Studie: Høj dosis D-vitamin under graviditeten forebygger emaljefejl hos børn
Forskerne bag de markante resultater opfordrer Sundhedsstyrelsen til at gentænke deres anbefalede dosis af D-vitamin til gravide.
D-vitamin graviditet emalje tænder børn

Det tyder ifølge det nye studie på, at det kan gavne dit barns tænder, hvis du som mor har indtaget en høj dosis D-vitamin under din graviditet. Der skal dog mere forskning til, og derfor bør du som gravid stadig holde dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. (Foto: Shutterstock)

Det tyder ifølge det nye studie på, at det kan gavne dit barns tænder, hvis du som mor har indtaget en høj dosis D-vitamin under din graviditet. Der skal dog mere forskning til, og derfor bør du som gravid stadig holde dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode, forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger.

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i evidensbarometret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Et nyt studie lavet af forskere fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) har fundet en signifikant sammenhæng mellem et højt D-vitamintilskud under graviditeten og nedsat risiko for emaljefejl hos børn.

Studiet, der netop er blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics, konkluderer, at børn af mødre, som under graviditeten har fået en høj dosis af D-vitamin, næsten har 50 procent mindre risiko for at udvikle emaljefejl, sammenlignet med børn af mødre, som har taget Sundhedsstyrelsens anbefalede lavere dosis.

Forskerne bag det nye studie har siden 2010 fulgt en kohorte (en afgrænset gruppe af personer, hvis sygdomme studeres over en given tidsperiode, red.) på 623 gravide kvinder - oprindeligt med henblik på at undersøge, hvilke effekter D-vitamin har på astma blandt børn.

Halvdelen af disse kvinder blev tilfældigt udvalgt til at få et dagligt D-vitamintilskud på 400 enheder, som er den dosis, Sundhedsstyrelsen anbefaler, mens den anden halvdel fik et syvdobbelt tilskud på 2.800 enheder.

Ved senere undersøgelse af børnenes tænder, seks år efter deres fødsel, er forskerne kommet frem til, at:

  • 44 ud af 160 (28 procent) af børnene, hvis mødre fik den anbefalede dosis af D-vitamin, har udviklet emaljefejl i deres permanente tænder.
  • Til sammenligning optræder defekterne kun hos 26 ud af 172 (15 procent) af de børn, hvis mødre fik den syvdobbelte dosis.
Hvad er emaljefejl?

Emaljefejl - eller emaljedefekter - opstår under tændernes dannelse og har derfor ikke noget at gøre med, om man selv har passet godt nok på sine tænder. 

Den defekte emalje er mindre solid og vil derfor nedslides og brydes lettere end en sund emalje.

Områder med emaljefejl vil ofte have en brunlig eller en gullig farve i forhold til resten af tanden, og da den er mere porøs, vil der lettere opstå huller i den defekte emalje.

Konsekvenser for folkesundhed

Det er første gang, at forskere har kigget på sammenhængen mellem D-vitamintilskud og emaljefejl. Derfor kommer det også som en overraskelse, at der tilsyneladende eksisterer en så tydelig sammenhæng.

Resultaterne vækker begejstring hos professor Hans Bisgaard, der er leder af forskningsenheden COPSAC, og som sammen med ph.d. Pia Elisabeth Nørrisgaard fra COPSAC er en af hovedforskerne bag det nye studie.

»Effekten, som vi har set, er en del større, end hvad vi havde turdet håbe på. En halvering er sjælden at se i studier som dette, og det kan få en ganske betydelig folkesundhedseffekt,« fortæller han til Videnskab.dk.

Hans Bisgaard vil gerne undersøge fænomenet nærmere med videre forskning, men resultatet er ifølge ham selv så entydigt, at det godt kan stå alene.

»Et godt studie«

Ifølge rapporten bag studiet, har tandsundheden blandt børn udviklet sig i den rigtige retning i de seneste mange år. Alligevel har man haft problemer med at få bugt med emaljeproblemer, der har fået stigende opmærksomhed, da årsagerne til disse hyppigt forekommende misdannelser endnu er ukendte.

Louise Bjørkholt Andersen, der er læge ved Herlev Hospital, og som tidligere har forsket i konsekvenserne af mangel på D-vitamin under graviditeten ved Syddansk Universitet, er også positivt indstillet overfor det nye studie.

