drejer sig altså om en art overlevelsesguide, der skal forberede den enkelte borger på fremtidige kriser af mere eller mindre apokalyptisk karakter, fra 'alvorlige ulykker, ekstremt vejr og IT-angreb til militære konflikter.'

Indholdet udgøres delvist af konkrete overlevelsestips, for eksempel at man altid bør opbevare skjulte reserver af ferskvand, dåsemad og kontanter i hjemmet. Eller at mobilen bør sættes på lydløs ved et terrorattentat – og at man i sammenhængen bør afholde sig fra at ringe til andre i 'risikoområdet'. Telefonsignalerne kan nemlig 'røbe en person, som gemmer sig'. 

Der er også kontaktoplysninger til svenske beredskabsmyndigheder og mere overordnede instrukser og principerklæringer.

Om krisen eller kriget kommer

  • Udsendt i maj og juni 2018 til 4,8 millioner svenske husstande.
  • Det var den svenske regering som i 2017 gav 'Myndigheten för samhällsskydd och beredskap' (MSB) til opgave at udarbejde materialet for den svenske befolkning.
  • Som årsag til den opdaterede genudgivelse henviser regeringen til de nye udfordringer, som dels er bevirket af klimaændringerne, dels af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Sveriges omverden.
  • Den første udgave udkom i 1943 og den sidste 'koldkrigsversion' i 1987. Fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne indgik der desuden en komprimeret version som appendiks til de svenske telefonbøger.   

Foto: Thomas Henrikson, MSB

Informationskrig er her og nu!

Særligt interessant fra et kommunikationshistorisk perspektiv er, at der i pjecen er flere afsnit, der handler om beskyttelse mod falsk information og propaganda. For eksempel kan vi læse, at der er 'stater og organisationer', som allerede i dag bruger 'vildledende information' for at påvirke vores vurderinger og modstandskraft.

Her bliver budskabet altså særligt alarmerende, idet denne skjulte kamp om vores sjæle – om vores holdninger, sympatier, passioner og aggressioner – ikke bliver præsenteret som et truende fremtidsscenario, men som noget der foregår her og nu.

I Sverige – og sandsynligvis også Danmark – anno 2018.

Kildekritik er den bedste beskyttelse

Hvordan forberedes svenskerne på denne specifikke form for trussel? Jo, kildekritik anbefales som 'den bedste beskyttelse' mod propaganda og falske meddelelser.

Overlevelsesguiden indeholder faktisk en lille liste over kildekritiske spørgsmål, som den enkelte borger kan bruge som kompas i informationsjunglen, for eksempel 'Er det fakta eller holdninger?', 'Hvad er formålet med informationen', 'Hvem er afsenderen', 'Er kilden troværdig?'.

Desuden skal man være forsigtig med rygter, pointerer regeringen. Tro ikke på mærkelige, sensationelle historier, men brug flere, af hinanden uafhængige – og troværdige – kilder for at undersøge om de er korrekte. Og spred eller del ikke historier, som ikke klarer sig igennem en kildekritisk eksamination.

Det er unægtelig tanker, som også cirkulerer overalt i medieverden i disse tider. Mange seriøse medieaktører publicerer manifester, der advarer mod den voksende spredning af rygter og såkaldte falske nyheder. 

Måske den svenske regering endda har hentet inspiration i Videnskab.dk's nylige manifest på området?

Gengangere fra 2. verdenskrig

Lige så interessant fra kommunikationshistorisk perspektiv er, at disse advarsler ikke udgør noget nyt i sammenhængen.

Første udgave af hæftet kom i 1943 i den mest dystre og desperate fase af 2. verdenskrig. Den hed kun 'Hvis krigen kommer' og indeholdt naturligvis ingen webadresser til svenske beredskabsmyndigheder – eller referencer til mobiltelefoner, der skulle sættes på lydløs i kritiske situationer.

Men hvis man sammenligner de to versioner, finder man forbløffende, ja, foruroligende mange gengangere fra 2. verdenskrig i dagens udgave af teksten.

Det gælder blandet andet den noget bombastiske principerklæring, som i begge udgaver udgør fundamentet for al kildekritisk refleksion: Sverige vil aldrig give op, hvis landet bliver angrebet, og således er 'enhver meddelelse om, at modstanden skal ophøre falsk.'

