Videnskab.dk lancerer ny mærkningsordning til sundhedsnyheder
Det er lidt som et Svanemærke, siger en forsker om Videnskab.dk's nye redskab, der hjælper folk med at gennemskue, hvilken forskning de kan stole på.
journalistik sundhed sygdom evidens videnskabsformidling troværdighed

Slip for forvirring, når du læser om sundhed og sygdom - Videnskab.dk's nye barometer måler forskningens tyngde. (Foto: Shutterstock)

Fremover vil du støde på et barometer med en pil, der enten står i et rødt eller et grønt felt, når du læser nyheder om sundhed og sygdom på Videnskab.dk. 

Vi kalder det Evidensbarometeret, fordi det angiver, hvor meget evidens der er bag den forskning, nyheden handler om - det vil sige, hvor stærk og god forskningen er.

Hvis pilen står længst ude i det mørkegrønne felt, er evidensen i top. Hvis den befinder sig i det røde felt, skal der laves meget mere forskning, før du kan antage, at forskningsresultatet holder stik.

Maja Horst, der er institutleder og forsker i videnskabsformidling på Københavns Universitet, er vild med initiativet. Hun har ikke været involveret i projektet, men Videnskab.dk har vist hende Evidensbarometeret og forklaret, hvordan det fungerer. 

»Det er supergodt. Det er lidt ligesom et Svanemærke eller en smiley-ordning,« siger Maja Horst, der sidder i Videnskab.dk's advisory board. Hun tilføjer: 

»Den største værdi ligger i, at læserne forhåbentlig begynder at tænke over de her ting og stille spørgsmål. Jeg tror, den største effekt af barometeret bliver, at det får os til at tænke os om.« 

Anekdoter giver ikke evidens

Videnskab.dk fik idéen til Evidensbarometeret efter en række sager, hvor medier og bloggere er blevet kritiseret for at overdrive eller skævvride videnskabelige resultater

»Vi har indtryk af, at folk indimellem bliver forvirrede over mediernes dækning af sundhedsstoffet,« siger Peter Hyldgård, der er chef for Videnskab.dk’s udviklingsafdeling og idémand bag det nye Evidensbarometer.

Peter Hyldgård nævner nogle journalisters dækning af HPV-vaccinen som et af de mest omdiskuterede og alvorlige eksempler på, at en skæv mediedækning kan få folk til at træffe uhensigtsmæssige valg. I den konkrete sag var mediedækningen sandsynligvis medskyldig i, at tusindvis af piger i en periode takkede nej til en sikker vaccine, der beskytter mod livmoderhalskræft.

Medierne blev kritiseret for at lægge for meget vægt på enkelte pigers oplevelser af, at de fik det dårligt af vaccinen, og på et par lægers udokumenterede påstande om, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og pigernes sygdomme.

Samtidig nedtonede medierne den samlede forskning, som ellers giver solid evidens for, at vaccinen er sikker.

Hvis de pågældende medier havde kunnet bruge Evidensbarometeret i den kritiserede dækning af HPV-vaccinen, ville pilen pege på det røde felt, for anekdoter og personlige erfaringer giver meget tynd evidens.

Et enkelt resultat er ikke sandheden

I andre tilfælde bliver enkelte forskningsresultater blæst op i nyhedsmedier og på blogs, selvom de bygger på små, indledende forsøg.  

»Generelt kan der være en tendens til, at journalister og bloggere tager fat i enkeltstående forskningsresultater og gør det til den endegyldige sandhed: Den ene dag får man at vide, at kaffe er sundt, den næste dag får man at vide, at det er usundt,« siger Peter Hyldgård og fortsætter: 

»Vi oplever, at mange mennesker derfor bliver forvirrede og har svært ved at gennemskue, om de kan stole på den forskning, de hører om.« 

Et enkelt videnskabeligt resultat er sjældent den endegyldige sandhed - resultatet skal genfindes af andre forskere i andre forsøg, før man kan være nogenlunde sikker på, at det holder stik. Bliv klogere på den pointe i Videnskab.dk's manifest 'Fem spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning'.

Læserne skal trænes

Videnskab.dk’s nye Evidensbarometer skal gøre det nemmere for læserne at navigere i junglen af nyheder om sundhed og sygdom. 

Samtidig er håbet, at barometeret kan være med til at øge læsernes bevidsthed om, hvad der skal til, før der er så solid videnskabelig evidens for et sundhedsråd, at man trygt kan følge det. 

»Vi vil gerne træne læserne i at være kritiske overfor de budskaber om sundhed, de læser om i medierne. Vi håber, at vores initiativ kan øge deres bevidsthed om, at det ikke er ligegyldigt, hvilken type forskning der ligger bag et videnskabeligt resultat,« siger Peter Hyldgård.  

