COVID-19

Seneste

COVID-19 globalt

Du kan se de globale tal i nedenstående live-opdaterede kort fra Microsoft Bing.

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter faldt drastisk, fandt virussen et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts. I begyndelsen af april overtog USA rollen som det land, der registrerede flest corona-relaterede dødsfald.

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler graferne om dødsfald, der er et mere pålideligt og sammenligneligt vidnesbyrd om, hvordan pandemien spreder sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen' samt længere nede under graferne.

Kortet med tidslinjen her viser, hvordan de daglige dødsfald har fordelt sig på lande og verdensdele siden årets begyndelse:

I graferne her kan du sammenligne tal for antal døde per million indbyggere.

Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Du kan se de samlede dødstal for alle verdens lande i tabellen her:

I Europa er særligt Italien hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

Set i forhold til befolkningens størrelse er det tydeligt, at Kinas dødstal er ganske lave, da det tilsyneladende lykkedes at begrænse udbruddet til hovedsageligt byen Wuhan.

Italien, Spanien, Belgien, Holland, Frankrig og Storbrittanien er hårdt ramt i forhold til deres indbyggertal, hvilket du kan se, hvis du trykker på pilen i følgende graf:

Da de rapporteringer om dødsfald varierer en del fra dag til dag, kan det blive nemmere at se udviklingen, hvis man ser på gennemsnittet af antal daglige dødsfald over de seneste 7 dage. Så det har vi gjort i den følgende graf.

Grafen begynder for alle landene fra den dag, hvor landet første gang havde en uge med gennemsnitligt mindst 3 nye dagsfald per dag. Det gør det nemmere at sammenligne, hvor hurtigt epidemien har spredt sig i forskellige lande.

Bemærk, at den lodrette akse er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

 

I den følgende graf har vi vist det samlede antal dødsfald i en række lande, efter det 5. dødsfald indtraf i det enkelte land.

Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.

Igen er den lodrette akse på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

COVID-19 i Danmark

Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar, og siden da steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

12. marts ændrede Sundhedsstyrelsen strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen. Strategien blev dog ændret igen, og fra 1. april kan personer med lette symptomer igen blive testet.

21. april blev teststrategien ændret igen, så folk uden symptomer, der eksempelvis har været i kontakt med folk med COVID-19-symptomer, nu kan testes. Den nye teststrategi indebærer også, at man vil teste et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Teststrategien byggede i første omgang på virustest - såkaldte PCR-test. Fra 11. maj blev strategien udbygget med antistoftest.

På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut:

Ser man på den geografiske fordeling af de registrerede smittetilfælde, er det tydeligt, at smitten hovedsageligt har ramt Region Sjælland og Region Hovedstaden - selv når der som i følgende graf tages højde for indbyggertallet.

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts pegede på, at epidemien villle toppe i Danmark midt i april, og baseret på italienske og kinesiske erfaringer, kunne der blive brug for op mod mellem 827 og 1.034 respiratorer.

De mange restriktioner og forholdsregler har dog tilsyneladende knækket kurven, inden behovet blev så stort. Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

    Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

    • Mange af de døde har også andre sygdomme, og derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag. 
    • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
    • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

    I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med COVID-19.  

      Som i mange andre henseender kan det give god mening at sammenligne corona-situationen i Danmark med vores nordiske naboer, hvor sundhedsvæsnet og demografien er sammenlignelig.

      Det gør det også interessant, at vi i Danmark, Sverige og Norge har brugt tre relativt forskellige strategier.

      • I Danmark har vi brugt flere strategier. Men under det meste af epidemien har vi brugt en såkaldt afbødningsstrategi, hvor landet er lukket ned, og testning i en periode i marts har været begrænset til risikopatienter og alvorligt syge.
      • I Sverige har de til sammenligning gjort påfaldende lidt: Skoler og børnehaver holder åbent, forsamlinger på 50 mennesker er tilladt, og grænserne er stadig åbne.
      • I Norge har man haft en meget høj testaktivitet, og Norge er indtil videre et af de lande, der har testet den største del af befolkningen. Samtidigt er der langt færre døde blandt smittede i Norge sammenlignet med andre lande.

