16. marts bønfaldt generaldirektøren i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, verdens regeringer om ikke at skrue ned for brugen af test af corona-smittede:
»Vi kan ikke stoppe denne pandemi, hvis vi ikke ved, hvem der er smittet. Vi har et simpelt budskab til alle lande: test, test, test. Test alle mistænkte tilfælde,« sagde WHO-chefen ved et pressemøde.
»Man kan ikke bekæmpe en ildebrand med bind for øjnene,« tilføjede han.
WHO’s indtrængende anbefalinger strider umiddelbart med den danske inddæmningsstrategi, hvor vi siden 12. marts netop har testet færre.
Det bekymrer dog ikke virusforsker Allan Randrup Thomsen:
»Jeg må sige, at jeg stadig hælder til den strategi, vi har valgt i Danmark, hvor man i begyndelsen testede på basis af opsporing og nu kun tester behandlingskrævende,« siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
\ Danmarks corona-strategi: Fra inddæmning til afbødning
I Danmark gik vi 15. marts fra en inddæmningsstrategi til en afbødningstrategi i forsøget på at tackle den nye coronaepidemi.
Den nye afbødningsstrategi går i korte træk ud på at nedsætte smittespredningen ved at minimere og undgå fysisk kontakt.
I samme ombæring blev test-proceduren ændret, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen, og færre derfor bliver testet i alt.
Effekten viste sig straks på den danske smittekurve, hvor antallet af nye smittede faldt fra over hundrede om dagen i dagene op til 12. marts til mellem 10 og 50 nye smittede om dagen fra 13. marts og frem, hvilket vidner om større mørketal.
Kan ikke være rettet mod Danmark
Allan Randrup Thomsen bakkes op af Søren Riis Paludan, professor i virus og vacciner ved Aarhus Universitet:
»Jeg blev ærlig talt overrasket over den udtalelse, den havde jeg ikke set komme,« siger han og tilføjer, at man skal huske på, at WHO kommunikerer ud til hele verden.
»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at den er rettet mod nogle af de lande, hvor epidemien ikke er så fremskreden endnu, som tilfældet er her (i Danmark, red.). Hvis ikke, så skulle meldingen nok være kommet for flere uger siden,« vurderer Søren Riis Paludan.
I Europa, hvor langt de fleste lande bruger samme strategi som i Danmark, er det for sent at vende skuden og teste befolkningen bredt, siger Søren Riis Paludan: »Hvad angår den her strategi (med flere test, red.), så er Europa i hvert fald tabt.«
Allan Randrup Thomsen er enig:
»Jeg tillader mig at fortolke det på den måde, at anbefalingen er henvist til andre lande, der ikke er så langt i deres håndtering endnu. Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt, at vi gør det anderledes i Danmark,« siger han.
dLoading…
Anbefalinger kommer efter Sydkorea-succes
Tedros Adhanom Ghebreyesus anbefalinger kommer i kølvandet på situationen i Sydkorea, hvor de ser ud til at have fået bugt med virussen.
I Sydkorea har de hverken lukket grænserne, skolerne, arbejdspladser eller på andre måder lukket landet ned.
Strategien har, som WHO nu anbefaler det, været: test, test, test.
Sydkorea har testet mere end en kvart million indbyggere ifølge Wall Street Journal, og man er nu nået til et punkt, hvor antallet af raskmeldte hver dag er højere end nye smittetilfælde.
»Det var meget vigtigt, at vi etablerede et hurtigt diagnosesystem i starten af udbruddet. Tidlige diagnoser var et effektivt middel til at standse spredningen. Mit bud er, at vi allerede har fundet 90 procent af alle tilfælde gennem vores tests«, forklarer Choi Jaewook, professor i præventiv medicin ved Korea University, til Politiken.
Men Sydkorea kan ikke sammenlignes med Danmark
Men Sydkoreas corona-historie er et meget specielt tilfælde, der ikke kan sammenlignes med Danmarks, påpeger Allan Randrup Thomsen.
»Det lyder paradoksalt, når de har haft relativt stor succes derovre, men Sydkorea er en meget speciel case af flere årsager,« siger han.
For det første spillede den kristne sekt Shincheonji en helt afgørende rolle i spredningen af coronavirussen i landet. Det er blandt andet vurderet, at over halvdelen af de over 8.000 smittetilfælde i Sydkorea kan findes i den religiøse sekt.
»Hvis du har en større gruppe, hvor, du ved, der er mange smittede i blandt, kan det give mening at teste alle i gruppen isoleret set, men i Danmark, hvor smitten har været mere spredt, så skulle du ud og teste rigtig mange mennesker, før du fik en positiv test, og alle dem, der er testet negative, kunne i princippet være positive dagen efter,« vurderer Allan Randrup Thomsen.
»Det ville betyde, at vi skulle bruge rigtig mange ressourcer på at fange relativt få. Derfor er det nemmere at sige, at folk, der har selv de mindste symptomer, bare skal blive hjemme – punktum,« tilføjer han.
Allan Randrup Thomsen bakkes op af Søren Riis Paludan:
»Har man arnesteder, hvor man ved, smitten er høj, så kan man teste og indskærme dem. Men det virker urealistisk at skulle teste i samme omfang i Danmark som i Sydkorea,« fortæller han.
Sydkorea har derudover – i frygt for et nyt SARS-udbrud som det, der ramte landet hårdt i 2003 – et højt specialiseret epidemi-beredskab med specialenheder, der kan indhente test ude i samfundet, ligesom de har apparater til at analysere alle de indsamlede tests.
