Evidensbarometer

Videnskab.dk's Evidensbarometer hjælper dig med at navigere i havet af sundhedsnyheder, du støder på i medier, pressemeddelelser, på Facebook, Twitter og andre steder.

Barometeret giver dig en enkel, visuel indikation af, hvor meget evidens der ligger bag en nyhed om forskning på sundhedsområdet.

Evidensbarometeret er baseret på nogle af de centrale kriterier, som både forskere og videnskabsjournalister benytter, når de skal vurdere, hvor vidtrækkende konklusioner man kan drage på baggrund af et stykke forskning.

Kriterierne er forklaret nederst på siden

Du kan læse mere om tankerne bag Evidensbarometeret, og hvordan det er skruet sammen i artiklen 'Evidensbarometer skal hjælpe dig til at navigere i sundhedsjunglen'.

Kontakt

Har du feedback til brugen af Evidensbarometeret, eller ønsker du at samarbejde med projektgruppen bag, så kontakt Peter Hyldgård, phy@videnskab.dk, tlf. 2087 7756.

Husk, at intet kan erstatte din egen kritiske sans. Evidensbarometeret er et værktøj, som kan sætte fokus på forhold, som du skal være ekstra obs på. Men det giver ikke det endelige svar.

Hvis du vil lære nogle tricks til selv at gennemskue forskningen, så læs
Videnskab.dk's manifest, og se videoen 5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning.

Evidensbarometer på artikler

Du kan se eksempler på artikler med Evidensbarometeret her:

Reaktion på Evidensbarometeret

Læs professor i videnskabskommunikation Maja Horsts vurdering af Evidensbarometeret her:

Projektpartnere

Evidensbarometeret er udviklet af Center for Faglig Formidling, Videnskab.dk, i samarbejde med IT-Universitetet. Projektet er støttet af Google Digital News.

   

De fire indikatorer:

Videnskabelig publicering
Undersøgelsens metode
Forskerens erfaring
Særlige bemærkninger

Den videnskabelige publiceringproces: Hvor er forskningen udgivet?

Forskere udgiver deres resultater i videnskabelige tidsskrifter. Der findes titusinder af den slags specialiserede magasiner, hvor forskerne deler deres nye fund med andre forskere.

Men før en videnskabelig artikel overhovedet kan udgives, skal den gennem er særlig godkendelsesproces, kaldet peer review eller fagfællebedømmelse. Peer review forgår ved, at artiklen sendes til andre forskere inden for samme forskningsfelt. Disse forskere læser studiet meget nøje igennem for at se efter mulige fejl og svagheder. Først når fagfællerne har godkendt studiet, kan det publiceres.

Processen kan være 'double blinded' - det vil sige, at forfatterne bag studiet (forskerne) får ikke vide, hvem fagfællene er, og fagfællene får ikke vide, hvem forfatterne er. På den måde sikrer man at fagfællerne ikke bliver påvirket af personlige relationer eller andre interesser andet end det rent faglige.

Nogle tidsskrifter er sværere at få sin forskning i, end andre, så tidsskrifternes indbyrdes rangliste afspejler til en vis grad også, hvor afgørende et stykke forskning, du står overfor.

I Danmark har vi en officiel liste over anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og vi baserer derfor vurderingen af tidsskrifterne på denne liste, kaldet BFI: Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Listen er inddelt i tre kvalitetsniveauer, hvor 3 er det allerbedste. Kun 2,5% af alle publikationer er på niveau 3. Langt de fleste befinder sig på niveau 1.

Det er dog ikke så afgørende, præcis hvor på listen et tidsskrift ligger. Mere vigtigt er det at se på, hvilke tidsskrifter, der IKKE står på listen. Der findes mange underlødige og deciderede fuptidsskrifter, og de er ikke med på BFI-listen.

Kan man ikke finde det videnskabelige tidsskrift på BFI-listen, er det en stor, rød advarsel om, at du skal være meget skeptisk overfor resultaterne.

Læs mere om den videnskabelige publiceringsproces her:

Undersøgelsens metode: Hvordan har forskerne fundet deres resultater?

Det har stor betydning for konklusionerne, hvordan forskerne har fundet frem til deres resultater. Altså hvilken metode, forskerne har benyttet.

Inden for sundhedsvidenskaben benytter man mange forskellige metoder. Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser (meta-undersøgelser).

Man taler om et 'hierarki' af evidens, hvor de sidstnævnte typer ligger øverst og de små, indledende studier ligger nederst.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne - bevisstyrken - større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen befinder sig.

I Evidensbarometeret tænder vi en rød advarselslampe, hvis vi er allernederst i evidenshierakiet: Hvis den viden, der gives videre, blot baserer sig på f.eks. hvad et enkelt menneske har oplevet eller en idé, som en forsker ikke har testet i praksis endnu.

Læs mere om videnskabelig metode:

Forskerens erfaring: h-index

Når man i forskningsverdenen skal vurdere, hvor stor en betydning, en person har i sit forskningsfelt, kigger man især på, hvor meget andre forskere henviser til personens arbejde. Man måler, hvor mange videnskabelige artikler, personen har udgivet (produktivitet), og hvor meget andre forskere citerer den pågældendes arbejde i deres egne artikler (kvalitet).

Det er ikke nemt på den måde at sætte videnskabelig tyngde på formel. Men forskere lægger stor vægt på citationer, fordi det er en indikation på, at andre forskere anser forskningen for at være solid. Derfor arbejder man i forskningsverdenen med det såkaldte h-index, en matematisk score, der udregnes på basis af den enkelte forskers produktion. Jo højere h-index, desto større erfaring og videnskabelig pondus har forskeren.

Lidt firkantet kan man sige, at jo flere gode, videnskabelige arbejder, du har udført, desto mere kan vi som almindelige borgere regne med, at du ved, hvad du taler om. Derfor har vi inddraget forskernes erfaring i form af h-index i Evidensbarometeret.

Vi vægter dog h-index mindre end de øvrige faktorer i Evidensbarometeret, da metoden ikke er helt simpel og problemløs.

Man skal f.eks. være opmærksom på at h-indexet er et tal knyttet til den enkelte forsker. Det siger ikke noget direkte om kvaliteten af et bestemt studie. Det er normalt at en forskers h-index øger med tiden, så yngre forskere har normalt lavere h-index end ældre forskere. Eftersom forskellige videnskabelige discipliner har forskellige praksisser for publicering og citationer, kan man ikke sammenligne h-indexet for forskere på tværs af forskellige fagområder.

H-indexet tager derfor heller ikke hensyn til, at en helt ny, ung forsker kan komme med geniale, banebrydende tanker, vi skal lytte til, og også gerne skriver om på Videnskab.dk. Men de nye idéer skal trykprøves og støttes af mere forskning, før vi kan bruge dem ude i samfundet.

I Evidensbarometeret benytter vi kun h-index for den primære forfatter (forsker) til en videnskabelig artikel. Der er som regel flere forfattere på videnskabelige artikler, men det er førsteforfatteren, der har lavet det primære arbejde og derfor skal ’stå på mål’ for forskningen overfor både andre forskere og alle os andre.

Læs mere om forskeres karriereveje her:

Er der andet, man skal være opmærksom på?

Videnskabelig troværdighed er kompliceret, og enkle måleindikatorer kan ikke fortælle alt. Nogle gange kan der være specielle omstændigheder, man skal tage med i betragtning, for eksempel:

  • Hvem har financieret forskningen? Er der for eksempel kommercielle kræfter involveret, som kan have interesse i at påvirke resultaterne?
  • Kan der være andre bagvedliggende faktorer, der forklarer en sammenhæng mellem f.eks. behandling og effekt?
  • Er der andre problematiske forhold ved forskningen?

I dette felt på Evidensbarometeret skriver Videnskab.dk's journalister sådanne forhold ind, som du skal være særlig opmærksom på.

Læs mere: