COVID-19 er den infektionssygdom, som den nye coronavirus (SARS-CoV-2) har spredt over hele verden i løbet af 2020.
Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede 11. marts COVID-19 for en pandemi, altså en verdensomspændende epidemi.
Nedenfor finder du de opdaterede tal og kurver over antal corona-smittede og døde i Danmark og resten af verdens lande.
Herunder samler vi også vores seneste artikler om COVID-19.
Den nye coronavirus opstod i Wuhan i Kina og har spredt sig til hele verden på få uger. Se de opdaterede grafer og tal længere nede. (Illustration: Shutterstock)
Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar.
Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.
Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.
Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.
Følgende smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.
Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.
Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?
Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.
Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.
Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.
Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.
Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:
Coronavirus muterer hele tiden, og de fleste varianter er ikke bemærkelsesværdige. Men en variant, der er opstået i Storbritannien og kaldes B.1.1.7, er i myndighedernes søgelys og har forårsaget stramning af restriktionerne, efter den har spredt sig i Danmark.
I Storbritannien er denne variant i løbet af få uger blevet den dominerende, samtidig med at smittetallet er steget kraftigt. Forskeres modeller tyder på, at varianten er 50-74 procent mere smitsom end 'almindeligt' coronavirus.
Statens Serum Institut forventer derfor, at B.1.1.7 også vil blive dominerende i Danmark, og den formodede øgede smitsomhed vil gøre det mere vanskeligt at få epidemien til at aftage.
Aalborg Universitet og Statens Serum Institut genomsekventerer løbende en betydelig andel af de positive prøver og kan på den måde få indblik i, hvordan B.1.1.7 spreder sig i samfundet.
Herunder kan du følge udviklingen i, hvor stor en del af de nye genomsekventerede positive prøver den britiske variant er påvist i.
Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?
Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.
I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.
I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.
Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.
Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:
Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.
Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:
Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.
I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.
Her kan du se udviklingen i det samlede antal doser vaccine, der er givet i Danmark mod COVID-19.
Du kan se mange flere grafer om vaccineudrulningen i ind- og udland i artiklen Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål.
Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.
På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.
Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':
Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.
Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal, smittetal og vaccinationstal for alle verdens lande i tabellen herunder:
Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.
I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.
I nedenstående tabel kan du se, hvor langt landene er nået med udrulningen af corona-vacciner.
Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål.