Svært deprimerede fik det markant bedre af at holde sig vågne i tre døgn

27 patienter indlagt med depression på Århus Universitetshospital Psykiatrien har holdt sig vågne i tre hele døgn i håb om, at det ville hjælpe på deres alvorlige depressive symptomer.

De deprimerede patienter blev fulgt tæt af forskere. De fik 30 minutters daglig lysterapi, og de blev vejledt af projektsygeplejersker i god søvnrytme.

Ugen efter oplevede patienterne en markant forbedring af deres depression sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke deltog i vågenterapi.

Desværre holdt den bratte bedring ikke i de ni uger, forskerne fulgte patienterne.

»Den første uge fik de det markant bedre, men allerede efter en uge fik de tilbagefald,« fortæller ph.d. fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Mette Kragh til Videnskab.dk.

Efter to uger var bedring visket ud

Tilbagefaldet betød, at allerede efter to uger var der ingen forskel mellem de patienter, som havde deltaget i vågenterapien og kontrolgruppen, som også var indlagt, men som fik standardbehandlingen.

»Jeg tror på, at det kan et eller andet på den korte bane, men på vores hospital er det ikke noget, vi er gået videre med,« siger Mette Kragh.

Mange med depression lider af en forstyrret døgnrytme, hvor de sover om dagen og til gengæld ikke får sovet nok om natten. Det forværrer depressionen.

Målet med vågenterapien er at få en forstyrret døgnrytme skubbet hurtigt på plads. Men det er en ret hård intervention, som kræver meget af patienterne. Og ifølge Mette Kragh findes der mere skånsomme metoder, som kan hjælpe med at stabilisere døgnrytmen.

For eksempel at man får søvnvejledning og tager lysterapi.

Indlagte patienter er mere komplekse

Tidligere studier har vist, at mennesker med kronisk depression, som ikke er indlagt, har stor gavn af vågenterapi. Og at effekten holder i lang tid.

Det kan du læse mere om i denne artikel: Tre døgn uden søvn fjerner depression.

»Den store forskel på tidligere studier og vores studie er, at vi har undersøgt effekten hos indlagte patienter. Det er en sværere gruppe, som får meget medicin, og som også har andre større problemer,« siger Mette Kragh.

Mange af patienterne fik for eksempel antipsykotisk medicin som beroligende medicin, og det kan ifølge Mette Kragh måske have reduceret effekten af vågenterapien.

»Vi kunne måske godt have været mere restriktive i forhold til hvilken medicin, de måtte få. Men vores mål var netop at afprøve det i virkeligheden, som den ser ud på en psykiatrisk afdeling. Og der må vi bare konkludere, at det nok ikke er en behandling for vores indlagte patienter,« siger hun.

Hollandsk forsker: Ærgerligt at de ikke går videre

Den hollandske forsker Ybe Meesters er adjunkt på Center for Behavior and Neuroscience på Groningen Universitet.

Han forsker i vågenterapi mod depression, men har ikke deltaget i det nye studie.

»De har lavet et godt stykke arbejde. Jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke går videre med det, når vi ser så markante forbedringer efter en uge,« siger han til Videnskab.dk.

Han mener, den vigtigste konklusion studiet er, at vågenterapi kan give en hurtig bedring til nogle meget syge patienter. Og at det faktisk kan gennemføres på en psykiatrisk afdeling med nogle meget syge patienter.

»Det kan være med til at give håb om, at man kan få det bedre. Der er lys på den anden side af depressionen,« siger han.

Han hæfter sig desuden ved to ting i studiet, som efter hans mening gør det svært at konkludere meget håndfast omkring de ni uger opfølgningsperiode:

1. En ret stor andel af patienterne dropper ud af studiet i løbet af opfølgningsperioden - næsten halvdelen.

2. Kontrolgruppen får faktisk en lille ekstra indsats, fordi de også bliver fulgt med søvndagbøger og derfor automatisk bliver mere opmærksomme på deres søvn. Det kan være en forklaring på, at forskellen mellem de to grupper bliver udvisket.