COVID-19

Seneste

COVID-19 globalt

Du kan se de globale tal i det interaktive kort fra Microsoft Bing, der opdateres løbende. Klik på feltet 'Global status', for at se tallene fra et specifikt land.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle smittede, der opsøger lægehjælp eller bliver testet, så de reelle smittetal kan være langt højere end de registrerede tal.

Bemærk desuden, at Danmarks tal i kortet også dækker over Færøerne og Grønland. Tallene bygger på data fra CDC, WHO, ECDC og Wikipedia.

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter er faldet drastisk, har virussen fundet et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts.

Særligt Italien er hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

 

Set i forhold til befolkningens størrelse er det tydeligt, at Kinas dødstal er ganske lave, da det tilsyneladende lykkedes at begrænse udbruddet til hovedsageligt byen Wuhan.

Italien og Spanien er blandt disse udvalgte lande klart hårdest ramt per indbygger, men også Belgien, Holland og Frankrig er hårdt ramt i forhold til deres indbyggertal.

 

I den følgende graf har vi vist det samlede antal dødsfald i en række lande, efter det 5. dødsfald indtraf i det enkelte land. Det gør et nemmere at sammenligne, hvor hurtigt epidemien spreder sig i forskellige lande.

Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.

Bemærk, at den lodrette akse er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

Det samlede antal døde i landene ses også herunder - blot er antallet af dødsfald sat i forhold til landenes indbyggertal. Og bemærk, at denne gang er den lodrette akse ikke på logaritmisk skala.

Det er tydeligt, at Kina og Sydkorea har formået at holde dødstallet lavt, mens tallene for en række europæiske lande stryger hastigt opad. Hold dog også øje med USA, hvor konsekvenserne af epidemien for alvor sætter ind omkring 30 dage efter landets femte dødsfald.

COVID-19 i Danmark

Fra det første tilfælde i Danmark 27. februar steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

12. marts ændrede Sundhedsstyrelsen strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen. Strategien blev dog ændret igen, og fra 1. april kan personer med lette symptomer igen blive testet.

Der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut:

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste 23. marts, at det danske sundhedsvæsen råder over 1.060 respiratorer, der kan frigøres til at håndtere coronavirus, og at staten er i færd med at købe flere.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts peger på, at epidemien topper i Danmark midt i april.

Baseret på italienske erfaringer vil der ifølge instituttet blive brug for 1.034 sengepladser på intensivafdelinger og 827 respiratorer i spidsbelastningsperioden på danske hospitaler.

En anden og lidt mindre sandsynlig model baseret på kinesisk data peger på behov for 1.239 intensiv-sengepladser og 1.034 respiratorer, lyder det fra Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Statens Serum Institut skriver i en rapport 25. marts om de indlagte, at:

  • Over halvdelen af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år, og der er ganske få børn iblandt.
  • 57 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
  • 61 procent af de indlagte er mænd.

Det fremgår af samme rapport angående dødsfald blandt corona-smittede:

  • Alle dødsfald frem til 25. marts har ramt personer mellem 50 og 94 år. Medianalderen var 79 år.
  • Mænd udgjorde 71 procent af de døde.

Som i mange andre henseender kan det give god mening at sammenligne corona-situationen i Danmark med vores nordiske naboer, hvor sundhedsvæsnet og demografien er sammenlignelig.

Det gør det også interessant, at vi i Danmark, Sverige og Norge har brugt tre relativt forskellige strategier.

  • I Danmark har vi brugt en såkaldt afbødningsstrategi, hvor landet er lukket ned, og testning i en periode i marts har været begrænset til risikopatienter og alvorligt syge.
  • I Sverige har de til sammenligning gjort påfaldende lidt: Skoler og børnehaver holder åbent, forsamlinger på 50 mennesker er tilladt, og grænserne er stadig åbne.
  • I Norge har man haft en meget høj testaktivitet, og Norge er indtil videre et af de lande, der har testet den største del af befolkningen. Samtidigt er der langt færre døde blandt smittede i Norge sammenlignet med andre lande.

Dødstallene kan bedst sammenlignes på tværs af lande, når der er taget højde for, hvor mange der er døde per mio. indbygger. Derfor har vi også skaleret grafen op:

Flere grafer for alle lande

Vil du dykke endnu mere ned i pandemiens udvikling, kan vi anbefale disse grafer, der indeholder data for ethvert land:

Klik i tidslinjen herunder: Sådan har virussen har spredt sig