»Jeg synes bare, det var så vildt.«

Sådan var den første tanke, der poppede op i historiker Sofie Lene Baks bevidsthed, da hun analyserede kriminaldata over anmeldelser og domfældelser af voldtægter og sex-krænkelser i Danmark under den tyske besættelse fra 1940 til 1945.

»Der sker en dramatisk stigning i domfældelser for sexforbrydelser i perioden, der fordobles. Ud over voldtægt stiger også omfanget af blufærdighedskrænkelser, som dengang var defineret ved eksempelvis blotteri, forsøg på voldtægt eller tvungen oralsex med op til 50 procent,« forklarer Sofie Lene Bak, der er lektor i historie på Saxo-Instituttet – Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin, som hører under Københavns Universitet.

Hun har i sit nye studie analyseret data fra blandt andet Danmarks Statistik over anmeldte sexforbrydelser fra 1938 og frem til 1955. Derudover har hun tolket på, hvorfor så mange danske mænd pludselig forgreb sig på kvinder under den tyske besættelse. 

Krigen forandrede danskerne for altid

Sofie Lene bak mener, at en af årsagerne til den markante stigning i seksuelle overgreb under besættelsen kan være, at samfundet var udsat for et ekstremt pres.

»Danskerne var udsat for et øget pres i forhold til at få hverdagen til at fungere på flere fronter. Der var rationering af maden og varer, man pludselig ikke kunne få. Derudover var der borgerkrigslignende tilstande og kampe mellem det dansk-tyske terrorkorps og modstandsbevægelsen. Danskerne stod derfor ofte op til synet af lig i gaderne, hvilket også gjorde, at de fleste følte en høj grad af angst,« forklarer hun.

Krigen skabte en »forråelse« i samfundet, der betød, at normerne og vores ellers respektfulde måde at omgås hinanden på blev forkastet, mener Sofie Lene Bak.

»Mine data viser, at kriminalitet som tyveri og indbrud også steg under besættelsen. Det tyder på, at der sker en ændring i vores væremåde som danskere. Krigen forandrer en grundlæggende tillid i samfundet, fordi almindelige mennesker frygter overgreb og kriminalitet i en helt anden grad end før besættelsen,« uddyber hun.

Under krig bliver vores normale, respektfulde måde at omgås hinanden på ofte forkastet. I Danmark steg antallet af voldtægter og blufærdighedskrænkelser markant, viser det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Mænd reagerer med vold, kvinder med sorg

Det øgede pres og angsten for en regulær krig i befolkningen gjorde altså, at antallet af sex-forbrydelser og kriminaliteten i samfundet steg markant.

Både mænd og kvinder reagerede med vold, men anmeldelserne om sexforbrydelser er hovedsageligt rettet mod mænd, fortæller Sofie Lene Bak.

»Forskellen i reaktionen hos kønnene handler om vores måde at håndtere vrede og frustrationer på. Kvinder omsætter typisk deres vrede til skyldfølelse og sorg, hvor mænd reagerer anderledes og mere udadvendt,« siger hun, men pointerer samtidig, at det blot er en mulig tolkning på forskellen.

»Stigningen er ikke overraskende«

Stigningen i antallet af anmeldte sexforbrydelser under og efter besættelsen overrasker ikke Robin May Schott, der er seniorforsker på Institut for Fred, Risiko og Vold på det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS) i København.

»Sexforbrydelser er et fænomen, man ofte ser under krigssituationer, hvor tilliden og respekten over for hinanden kan forsvinde. Der er også forskning fra Eksjugoslavien, der viser, at der efter krigen var en voldsom stigning i hustruvold begået af mænd, der selv havde været udsat for vold,« siger Robin May Schott, der har læst studiet.

Hun tilføjer, at når et land er under angreb, kan det ofte have en transformerende effekt på civilbefolkningen og dens omgivelser.

»Selv vores forhold til himlen over vores hoveder ændrer sig under krig,« fortæller voldsforskeren Robin May Schott. Hun refererer til krigen i Syrien, hvor tøndebomber regner ned over de civile. (Foto: Shutterstock)

»Alt ændrer sig under krig. I Syrien påvirker krigen eksempelvis befolkningens forhold til himlen, fordi de frygter at få en bombe i hovedet. Andre forhold som mad, familie, medicinsk behandling og skolegang ændrer sig ligeledes ofte markant. Derfor er det ikke overraskende, at forholdet til seksualitet også ændrer sig,« siger hun.

Selvom Robin May Schott finder studiets registerundersøgelse pålidelig og grundig, mener hun, at forholdet mellem stresstilstand i en befolkning og frygt, vrede og stress hos det enkelte individ, bør uddybes yderligere, før man kan fortolke betydningen af stigningen i sexforbrydelser.

»Det kan ske igen«

Ud over at krig ændrer på væremåder og vores forhold til omgivelserne, mens den står på, kan den også få blivende konsekvenser for et samfund, påpeger Sofie Lene Bak.

Det kan ikke udelukkes, at en stresstilstand kan genskabe den samme forråelse, som der opstod under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark, mener Sofie Lene Bak. Derfor er det væsentligt at forske videre i, hvordan frygt for terrorangreb påvirker os. (Foto: Shutterstock)

»Tendensen til flere sexforbrydelser og voldtægter aftager ikke, efter de tyske tropper har overgivet sig, sådan som man måske ville tro. Antallet af voldtægter har desværre stabiliseret sig på et højere niveau efter krigen. Der skete simpelthen en brutalisering og forstyrrelse af civilsamfundet, som trækker spor helt frem til i dag,« siger hun.

Derfor er forskning i de mekanismer, der opstår hos mennesker under krig, vigtige at undersøge nærmere, mener Sofie Lene Bak.

»Det er vigtigt, at vi forstår, hvorfor kriminalitetsbilledet ser ud, som det gør i dag, for så kan vi arbejde mere målrettet med at forhindre lignende situationer. Vi skal forhindre, at folk bliver bragt i en stresstilstand, hvor de udviser denne form for adfærd,« siger hun og afslutter:

»Det behøver ikke være pres på grund af krig, der kan give en lignende stigning i sexforbrydelser. Eksempelvis kan man forestille sig, at frygten for terror kan afføde lignende processer, og derfor er det vigtigt, at vi forsker videre i, hvordan folk reagerer under pres.«

Læs også: Ødelægger krigen mod terror vores retssamfund?