Klamydia. Den kønssygdom, der er flest tilfælde af på årlig basis i verden, og som kan have alvorlige konsekvenser, hvis den ikke bliver opdaget.

I alt bliver 30.000-35.000 danskere testet positive for klamydia hvert år ifølge Statens Serum Institut.

Derfor er et nyt studie udført af Imperial College London og Statens Serum Institut et mindre gennembrud, da forskere netop har gennemført det første fase 1-studie nogensinde, hvor man har afprøvet en klamydiavaccine i 35 kvinder fra England.

Et fase-1 studie er det første kliniske forsøg, hvor et præparat for første gang testes på en mindre udvalgt gruppe mennesker for at måle på eventuelle bivirkninger og svar fra immunsystemet.

LÆS OGSÅ: Sådan laver man ny medicin

Resultaterne siger altså ikke noget om, hvorvidt vaccinen beskytter mod klamydia, og hvor lang tid en eventuel vaccine holder.

Men på trods af, at det er et fase 1-forsøg, er resultaterne lovende.

Vaccinen har nemlig vist sig – i det indledende forsøg – at være sikker og fremprovokere et immunrespons hos forsøgspersonerne, fremgår det af studiet, som er publiceret i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases.

»For os er de nye resultater en stor ting, for det er første gang, man tester en vaccine mod klamydia på mennesker, og vaccinen giver det svar fra immunsystemet, som vi ønsker at få, så vi er enormt optimistiske, og derfor arbejder vi nu videre med vaccinen,« fortæller Frank Follmann, afdelingschef på Statens Serum Institut og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk. 

LÆS OGSÅ: Kan jeg få klamydia fra et toiletbræt?

Ingen tegn på alvorlige bivirkninger

Klamydia er forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis, og i flere år har forskere jagtet en vaccine, der kan være med til at få bugt med bakterien, der ubemærket kan snige sig ind via kønsvejene hos mænd og kvinder og direkte ind i slimhindernes celler.

Det er derfor et stort fremskridt, at danske forskere nu har gennemført det første fase-1 studie med lovende resultater, efter de i 2004 begyndte det langvarige arbejde med at udvikle en effektiv klamydiavaccine.

I studiet blev 35 kvinder vaccineret. De 35 engelske kvinder blev tilfældigt inddelt i tre forskellige grupper:

• To grupper med 15 kvinder, der fik den nye vaccine.

• En gruppe med placebo på fem, hvor deltagerne fik saltopløsning.

Der blev løbende taget blodprøver af kvinderne, og her fandt forskerne, at den gruppe af kvinder, der havde modtaget vaccinen, havde dannet både antistoffer og T-celler målrettet mod klamydia.

Forskerne undersøgte helt konkret, om der var nogle bivirkninger ved vaccinen, og hvorvidt vaccinen giver det svar fra immunsystemet, som forskerne ønskede at få, og som man tidligere har set i forsøg med mus og grise.

Og det fik forskerne.

Frank Follmann fortæller, at det vigtigste er, at de har set beskyttende antistoffer mod klamydia i kønsvejene.

Forskerne fandt heller ingen alvorlige bivirkninger efter vaccinationen, blot ømhed ved vaccinestedet, hvilket også ses ved andre vacciner. 

LÆS OGSÅ: Nyt kæmpestudie af HPV-vaccine: Infektioner og celleforandringer fortsætter med at falde

Stadig lidt vej endnu

Jens Lundgren, der er læge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og professor på Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet, mener, at det er et solidt arbejde, som Statens Serum Institut og Imperial College London har udført.

»Der er ingen tvivl om, at det vil kræve en vaccine at få styr på spredningen af denne hyppige årsag til kønssygdomme,« siger Jens Lundgren til Videnskab.dk.

Han mener ligeledes, at man på baggrund af de lovende resultater bør fortsætte den kliniske afprøvning af vaccinen.

Dog skal man være opmærksom på, at det er et fase 1-studie, der ikke har til formål at påvise effekten af vaccinen, men udelukkende foreløbigt belyse sikkerheden og eventuelle bivirkningerne ved vaccinen. 

»Det at påvise, at vaccinen bevirker, at personen danner antistoffer mod klamydia i kønsorganernes slimhinde, som studiets resultater viser, er ikke ensbetydende med, at vedkommende er beskyttet mod at blive smittet med klamydia. Faktisk ved vi ikke, hvor meget immunsystemet skal stimuleres, før personen er beskyttet. Det vil kun fremtidig forskning kunne afklare,« fortæller Jens Lundgen.

Så på trods af de opløftende resultater viser studiet altså ikke, at vaccinen beskytter mod klamydia, hvorfor forskerne nu vil fortsætte til fase 2-stadiet, hvor vaccinen skal testes på en større gruppe mennesker.

Når vaccinen helt til og succesfyldt igennem et fase 3-studie, der endeligt beviser, at vaccinen beskytter den vaccinerede mod smitte med clamydia uden at udvikle alvorlige bivirkninger, vil der være andre spørgsmål, der trænger sig på.

»Viser vaccinen i fase 3-studier at være beskyttende, åbner det spørgsmålet om, hvor længe den beskyttende effekt holder sig. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at vaccinationsprogrammet, der blev brugt i artiklen, bevirkede, at personen skulle vaccineres en gang om måneden i 5 måneder,« siger Jens Lundgren.

Skal flere forsøg til i fremtiden

På trods af de lovende resultater er der stadig langt fra et klinisk fase 1-forsøg, til en vaccine rammer markedet.

Derfor sætter forskerne på Statens Serum Institut og Imperial College i London nu fuld blus på den videre kliniske afprøvning. På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet de fem faser, der er, før en medicin bliver sendt på markedet.

Til dr.dk har Frank Follmann i dag givet et bud på, hvornår en vaccine kunne være klar.

»Hvis alt går vel, ser vi en vaccine om fem til syv år. Men det er svært at forudsige, fordi vi kun kan tage det et vist stykke af vejen her på Statens Serum Institut. Så skal en af de store vaccineproducenter tage over,« fortæller afdelingschefen til dr.dk.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i fase 1 i et medicinsk forsøg?​

LÆS OGSÅ: Forsøgspersoner risikerer altid at dø i kliniske forsøg​