580.000 bliver syge af coronavirus i første bølge af pandemien.
58.000 af de smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet.
11.200 patienter vil blive indlagt, og 2.800 af dem vil få behov for intensiv behandling.
Sådan lyder forudsigelserne i Sundhedsstyrelsens risikovurdering og strategiplan for corona-krisens første bølge.
Men hvor får de egentlig den slags tal fra?
Matematik og historie
Det korte svar er historiske erfaringer og matematik.
Når Sundhedsstyrelsen forudser et smittetal på 580.000, bygger antagelsen på en blanding af:
- hvad vi ved om tidligere influenzapandemier
- den data, der findes om den nye coronavirus
- og matematiske modelleringer
»Den her virus er jo et nyt bæst, så det er svært at sige noget helt præcist om, hvordan den opfører sig,« påpeger epidemiforsker og professor ved Roskilde Universitet Lone Simonsen til Videnskab.dk.
Det bedste, man kan gøre, tilføjer Lone Simonsen, er at se på vores erfaringer fra tidligere epidemier og pandemier – og det er da også det, som Sundhedsstyrelsen har gjort.
\ Tre smittebølger
Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.
Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge, som Sundhedsstyrelsen har lavet prognoser for.
Det forventes også, at der kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.
Angrebsraten kan ændres
Antallet af smittede i befolkningen i første smittebølge – den såkaldte ‘angrebsrate’ – er typisk mellem 5 og 10 procent ved influenzaepidemier – og mellem 10 og 30 procent ved influenzapandemier.
‘Angrebsraten’ er dog afhængig af, hvordan epidemien håndteres. Her er det Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts vurdering, at den danske håndtering af corona-krisen vil holde antallet af smittede i befolkningen nede på 10 procent.
I Danmark bor der cirka 5,8 millioner, og derfor når man altså frem til omtrent 580.000 smittede danskere i coronavirussens første bølge.
Det er dog er en lav angrebsrate, taget i betragtning at influenzapandemier typisk har en angrebsrate på mellem 10 og 30 procent.
Den lave vurdering bygger Sundhedsstyrelsen på, at angrebsraten på det tætbefolkede, corona-ramte krydstogtsskib, ’Diamond Princess’, der ligger i Yokohama i Japan, var 20 procent.
Det kalder styrelsen for et »’worst-case’ scenarie«, og af den grund regner man med en angrebsrate på 10 procent i Danmark.
Men kan ny coronavirus sammenlignes med influenza?
Flere steder – og ikke mindst på Videnskab.dk – kan man dog læse, at den nye coronavirus på flere punkter er anderledes – og i flere tilfælde langt værre end – en almindelig influenzavirus.
Så hvordan hænger det lige sammen?
Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, forklarer:
»Det bedste, vi kan gøre, er at drage paralleller til de sygdomme, som vi kender mest til, og der griber vi til influenza, fordi det også er en sygdom, der angriber luftvejene og smitter ved dråber.«
»Hvis man ser på den nye coronavirus meget oppefra, så vil man gå udfra, at den et eller andet sted minder om influenza. Men det er også i mangel på bedre viden, at vi er nødt til at gå den vej,« sammenfatter Viggo Andreasen.
Datagrundlag fra fire pandemier
Vi kender ikke til historiske fortilfælde af coronavirusser, der er blevet til pandemier.
Faktisk kender vi kun til fire influenzapandemier, som det giver mening at bruge som sammenligningsgrundlag for den igangværende corona-pandemi:
- Den russiske influenza fra 1889-90
- Den spanske syge i 1918
- Den asiatiske influenza fra 1956
- og Hongkong-influenzaen i 1968
»Influenzapandemien i 2009 kom ud af en influenza, som vi allerede kendte, og derfor tæller den ikke. Det giver altså et datagrundlag på fire punkter, når vi skal gisne om den nye coronavirus,« pointerer Viggo Andreasen.
»Man må bruge den data, der er til rådighed,« tilføjer Lone Simonsen.
