COVID-19

Seneste

OBS: Coronatallene på Videnskab.dk er ikke opdateret siden 30. juni 2022. Vi genoptager opdateringen, hvis behovet opstår.

De nyeste coronatal i Danmark:

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark.

Følgende danske smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.

Hvilke aldersgrupper bliver smittet?

Den følgende graf giver et indblik i, hvilke aldersgrupper smitten breder sig i.

Positivprocenten

Det har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret, at antallet af udførte test er varieret meget i løbet af pandemien. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

For at blive mere sikker på, om en stigning i antal bekræftede tilfælde reelt er et tegn på mere udbredt smitte eller bare skyldes flere test, kan man se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis både antallet af test og positivprocenten stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner: Kort og tal om corona-smittede i din kommune

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt? Hvordan er de seneste smittetal i din kommune?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge er højest og lavest - også kaldet incidensen.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående graf kan du se udviklingen over tid i din kommune. Indtast navnet på flere kommuner for at sammenligne.

Klik på dropdown-menuen for at skifte mellem de daglige smittetal, glidende gennemsnitssmittetal eller den såkaldte incidens (antal nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge).

 

Indlæggelser i Danmark

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser, respiratorer og kræfter til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Mens de officielle smittetal på grund af varierende testning kun er et fingerpeg om smitteudviklingen, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en mere pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf en af dem, som forskerne og politikerne gransker nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet.

Den viser, hvor mange daglige nyindlagte, der har været smittet med coronavirus.

Alle patienter, der bliver indlagt på hospitaler i Danmark, bliver testet for COVID-19. Den meget udbredte smitte har i perioder gjort, at en del patienter, der primært var indlagt af andre årsager, også er blevet testet positive med COVID-19 og dermed er blevet talt med i statistikken for COVID-19-indlæggelser.

Statens Serum Institut har derfor lavet en diagnosebaseret algoritme, der opgør, hvor stor en andel af de nyindlagte patienter, der har COVID-19 som primær diagnose. I grafen herunder kan du se, hvor stor en andel af nyindlæggelserne, der ifølge SSI's opgørelse har været på grund af corona:

Omregnet til antal nyindlæggelser, der er sket hver uge på grund af COVID-19, ser grafen således ud:

    Dødsfald i Danmark

    Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

    • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
    • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
    • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

    I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.  

    Vaccinationer i Danmark

    Her kan du se udviklingen i, hvor mange borgere der er blevet vaccineret mod COVID-19 i Danmark.
     

    Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

    Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

    På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

    Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

    • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
    • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
    • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt. 
    • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
    • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
    • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
    • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev registreret af Johns Hopkins University.
    • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage. Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

    Vi begynder med at se på, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

    I tabellen herunder kan du se status på de samlede smitte- og dødstal for alle verdens lande:

    Multigraf: Smittede, indlagte og døde i alle verdens lande

    I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

    • Vælg land: Som udgangspunkt kan du se tallene fra Sverige, men du kan selv vælge alle andre lande.
    • Vælg nøgletal: Du kan i drop-down-menuen vælge at se tal for dødsfald, overdødelighed, smittetilfælde, indlagte, restriktioners strenghed, vaccinationer, test og andelen af test, der er positive (positivprocenten). Flere af graferne er opgjort som glidende gennemsnit over de foregående 7 dages tal. Du kan også se tallene sat i forhold til landenes indbyggertal.

     

    Vaccinationer i alle lande

    I nedenstående tabel kan du se, hvor langt alle verdens lande er nået med udrulningen af corona-vacciner.

    Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål.

    Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

    Statens Serum Institut udgiver ugentligt detaljerede rapporter om alder, køn og anden underliggende sygdom blandt indlagte og døde COVID-19-patienter. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes hårdt af corona.

    Der er helt generelt registreret flest smittetilfælde i den yngre del af befolkningen.

    Samtidig står det helt klart, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning, mens børn og unge meget sjældent bliver alvorligt syge.

    Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 1. februar 2022 fremgår det, at 30.526 personer - svarende til 1,8 procent af de i alt 1.710.582 registrerede smittede - har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

    • Alder: 49 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 7,9 procent af de indlagte.

    • Helbred: 65 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

    • Køn: 50,4 procent af de indlagte er mænd. 49,6 procent er kvinder.

    Tallene skal dog læses med det vigtige forbehold, at en del af de indlagte med COVID-19 er blevet indlagt af en anden primær årsag end COVID-19.

    I alt 2.472 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 0,14 procent af alle registrerede smittede og 8,1 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

    • Alder: 62 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år. 

    • Helbred: 69 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

    • Køn: 65 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, er mænd. 35 procent er kvinder.

    I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 3.720 - svarende til 0,2 procent af de 1.710.582 registrerede smittede - er døde:

    • Alder: 95 procent af de døde var over 60 år gamle. 86 procent var over 70 år gamle. I denne opgørelse fra 1. februar 2022 var der registreret 18 døde under 30 år.

    • Helbred: 91 procent af de døde havde en anden underliggende sygdom.

    • Køn: Mænd udgør 55 procent af de døde. Kvinder udgør 45 procent af de døde.

    Tallene viser også, ud af de 1.710.582 bekræftede smittetilfælde er 874.534 kvinder (51 procent) og  836.084 mænd (49 procent).

    Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig, at sygdommen rammer mænd hårdest.

    Klik her for at se et animeret, interaktivt verdenskort, hvori du kan se, hvordan coronavirussen har spredt sig og dræbt siden pandemiens begyndelse.