Forskere har udviklet barometeret

Det nye Evidensbarometer er udviklet i samarbejde med forskere fra IT-Universitetet i København. Forskerne gik ind i projektet, fordi de også så et behov for et redskab, der kan hjælpe folk med at gennemskue, hvad de kan stole på.  

Hvorfor et barometer?

Videnskab.dk og forskerne fra ITU har testet og gjort sig mange overvejelser inden den endelige udgave af Evidensbarometeret fandt sin form.

Læs om tankerne bag, og hvordan det mere præcis fungerer, her:

Videnskab.dk's nye Evidensbarometer hjælper dig med at afkode nyheder om sundhed

»I debatterne om fake news hører man, at mange har svært ved at finde ud af, hvad de kan stole på, når de læser nyheder online. Vi ville gerne være med til at udvikle et redskab, der kan hjælpe folk med at sortere i, hvad der er pålidelig forskning, og hvad der ikke er,« siger Anders Sundnes Løvlie, der er lektor på IT-Universitetet. 

»Det var også interessant for os, der arbejder med design, at undersøge, hvordan man visuelt kan formidle noget så kompliceret som forskningsmetoder og evidens, så det bliver enkelt og nemt for læserne at forstå,« fortsætter han. 

Gymnasieelever har testet barometeret

Anders Sundnes Løvlie og hans kollega Astrid Waagstein har i det seneste års tid arbejdet på barometerets design, og de har testet forskellige prototyper.

Forskerne har ad flere omgange afprøvet Evidensbarometeret på universitetsstuderende og gymnasieelever. I en række test er de unge blevet bedt om at læse forskellige Videnskab.dk-artikler - enten med Evidensbarometeret eller uden. 

Bagefter skulle de svare på en række spørgsmål om troværdigheden af den forskning, artiklerne handlede om. 

»Undervejs har vi ændret designet flere gange, for vi erfarede gennem de test, vi lavede, at vi var nødt til at forenkle barometeret rigtig meget, hvis brugerne skulle have noget ud af det,« siger Anders Sundnes Løvlie, som fik sin faglige stolthed sat på prøve: 

»Som forsker har man lyst til at tage mange forbehold og tage højde for alt, men hvis sådan et redskab skal være forståeligt og brugbart, er man nødt til at forenkle det,« siger han.

Journalister tjekker tre parametre

Det færdige barometer måler evidensen bag et forskningsresultat på tre parametre: 

  • Hvilken type forskning bygger resultatet på?

  • Er forskningen publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift?

  • Hvor erfaren er forskeren bag resultatet? 

Før en nyhed om sundhedsvidenskab udkommer på Videnskab.dk, tjekker og registrerer journalisterne, hvordan forskningen scorer på de tre parametre. 

På baggrund af oplysningerne, vil Evidensbarometerets pil lande på enten det grønne eller det røde felt. 

Barometeret kan øge folks interesse 

Maja Horst ser en styrke i, at Evidensbarometeret er nemt at afkode og bruge, samtidig med at læserne kan klikke på det og få en forklaring på, hvorfor det måler, som det gør.

»Jeg tror ikke, man bliver doven af at have sådan et mærke på artiklerne. Tværtimod tror jeg, det kan gøre folk mere interesserede i at vide noget om, hvad der ligger bag den forskning, de læser om i medierne,« siger hun og fortsætter:

»Behovet for, at vi bliver mere bevidste om, at der er forskellige grader af sikkerhed bag den viden, vi bliver præsenteret for, er kæmpestort. Det er vigtigt, at vi taler om, at der er forskellige troværdighedsgrader.«

Forenkler barometeret for meget?

Forskeren bag Evidensbarometeret, Anders Sundnes Løvlie, har netop præsenteret initiativet på en konference om videnskabsformidling i Malmø. 

»Der kom rigtig mange spørgsmål og en interessant diskussion. De fleste var positive, men der var også enkelte, som var skeptiske, fordi, de synes, at Evidensbarometeret forenkler forskningen for meget,« siger Anders Sundnes Løvlie.

Du kan fremover finde Videnskab.dk's Evidensbarometer i toppen af nyhedsartikler, der handler om sundhed og medicinalforskning. Barometeret er finansieret af Google og udviklet af Videnskab.dk i samarbejde med forskere fra IT-Universitetet.

Ris, ros og forslag til forbedring kan sendes til Peter Hyldgård på phy@videnskab.dk.
 

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du gennemskue 8 myter om sundhed og sygdom?

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

LÆS OGSÅ: Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.