»Jeg synes som udgangspunkt, at det er et godt og veldefineret studie, og resultaterne er meget spændende. Kohorten er ikke meget stor, men da studiet er et randomiseret klinisk studie, har resultaterne alligevel stor validitet, og det tyder på, at der er tale om en kausal sammenhæng (årsagssammenhæng, red,),« siger hun til Videnskab.dk'

Du kan børste dit barns tænder, så længe du vil - lige meget hjælper det. Emaljefejl opstår, mens tænderne bliver dannet. (Foto: Shutterstock)

Opfordrer Sundhedsstyrelsen til at ændre anbefalingen

Hans Bisgaard opfordrer Sundhedsstyrelsen til at lytte til den nye forskning og ændre på deres nuværende anbefaling. Om det kommer til at ske, har han dog sine tvivl om.

Og det giver måske meget god mening, at Sundhedsstyrelsen er en anelse forsigtige. Videnskab.dk har tidligere rapporteret, at et for højt vitamin D-indtag kan være skadeligt.

»Grunden til, at de ikke anbefaler det, er, at man gennem tiden har ment, at en for høj dosis D-vitamin kan medføre bivirkninger som blandt andet nyresvigt. Men denne viden er ganske ubegrundet og stammer fra en række dyreforsøg,« siger Hans Bisgaard.

Bisgaard lægger derudover vægt på, at der i de tilfælde, hvor man har set bivirkninger, har været tale om langt større doser af D-vitamin, end hvad man har arbejdet med i det nye studie.

Stadig tvivl om, hvorvidt meget høje doser af D-vitamin er skadeligt

Louise Bjørkholt Andersen tvivler også på, om Sundhedsstyrelsen vil lade sig påvirke af de nye resultater - særligt fordi der er tale om en syvdobbelt stigning i mængden af D-vitamin.

»Den nuværende anbefaling er nok forsigtigt sat, men jeg tror, at Sundhedsstyrelsen vil være tilbageholdende med at anbefale så høje doser, da der stadig er tvivl om, hvorvidt meget høje D-vitaminniveauer i graviditeten kan have negative sundhedseffekter. Der skal mere forskning til, før de kan skrue så meget op for anbefalingen«, siger hun.

Louise Bjørkholt Andersen mener dog, at man med fordel kunne fordoble eller tredoble den anbefalede dosis.

»Personligt tror jeg, at folkesundheden hos danske gravide og børn kunne få gavn af en moderat opjustering af anbefalingerne, da bare små øgninger i mor og barns D-vitaminniveau kan have meget positive effekter i Danmark, hvor rigtig mange har mangel på D-vitamin i vinterhalvåret,« fortsætter hun.

Videnskab.dk har kontaktet Sundhedsstyrelsen for at få en kommentar. Læs svaret i boksen under artiklen.

Mere forskning skal til

Udover det seneste studie er forskerne bag også tidligere kommet frem til, at en høj dosis D-vitamin både kan hjælpe med at beskytte børn mod astma og knogleskørhed.

»Det er fascinerende at se, at et vitamintilskud under graviditeten kan have effekt i tre forskellige organsystemer hos børnene, på trods af at børnene ikke selv er blevet behandlet,« siger Hans Bisgaard.

Ifølge ham er der generelt ikke lavet meget forskning om betydningen af vitamintilskud under graviditeten.

»Det er et helt nyt perspektiv, at man allerede i fostertilstanden kan påvirke sundheden hos børn ved hjælp af vitamintilskud,« siger han.

Han forsikrer derudover om, at der vil blive foretaget videre forskning indenfor feltet - heriblandt opfølgende undersøgelser på børnene, for at se hvordan de videre udvikler sig.

Sundhedsstyrelsen: Et enkelt studie er ikke nok

Videnskab.dk har forelagt det nye studie for Sundhedsstyrelsen og bedt dem forholde sig til forskernes opfordringer til at lytte til den nye forskning og ændre på deres nuværende anbefaling af D-vitamin. 

Overlæge Christine Brot svarer i en mail:

»Sundhedsstyrelsen bygger sine anbefalinger til gravide på en samlet vurdering af forskningen på området. Det er derfor ikke nok med et enkelt studie, for at ændre på anbefalingerne, men det kræver flere store studier, der peger i samme retning.«

Ifølge Christine Brot bygger Sundhedsstyrelsens anbefalinger på de grundige nordiske og internationale gennemgange af den samlede videnskabelige litteratur om emnet, hvor man både ser på både de positive og negative effekter. Gennemgangene er fra anerkendte autoriteter på området som for eksempel de Nordiske Næringsstof Anbefalinger, den Europæisk Fødevareautoritet EFSA’s anbefalinger, Cochrane reviews og lignende, skriver hun.

Hun slutter:

»Sundhedsstyrelsens anbefalinger bygger desuden på et forsigtighedsprincip, hvor der tages et stort hensyn til, at der ikke må være skadelige virkninger på mor eller barn. Når Sundhedsstyrelsen opdaterer sine anbefalinger, inddrager vi en række eksperter og vurderer den nye forskning på området.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.