COVID-19

Seneste

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer. 

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar. 

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april 2020, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april 2020, end de registrerede tal viser. Følgende smittetal omhandler folk, der er blevet testet med PCR-test. De private lyntest er ikke inkluderet.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte 'positivprocent' - altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

For at få en idé om, hvor mange danskere der er smitsomme på et givent tidspunkt, kan man se på tallet 'aktive smittetilfælde' som i grafen herunder. 

Kommuner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge er højest og lavest - også kaldet incidensen.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående graf kan du se udviklingen over tid i din kommune. Indtast navnet på flere kommuner for at sammenligne.

Klik på dropdown-menuen for at skifte mellem de daglige smittetal, glidende gennemsnitssmittetal eller den såkaldte incidens (antal nye smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge).

 

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

    Dødsfald i Danmark

    Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

    • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
    • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
    • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

    I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.  

    Vaccinationer i Danmark

    Her kan du se udviklingen i det samlede antal doser vaccine, der er givet i Danmark mod COVID-19.
     

    Du kan se mange flere grafer om vaccineudrulningen i ind- og udland i artiklen Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål.

    Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

    Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

    På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

    Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

    • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
    • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
    • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt. 
    • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
    • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
    • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
    • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev registreret af Johns Hopkins University.
    • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

    Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

    Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal, smittetal og vaccinationstal for alle verdens lande i tabellen herunder:

    Dødsfald fordelt på verdensdele

    Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

     

    Døde, smittede, indlagte og test-data fra alle verdens lande

    I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

    • Vælg land: Som udgangspunkt kan du se tallene fra Danmark og Sverige, men du kan selv vælge alle andre lande.
    • Vælg nøgletal: Du kan i drop-down-menuen vælge at se tal for dødsfald, smittetilfælde, indlagte, vaccinationer, test og andelen af test, der er positive (positivprocenten). Flere af graferne er opgjort som glidende gennemsnit over de foregående 7 dages tal. Du kan også se tallene sat i forhold til landenes indbyggertal.
    • Vælg lineær- eller log-skala: Bemærk, at at du kan trykke på "log" for at sætte den lodrette akse til at være på logaritmisk skala, hvilket er en fordel, hvis du vil sammenligne udviklingen i lande med få smittetilfælde med lande med mange smittetilfælde. Den logaritmitske skala aflæses således: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling.

     

    Vaccinationer i alle lande

    I nedenstående tabel kan du se, hvor langt landene er nået med udrulningen af corona-vacciner.

    Læs mere om vaccinerne, og se flere statistikker om udrulningen af dem i artiklen Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål.

    Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

    Der er helt generelt registreret flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år - det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

    Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

    Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

    Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 3. august 2021 fremgår det, at 16.100 personer - svarende til 5,0 procent af de i alt 319.295 registrerede smittede - har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

    • Alder: 56 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 3,2 procent af de indlagte.

    • Helbred: 56 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

    • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

    I alt 1.787 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 0,6 procent af alle registrerede smittede og 11 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

    • Alder: 68 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år. 

    • Helbred: 60 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

    • Køn: 66 procent af dem, der har været indlagt på intensiv, er mænd. 34 procent er kvinder.

    I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 2.550 - svarende til 0,8 procent af de 319.295 registrerede smittede - er døde:

    • Alder: 97 procent af de døde var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle. I denne opgørelse fra 3. august 2021 var der registreret 4 døde under 30 år.

    • Helbred: 80 procent af de døde havde en anden underliggende sygdom.

    • Køn: Mænd udgør 54 procent af de døde. Kvinder udgør 46 procent af de døde.

    Tallene viser også, ud af de 319.295 bekræftede smittetilfælde er 159.269 kvinder (50 procent) og 160.026 mænd (50 procent).

    Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig - i tråd med de internationale tal - at sygdommen rammer mænd hårdest.