      I den følgende graf kan du se de daglige dødsfald i de tre lande. Danmarks tal varierer en smule fra tallene fra Statens Serum Institut i grafen foroven, hvor de er placeret på den reelle dødsdato. Nedenfor er de placeret på rapporteringsdatoen fra EU's sygdomsagentur ECDC.

      Dødstallene kan bedre sammenlignes på tværs af de skandinaviske lande, når du trykker på pilen for at se graferne for antal døde per million indbyggere.

      Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

      Der registreres flest smittetilfælde i aldersgruppen 30 til 70 år - det kan dog skyldes, at der er flest, der testes i den aldersgruppe.

      Coronavirussen ser ud til at være farligst for ældre og folk med andre underliggende sygdomme. 

      Det første store statistiske studie om coronavirussen blev udgivet 17. februar af Kinas Centers for Disease Control and Prevention (CCDC).

      I studiet har forskerne set nærmere på 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, som coronavirussen udsprang fra. Her viser det sig, at størstedelen af de smittede fandtes blandt folk på mellem 30 og 70 år.

      Studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også i den kinesiske opgørelse, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

      Samme kinesiske studie om coronavirussen peger også på, at corona - ligesom 'almindelig' influenza - er farligst for den ældre del af befolkningen. 

      Denne tendens underbygges også af en opgørelse fra Italien, der er ekstremt hårdt ramt af corona.

      Den italienske sundhedsstyrelse har undersøgt 2.003 corona-relaterede dødstilfælde, og det viser sig, at 99 procent af de døde var enten syge ældre mennesker eller mennesker med andre sygdomme.

      I Danmark minder aldersfordelingen af smittede om Kina. Her findes majoriteten også blandt de 40 til 60-årige, ligesom ganske få på under 20 år er blevet registreret med smitte.

      Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

      I overvågningsrapporten fra 10. maj fremgår det, at 2.102 personer i alt har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

      • Alder: 69 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 1,1 procent af de indlagte.
      • Helbred: 62 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
      • Køn: 54 procent af de indlagte er mænd. 46 procent er kvinder.

      Og om indlagte på intensiv afdeling:

      • Alder: 73 procent (230 af 317) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år. 
      • Helbred: 62 procent (195 af 317) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.
      • Køn: 73 procent (231 af 317) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd.  

      I samme rapport bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer:

      • Alder: 97 procent af de døde (511 af 529) var over 60 år gamle. 86 procent var over 70 år gamle (457 af 529).
      • Helbred: 83 procent af de døde (439 af 529) havde en anden underliggende sygdom.
      • Køn: Mænd udgør 57 procent (301 af 529) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (228 af 529) af de døde.

      Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus - særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

      Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig - i tråd med de internationale tal - at sygdommen rammer mænd hårdest.

      Klik i tidslinjen herunder: Sådan har virussen har spredt sig

      Forbehold

      Ovenstående grafer opdateres dagligt.

      På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler graferne om dødsfald, der er et mere pålideligt og sammenligneligt vidnesbyrd om, hvordan pandemien spreder sig i verdens lande.

      Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen 'Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen':

      • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
        Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, hvor afdøde ikke er blevet testet for COVID-19, og derfor er personen ikke registreret i statistikken.
      • Nogle lande tester mere og har et mere fintmasket sundhedsvæsen end andre, hvilket gør, at de opfanger en større del af COVID-19-dødsfaldene.
        Der er også forskel på, i hvor høj grad og hvor hurtigt dødsfald uden for hospitaler registreres i landenes statistikker.
        Nogle lande er muligvis heller ikke helt åbne om antallet af dødsfald.
      • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller naturligvis en stor rolle. I graferne kan du sammenligne tal for antal døde per million indbyggere. Vær dog opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.
      • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
      • De danske tal fra Statens Serum Institut er registrerede på den præcise dato for dødens indtræffen.
        Tallene i de globale grafer er derimod ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
      • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald gør, at der kan være store udsving enkelte dage.
        Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

      Flere grafer for alle lande

      Vil du dykke endnu mere ned i pandemiens udvikling, kan vi anbefale disse grafer, der indeholder data for ethvert land: