12. marts fremsatte den britiske regering en strategi for den anden fase i kampen mod spredningen af coronavirussen: Forsinkelse.
Ifølge ITV-journalisten Robert Peston ville regeringen minimere effekterne af coronavirus ved at:
»…lade virussen passere gennem hele befolkningen, så vi opnår flokimmunitet, men i et langsomt (forsinket) tempo, så personer, der vil opleve de mest akutte symptomer, kan få den hjælp, de har behov for, så sundhedsvæsenet ikke bliver overvældet af antallet af tilfælde, som kræver behandling.«
Ved første øjekast lyder det måske som en fornuftig strategi, men hvad er flokimmunitet, og er det noget, vi kan bruge i kampen mod COVID-19?
Sådan fungerer flokimmunitet
Kroppen bekæmper infektionssygdomme ved hjælp af immunsystemet.
Når vi igen er raske, har kroppen ofte en immunologisk erindring af sygdommen, der gør det muligt for os at bekæmpe den samme sygdom i fremtiden.
Det er sådan, vacciner fungerer: De skaber den immunologiske erindring, uden at vi behøver at blive syge. Kroppen kan så at sige huske det, hvis personen senere møder den virus eller bakterie igen.
Men i tilfælde af en helt ny sygdom som COVID-19, som vi ikke har en vaccine imod, og som ingen i landet er nogensinde før er blevet smittet med, vil sygdommen sprede sig blandt befolkningen.
Hvis tilstrækkeligt mange personer udvikler immunitet, stopper sygdommen med at sprede sig, også selv om ikke hele befolkningen er immun.
Det kaldes flokimmunitet, og det er en meget effektiv måde at beskytte hele befolkningen mod smitsomme sygdomme.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Bruges typisk som forebyggende strategi
Flokimmunitet er typisk en forebyggende strategi i for bindelse med vaccinationsprogrammerne.
Men hvis vi ikke har en vaccine – som er tilfældet med COVID-19 – kan vi kun opnå flokimmunitet, hvis en signifikant andel af befolkningen bliver smittet og helbredt for COVID-19.
Hvad betyder det for smittespredningen i Storbritannien?
Den procentdel af befolkningen, som skal være immune for at aktivere flokimmunitet, afhænger af, hvor smitsom sygdommen er.
Smitsomheden måles i en værdi, der kaldes R0.
Det er et tal på, hvor mange én smittet person i gennemsnit selv smitter, hvis man ikke griber ind, det vil sige gør noget for at undgå smitte (sætter smittede i karantæne og så videre).
Estimat: 1 million dødsfald og yderligere 8 millioner kritisk syge
For COVID-19 er R0 estimeret til at være 3,28, selvom studierne stadig er igangværende, og tallet vil formentlig ændre sig.
Det betyder, at cirka 70 procent af befolkningen i Storbritannien skal være immune overfor COVID-19, før vi kan tale om flokimmunitet.
I Storbritanniens tilfælde er der tale om mere end 47 millioner personer, som skal blive smittet med sygdommen.
På nuværende tidspunkt estimerer man, at COVID-19 har en dødelighed på 2,3 procent. Risikoen for alvorlige tilfælde er 19 procent.
Det betyder, at flokimmunitet overfor COVID-19 i Storbritannien muligvis vil resultere i mere end 1 million dødsfald og yderligere 8 millioner kritisk syge personer.
Forsinkelse som strategi er smart
Men det står ikke klart, hvor meget af diskussionen omkring flokimmunitet der er reel regeringspolitik
Begrebet flokimmunitet blev angiveligt foreslået af David Halpern, administrerende direktør for Behavioral Insights Team (en organisation med socialt formål, der genererer og anvender adfærdsmæssig indsigt til at informere politikere og forbedre de offentlige tjenester, red.) og efterfølgende blogget om af den britiske journalist Robert Peston.
Strategien, som bliver diskuteret, går heller ikke ud på bare at lade sygdommen bevæge sig gennem befolkningen, men snarere om at sinke spredningen og beskytte de udsatte og sårbare mod alvorlig sygdom.
Forsinkelse af spredningen af COVID-19 er en lovende strategi, især hvis den bliver kombineret med øgede tiltag, der beskytter de ældre samt personer med bagvedliggende helbredsmæssige lidelser.
Ved at forsinke spredningen af sygdommen kan Storbritanniens sundhedsvæsen, NHS, muligvis få mere tid til at forberede sig til at udvikle behandlingsformer eller vacciner.
Desuden vil sommeren være rykket tættere på, hvor der er færre tilfælde af andre sygdomme, som belaster NHS, som eksempelvis influenza.
Flokimmunitet mod coronavirus er ikke en god strategi
Forsinkelse som strategi kombineret med opsyn og inddæmning – som anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen WHO – kan altså være meget effektiv i at bekæmpe spredningen af COVID-19.
Men hvis vi forsinker spredningen, og lader det være op til flokimmuniteten at beskytte de mest sårbare grupper, skal 47 millioner personer stadig blive smittet.
Selv hvis vi formår at beskytte de mest sårbare personer (der bliver ikke fremsat forslag til, hvordan eller hvor lang tid det skal gøres), vil dødeligheden i den ellers sunde og raske del af befolkningen være 0,5 procent eller mere.
Det betyder, at der ville være mere mere end 236.000 dødsfald, selv i dette ‘bedst tænkelige’ scenarie.
Det kan og skal vi gøre bedre.
Kina er ved at inddæmme spredningen af COVID-19 uden flokimmunitet (kun 0,0056 procent af den kinesiske befolkning er blevet smittet).
Det er ikke en god strategi at fæstne lid til flokimmuniteten ved at lade virussen ‘passere gennem samfundet‘.
Jeremy Rossman modtager støtte fra Medical Research Council og Europa-Kommissionen. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
