COVID-19 globalt

Du kan se de globale tal i nedenstående live-opdaterede kort fra Microsoft Bing.

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter faldt drastisk, fandt virussen et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts. I begyndelsen af april overtog USA rollen som det land, der registrerede flest corona-relaterede dødsfald.

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler graferne om dødsfald, der er et mere pålideligt og sammenligneligt vidnesbyrd om, hvordan pandemien spreder sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen' samt længere nede under graferne.

Kortet med tidslinjen her viser, hvordan de daglige dødsfald har fordelt sig på lande og verdensdele siden årets begyndelse:

I graferne her kan du sammenligne tal for antal døde per million indbyggere.

Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Du kan se de samlede dødstal for alle verdens lande i tabellen her:

I Europa er særligt Italien hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

Set i forhold til befolkningens størrelse er det tydeligt, at Kinas dødstal er ganske lave, da det tilsyneladende lykkedes at begrænse udbruddet til hovedsageligt byen Wuhan.

Italien, Spanien, Belgien, Holland, Frankrig og Storbrittanien er hårdt ramt i forhold til deres indbyggertal, hvilket du kan se, hvis du trykker på pilen i følgende graf:

Da de rapporteringer om dødsfald varierer en del fra dag til dag, kan det blive nemmere at se udviklingen, hvis man ser på gennemsnittet af antal daglige dødsfald over de seneste 7 dage. Så det har vi gjort i den følgende graf.

Grafen begynder for alle landene fra den dag, hvor landet første gang havde en uge med gennemsnitligt mindst 3 nye dagsfald per dag. Det gør det nemmere at sammenligne, hvor hurtigt epidemien har spredt sig i forskellige lande.

Bemærk, at den lodrette akse er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

I den følgende graf har vi vist det samlede antal dødsfald i en række lande, efter det 5. dødsfald indtraf i det enkelte land.

Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.

Igen er den lodrette akse på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

COVID-19 i Danmark

Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar, og siden da steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

12. marts ændrede Sundhedsstyrelsen strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen. Strategien blev dog ændret igen, og fra 1. april kan personer med lette symptomer igen blive testet.

21. april blev teststrategien ændret igen, så folk uden symptomer, der eksempelvis har været i kontakt med folk med COVID-19-symptomer, nu kan testes. Den nye teststrategi indebærer også, at man vil teste et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Teststrategien byggede i første omgang på virustest - såkaldte PCR-test. Fra 11. maj blev strategien udbygget med antistoftest.

På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut:

Ser man på den geografiske fordeling af de registrerede smittetilfælde, er det tydeligt, at smitten hovedsageligt har ramt Region Sjælland og Region Hovedstaden - selv når der som i følgende graf tages højde for indbyggertallet.

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts pegede på, at epidemien villle toppe i Danmark midt i april, og baseret på italienske og kinesiske erfaringer, kunne der blive brug for op mod mellem 827 og 1.034 respiratorer.

De mange restriktioner og forholdsregler har dog tilsyneladende knækket kurven, inden behovet blev så stort. Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

• Mange af de døde har også andre sygdomme, og derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
• Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
• Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med COVID-19.  

Som i mange andre henseender kan det give god mening at sammenligne corona-situationen i Danmark med vores nordiske naboer, hvor sundhedsvæsnet og demografien er sammenlignelig.

Det gør det også interessant, at vi i Danmark, Sverige og Norge har brugt tre relativt forskellige strategier.

• I Danmark har vi brugt flere strategier. Men under det meste af epidemien har vi brugt en såkaldt afbødningsstrategi, hvor landet er lukket ned, og testning i en periode i marts har været begrænset til risikopatienter og alvorligt syge.
• I Sverige har de til sammenligning gjort påfaldende lidt: Skoler og børnehaver holder åbent, forsamlinger på 50 mennesker er tilladt, og grænserne er stadig åbne.
• I Norge har man haft en meget høj testaktivitet, og Norge er indtil videre et af de lande, der har testet den største del af befolkningen. Samtidigt er der langt færre døde blandt smittede i Norge sammenlignet med andre lande.

I den følgende graf kan du se de daglige og samlede dødsfald i de tre lande. Danmarks tal varierer en smule fra tallene fra Statens Serum Institut i grafen foroven, hvor de er placeret på den reelle dødsdato. Nedenfor er de placeret på rapporteringsdatoen fra EU's sygdomsagentur ECDC.

Dødstallene kan bedre sammenlignes på tværs af de skandinaviske lande, når du trykker på pilen for at se graferne for antal døde per million indbyggere.