Ingen af de to forskere har været indblandet i Sundhedsstyrelsens risikovurdering, men de understreger begge, at Sundhedsstyrelsens estimater på 10 procent corona-smittede er fornuftige, når man ser på, hvordan myndighederne indtil videre har tacklet krisen.
Det kan du læse mere om artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser’.
Ikke sikkert, at corona er mere smitsom end influenza
Der er stadig meget, vi ikke ved, om den nye coronavirus.
Udfra opgørelser fra den kinesiske Hubei-provins, hvor virussen oprindeligt brød ud, ved vi dog, at virussen har en såkaldt reproduktionsrate på cirka 2,5.
Det vil sige, at én person med coronavirus i gennemsnit smitter 2,5 raske.
Det gør coronavirussen meget mere smitsom end sæsoninfluenza, der typisk har en reproduktionsrate på 1,1. Men det beror ifølge Viggo Andreasen stadig på usikre vurderinger.
»Jeg er ikke sikker på, at coronavirus spreder sig hurtigere end influenzapandemier historisk set. Ser man på den russiske influenza i 1889, så steg antallet af smittede i København også fra 60 til 6.000 på bare 14 dage, hvorefter smittekurven knækkede igen,« forklarer han.
»Set i det lys ved jeg ikke, om det er rigtigt, at coronavirussen er ekstremt smitsom,« tilføjer Viggo Andreasen.
Han gætter på, at de tidlige smittetal i pandemien vil være ‘kunstigt’ høje, da virussen i første omgang især rammer den del af befolkningen, der er ekstremt modtagelige overfor smitte.
Derfor mener han også, at Sundhedsstyrelsens forventning om en angrebsrate på 10 procent i første bølge af coronavirussen kan forsvares, selvom det er lavt sat, når man sammenligner det med influenzapandemier, hvor angrebsraten er mellem 10 og 30 procent.
Med de opgørelser og tal, der er tilgængelige om smittede i Danmark, er det endnu for tidligt at sige, hvorvidt angrebsraten på 10 procent holder stik, tilføjer Viggo Andreasen.
Loading…
Vil ramme halvdelen af befolkningen på sigt
Lige nu er vi vidner til coronavirussens første smittebølge.
I løbet efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021 vil vi se en anden og tredje bølge, og med tiden vil virussen have ramt halvdelen af befolkningen.
Det vurderer professor og epidemiforsker Lone Simonsen:
»Hvis reproduktionsraten er på cirka 2, så regner vi med, at 50 procent af befolkningen vil blive ramt og få immunitet, før pandemien stopper,« siger hun.
Viggo Andreasen bakker op:
»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på,« siger han.
Du kan se, hvordan den nye coronavirus har udviklet og spredt sig, ved at klikke rundt i tidslinjen herunder. Følg også med i Videnskab.dk’s dybdegående dækning af ny coronavirus på temasiden her.
Videnskab.dk har forsøgt at få en forklaring fra Sundhedsstyrelsen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
\ Sundhedsstyrelsens risikovurdering og strategiplan
Sundhedsstyrelsen har lagt en risikovurdering og strategiplan offentligt frem 10. marts. I den skriver de blandt andet, at de forventer, at:
- Der er en høj risiko for, at vi i Danmark vil se smittekæder som i Norditalien.
- En epidemi forventes at udvikle sig over cirka 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
- Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 580.000 smittede.
- Man regner med, at cirka 10 procent af de 580.000 smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til omkring 58.000 danskere.
- Ud af de 58.000 danskere vil 80 procent være mildt til moderat syge og være i kontakt med sundhedsvæsnet uden dog at have behov for behandling.
- 15 procent af de 58.000 (cirka 8.700 danskere) vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
- 5 procent af de 58.000 (cirka 2.900 danskere) vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
- Det betyder, at i alt 11.200 patienter forventes at have behov for indlæggelse i hele epidemiperioden på 3 måneder.
- Den estimerede dødelighed er 0,3 til 1 procent – varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimeres at kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter.
Det tilføjes også, at det ikke er klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen, og det betyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-19.