Loading…
Svært ved at se, hvad vi får ud af ekstra test
I den nuværende situation har Allan Randrup Thomsen svært ved at se, hvad Danmark skulle få ud af at skrue markant op for corona-test.
»Selv med den bedste test-strategi vil du fange nogen, der er falsk positive (nogen, som testen finder positive ved en fejl, red.), fordi der altid er en unøjagtighed ved den slags test,« siger han.
»Så jeg har svært ved at se, hvad man får ud af at skulle gå ud og teste bredt. Det kan man gøre for at få statistisk information, men du kan ikke bruge det til så meget i en behandlings- eller inddæmningsstrategi,« tilføjer Allan Randrup Thomsen.
Det er mere ‘nice to know’ end ‘need to know’ i øjeblikket, påpeger Allan Randrup Thomsen. Igen er Søren Riis Paludan enig:
»Umiddelbart kan jeg ikke se, hvad man får ud af ekstra testning, hvis det ikke ledsages af handling. I praksis og i samfunds-øjemed kan jeg ikke se, hvad vi gør med den information, at vi nu ved, at 70.000 eller 100.000 er smittede,« siger han.
De understreger begge to, at vi bør holde fast i at mindske fysisk kontakt, holde afstand til folk og lade os isolere, hvis man har de mindste former for symptomer.
Skulle vi have gjort det anderledes?
Et aspekt er, at det ikke giver mening at køre den samme strategi som Sydkorea, nu hvor det meste af Europa har sporet sig ind på én strategi. Men skulle vi have gjort det fra begyndelsen?
Det har de to virus-professorer også svært ved at se meningen i.
»Jeg mener, at vores strategi har været det mest hensigtsmæssige tiltag i forhold til ressourcer. I starten undersøgte man risikogrupper, nu er vi ude efter at diagnosticere alvorligt syge. Jeg kan ikke se, at den koreanske strategi vil have nogen behandlingsmæssige konsekvenser,« fastslår Allan Randrup Thomsen.
Søren Riis Paludan tror heller ikke, at en aggressiv test-strategi ville have virket i Europa. Han kalder den for »u-europæisk.«
»Jeg tror, at den koreanske strategi med at teste, hver gang der var et lille faresignal, ville fungere dårligt i Europa, hvor vi er vant til en vis grad af individuel frihed,« siger han og tilføjer:
»Men det bliver også lidt for spekulativt i min optik. Man kan i retroperspektiv vurdere alle mulige fejl. Det er jo interessant, at der er så mange forskellige strategier i spil. Så må vi senere hen vurdere, hvilke der har fungeret bedst.«
Danmark skruer op for tests
Selvom Allan Randrup Thomsen og Søren Riis Paludan begge sætter deres lid til den nuværende danske strategi, er det siden WHO-anbefalingen 16. marts blevet meldt ud, at Danmark vil teste flere i de kommende uger.
Sundhedsminister Magnus Heunicke kunne eksempelvis fortælle, at man efter et møde med WHO 16. marts har købt 3 nye testmaskiner, der bliver installeret i København, Aarhus og Odense.
»Det er testmaskiner, der har væsentlig større kapacitet og hastighed, end vi har haft tidligere i Danmark,« sagde Magnus Heunicke ved et pressemøde ifølge Altinget.
Det er senere kommet frem, at der slet ikke er tale om nye testmaskiner, der er købt ind til lejligheden. DR’s Detektor afslørede 19. marts, at de ‘nye’ testmaskiner var nogle nye testsysmer fra schweiziske virksomhed Roche Diagnostics.
»Nyheden er, at Roche forholdsvis hurtigt har udviklet en test, som kan spore Covid-19-virus på Cobas 6800-systemerne. Det er den test, som hospitalerne i Aarhus, Odense og København er ved at gøre klar til brug,« forklarer Lars Berendt, kommunikationschef hos Roche Diagnostics Danmark, til DR.
Tirsdag morgen 17. marts kunne infektionsepidemiolog og afdelingschef ved Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, i et Ritzau-telegram også fortælle, at Statens Serum Institut arbejder på at sætte hjemmetests op, så man kan få et bedre overblik over smittespredningen.
»Vi gør det for at få et indtryk af sygdomsbyrden i samfundet. Så vi kan følge op på, om nogle af de tiltag, der er iværksat, virker ude i samfundet,« forklarer Tyra Grove Krause ifølge Ritzau.
»Det siger noget om, hvor mange som stadig vil være modtagelige for at blive smittet i en eventuel ny bølge,« tilføjer hun til Ritzau.
Allan Randrup Thomsen ser de nye test-tiltag, der langt fra er så vidtgående som Sydkoreas test-strategi, som et udtryk for, at der er kommet mere overskud blandt myndighederne.
»Hvis man har ressourcerne til det, så skal man selvfølgelig indhente statistisk materiale. Tidligere har vi manglet reagenserne (stof, der fremkalder kemisk reaktion i en prøve, red.), der skulle bruges til at tage prøverne. Men det må være et udtryk for, at der er kommet flere reagenser,« siger han.
»Derudover svarer tiltagene med hjemmeprøver meget godt til den strategi, vi bruger til at monitorere influenzaepidemier,« tilføjer Allan Randrup Thomsen.
Du kan se, hvordan den nye coronavirus har udviklet og spredt sig, ved at klikke rundt i tidslinjen herunder. Følg også med i Videnskab.dk’s dybdegående dækning af ny coronavirus på temasiden her.