Udgaven fra 2. verdenskrig minder også om, at den moderne krig ikke kun bliver udkæmpet på regulær vis 'mellem militære styrker'. Angreb kan også komme i form af 'propaganda i radio og gennem flyveblad, med falske meddelelser om svenske eftergifter, alt i hensigt at skabe forvirring hos befolkningen.'

Derfor var det essentielt, at hver svensk statsborger også var forberedt på krigens mere skjulte, psykologiske dimensioner. Og ligesom i dag advarede myndighederne i 1943 mod spredning af rygter og sensationelle oplysninger, der kunne forårsage panik hos befolkningen. 

En mediebaseret kamp om vores bedsteforældres sjæle

Det der med falske nyheder og informationsskrig er altså ikke noget, der er kommet med den digitale revolution. Mennesket er et opfindsomt væsen, ikke mindst når det handler om krig og rivalitet mellem stater.

Gennem hele verdenshistorien er 'nye medier' og kommunikationsteknologiske innovationer hurtigt blevet opsnappet af herskere og krigsherrer som våben til psykologisk krigsførelse.

kolde krig_kommer krigen_kriser_fake news

Illustrationen kommer fra et svensk telefonkatalog fra 1984. Under Den Kolde Krig indeholdt kataloget altid en komprimeret udgave af 'Hvis krigen kommer'. (Foto: Försvarsmakten)

Men især medierevolutionen i de sidste cirka 150 år har været betydningsfuld for udviklingen af det, vi i dag kalder for 'fake news'. Siden ekspansionen af de verdensomspændende elektriske telegrafkabler i anden halvdel af 1800-tallet, er de globale nyheds- og informationsstrømme vokset eksponentielt. For hvert årti siden 1850 er de blevet hurtigere, mere polyfone, mere kognitivt overvældende og anmassende.

Og de er blevet brugt af alskens politiske aktører – magthavere og journalister; terrorister og verdensfrelsere; monarker, krigsherrer og entreprenører – til at påvirke 'den almene opinion' i samfundet.

Derfor er vores nyeste historie gennemsyret af en intensiv mediebaseret kamp om magten over vores sjæle. En kamp som ikke mindst satte sit præg på det mørke 20. århundrede – vores forældres og bedsteforældres tid på jorden.

Dansk udgave af krisehæfte

Det er der også tydelige spor af i den danske 'koldkrigsklassiker' 'Hvis krigen kommer', der i 1962 blev husstandsomdelt til samtlige danskere på vegne af Viggo Kampmans SR-regering.

For eftertiden er hæftet ikke mindst blevet kendt for sine lange og temmelig detaljerede passager om beskyttelsesrummets velsignelser og prosaiske praktikaliteter. Men der er også fyldige afsnit om propaganda og beskyttelse mod fjendsk desinformation.

Danskerne fik i 1962 at vide, at en 'angriber' – eventuelt inden udbruddet af den egentlige, 'synlige' krig – ville 'bearbejde civilbefolkningen med propaganda og falske meddelelser' med det overordnede formål 'at skabe forvirring og modløshed'.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

»En sand og hurtig nyhedstjeneste«

Alle borgere skulle 'være på vagt' over dette lumske aspekt af den kolde krig – og alle skulle bidrage 'til at bekæmpe dens underminerende virkning'.

Det bedste våben i kampen mod 'usikkerhed, tvivl, rygter og falske meddelelser' – var en 'sand og hurtig nyhedstjeneste'. Aviserne ville udkomme, 'så længe det overhovedet er muligt'. Og myndighederne ville bruge radioen, hurtigt og hyppigt, til at give 'oplysninger og orientering'.

Altså var det også alpha og omega, at den enkelte borger fulgte med – via de rigtige, autoriserede nyhedskanaler: 'Sørg for at kunne holde Dem orienteret, hvor De end måtte opholde dem'.

Således, kære læser af denne ydmyge artikel – hvordan holder De Dem orienteret i dagens nyhedsjungle? Hvordan adskiller De fakta fra holdninger?

Tænker De Dem om, inden De spreder sensationelle historier på de sociale medier?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk