Svært deprimerede fik det markant bedre af at holde sig vågne i tre døgn
Desværre holdt virkningen kun en uge og fadede så ud. »På vores hospital er det ikke noget, vi er gået videre med,« siger forsker bag studie af vågenterapi.
vågenterapi depression

Når man har holdt sig vågen i mere end et døgn, er det meget nemt at falde i søvn, og de fleste sover en hel nat uden at vågne. (Foto: Shutterstock)

Når man har holdt sig vågen i mere end et døgn, er det meget nemt at falde i søvn, og de fleste sover en hel nat uden at vågne. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode, forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger.

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i evidensbarometret.

Studiet har modtaget funding fra:

  • Aase og Ejnar Danielsens Fond
  • Novo Nordisk Fonden
  • Foundation for Research in Psychiatry
  • Foundation for Advancement of Psychiatry
  • Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

27 patienter indlagt med depression på Århus Universitetshospital Psykiatrien har holdt sig vågne i tre hele døgn i håb om, at det ville hjælpe på deres alvorlige depressive symptomer.

De deprimerede patienter blev fulgt tæt af forskere. De fik 30 minutters daglig lysterapi, og de blev vejledt af projektsygeplejersker i god søvnrytme.

Ugen efter oplevede patienterne en markant forbedring af deres depression sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke deltog i vågenterapi.

Desværre holdt den bratte bedring ikke i de ni uger, forskerne fulgte patienterne.

»Den første uge fik de det markant bedre, men allerede efter en uge fik de tilbagefald,« fortæller ph.d. fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Mette Kragh til Videnskab.dk.

Efter to uger var bedring visket ud

Tilbagefaldet betød, at allerede efter to uger var der ingen forskel mellem de patienter, som havde deltaget i vågenterapien og kontrolgruppen, som også var indlagt, men som fik standardbehandlingen.

»Jeg tror på, at det kan et eller andet på den korte bane, men på vores hospital er det ikke noget, vi er gået videre med,« siger Mette Kragh.

Mange med depression lider af en forstyrret døgnrytme, hvor de sover om dagen og til gengæld ikke får sovet nok om natten. Det forværrer depressionen.

Målet med vågenterapien er at få en forstyrret døgnrytme skubbet hurtigt på plads. Men det er en ret hård intervention, som kræver meget af patienterne. Og ifølge Mette Kragh findes der mere skånsomme metoder, som kan hjælpe med at stabilisere døgnrytmen.

For eksempel at man får søvnvejledning og tager lysterapi.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Indlagte patienter er mere komplekse

Tidligere studier har vist, at mennesker med kronisk depression, som ikke er indlagt, har stor gavn af vågenterapi. Og at effekten holder i lang tid.

Det kan du læse mere om i denne artikel: Tre døgn uden søvn fjerner depression.

»Den store forskel på tidligere studier og vores studie er, at vi har undersøgt effekten hos indlagte patienter. Det er en sværere gruppe, som får meget medicin, og som også har andre større problemer,« siger Mette Kragh.

Mange af patienterne fik for eksempel antipsykotisk medicin som beroligende medicin, og det kan ifølge Mette Kragh måske have reduceret effekten af vågenterapien.

»Vi kunne måske godt have været mere restriktive i forhold til hvilken medicin, de måtte få. Men vores mål var netop at afprøve det i virkeligheden, som den ser ud på en psykiatrisk afdeling. Og der må vi bare konkludere, at det nok ikke er en behandling for vores indlagte patienter,« siger hun.

Hollandsk forsker: Ærgerligt at de ikke går videre

Den hollandske forsker Ybe Meesters er adjunkt på Center for Behavior and Neuroscience på Groningen Universitet.

Han forsker i vågenterapi mod depression, men har ikke deltaget i det nye studie.

»De har lavet et godt stykke arbejde. Jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke går videre med det, når vi ser så markante forbedringer efter en uge,« siger han til Videnskab.dk.

Han mener, den vigtigste konklusion studiet er, at vågenterapi kan give en hurtig bedring til nogle meget syge patienter. Og at det faktisk kan gennemføres på en psykiatrisk afdeling med nogle meget syge patienter.

»Det kan være med til at give håb om, at man kan få det bedre. Der er lys på den anden side af depressionen,« siger han.

Han hæfter sig desuden ved to ting i studiet, som efter hans mening gør det svært at konkludere meget håndfast omkring de ni uger opfølgningsperiode:

1. En ret stor andel af patienterne dropper ud af studiet i løbet af opfølgningsperioden - næsten halvdelen.

2. Kontrolgruppen får faktisk en lille ekstra indsats, fordi de også bliver fulgt med søvndagbøger og derfor automatisk bliver mere opmærksomme på deres søvn. Det kan være en forklaring på, at forskellen mellem de to grupper bliver udvisket.

Om studiet: I alt 64 deprimerede var med - 24 droppede ud

I alt 64 indlagte patienter med depression var med i studiet. Patienterne havde moderat til svær depression.

Via lodtrækning blev de fordelt til enten at deltage i vågenterapien eller være kontrolgruppe, som ikke fik nogen særlig behandling ud over standardbehandling med medicin og terapi.

32 deltog i vågenterapien, 32 var kontrolgruppe.

Vågenterapien varede en uge med tre hele døgn uden søvn:

  • Først holdt patienterne sig vågne et helt døgn, hvorefter de gik i seng om aftenen og sov en hel nat.
  • Så holdt de sig vågne et helt døgn - en hel dag, en hel nat og hele den næste dag ind til om aftenen, hvor de gik i seng og sov en hel nat.
  • Derefter holdt de sig igen vågne et helt døgn og sov en hel nat.

De fik desuden rådgivning i god søvn, og de fik 30 minutter lysterapi om dagen i ni uger.

I alt 24 patienter forlod forsøget i løbet af de ni ugers opfølgning:

  • 14 droppede ud af kontrolgruppen.
  • 10 droppede ud af vågenterapigruppen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.