COVID-19

Seneste

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar. 

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Følgende smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Coronavirus muterer hele tiden, og de fleste varianter er ikke bemærkelsesværdige. Men en variant, der er opstået i Storbritannien og kaldes B.1.1.7, er i myndighedernes søgelys og har forårsaget stramning af restriktionerne, efter den har spredt sig i Danmark.

I Storbritannien er denne variant i løbet af få uger blevet den dominerende, samtidig med at smittetallet er steget kraftigt. Forskeres modeller tyder på, at varianten er 50-74 procent mere smitsom end 'almindeligt' coronavirus.

Statens Serum Institut forventer derfor, at B.1.1.7 også vil blive dominerende i Danmark, og den formodede øgede smitsomhed vil gøre det mere vanskeligt at få epidemien til at aftage.

Aalborg Universitet og Statens Serum Institut genomsekventerer løbende en betydelig andel af de positive prøver og kan på den måde få indblik i, hvordan B.1.1.7 spreder sig i samfundet.

Herunder kan du følge udviklingen i, hvor stor en del af de nye genomsekventerede positive prøver den britiske variant er påvist i.

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

    Dødsfald i Danmark

    Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

    • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
    • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
    • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

    I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.  

    Vaccinationer i Danmark

    Her kan du se udviklingen i det samlede antal doser vaccine, der er givet i Danmark mod COVID-19.
     

    Du kan se mange flere grafer om vaccineudrulningen i ind- og udland i artiklen Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål.

    Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

    Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

    På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

    Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

    • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
    • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
    • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt. 
    • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
    • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
    • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
    • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev registreret af Johns Hopkins University.
    • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

    Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

    Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal, smittetal og vaccinationstal for alle verdens lande i tabellen herunder:

    Dødsfald fordelt på verdensdele

    Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

     

    Døde, smittede, indlagte og test-data fra alle verdens lande

    I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

    • Vælg land: Som udgangspunkt kan du se tallene fra Danmark, Sverige og Norge, men du kan selv vælge alle andre lande.
    • Vælg nøgletal: Du kan i drop-down-menuen vælge at se tal for dødsfald, smittetilfælde, indlagte, vaccinationer, test og andelen af test, der er positive (positivprocenten). Flere af graferne er opgjort som glidende gennemsnit over de foregående 7 dages tal. Du kan også se tallene sat i forhold til landenes indbyggertal.
    • Vælg lineær- eller log-skala: Bemærk, at at du kan trykke på "log" for at sætte den lodrette akse til at være på logaritmisk skala, hvilket er en fordel, hvis du vil sammenligne udviklingen i lande med få smittetilfælde med lande med mange smittetilfælde. Den logaritmitske skala aflæses således: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling.

     

    Vaccinationer i alle lande

    I nedenstående tabel kan du se, hvor langt landene er nået med udrulningen af corona-vacciner.

    Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål.