Vegetarer har omkring dobbelt så mange depressive episoder som kødspisere, ifølge et nyt studie.
Studiet, der er baseret på data fra en brasiliansk spørgeundersøgelse, stemmer overens med tidligere forskning, som fandt en større forekomst af depression blandt personer, der har givet afkald på kød.
Det nye studie indikerer dog, at denne forbindelse eksisterer uafhængigt af ernæringsindtag.
Det virker måske ellers åbenlyst at antage, at der er en sammenhæng mellem kost og specifikke helbredsproblemer, og at førstnævnte forårsager sidstnævnte som følge af en eller anden form for ernæringsmæssig mangel.
Men den nye analyse, publiceret i Journal of Affective Disorders, tager højde for en bred vifte af ernæringsmæssige faktorer, blandt andet det samlede kalorieindtag, proteinindtag, mikronæringsstofindtag, samt hvor forarbejdede fødevarerne var.
Resultaterne indikerer, at den højere forekomst af depression blandt vegetarer ikke er forårsaget af næringsindholdet i deres kost.
Negative tanker
Så hvad kan forklare sammenhængen mellem vegetarianisme og depression?
Er der en ikke-ernæringsmæssig mekanisme, som gør, at førstnævnte forårsager sidstnævnte? Eller handler forholdet om noget helt andet?
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
For det første er det muligt, at depression øger tilbøjeligheden til at blive vegetar i stedet for omvendt.
Symptomerne på depression kan blandt andet være rumination - det vil sige at dvæle ved en bestemt (negativ) tanke, forestilling eller erindring - såvel som skyldfølelse.
Hvis vi antager, at deprimerede og ikke-deprimerede personer er lige tilbøjelige til at støde på rystende historier om slagterier og intensiv husdyravl, er det muligt, at deprimerede personer er mere tilbøjelige til at dvæle ved disse tanker og mere tilbøjelige til at føle skyld over deres del i at skabe efterspørgslen.
Den deprimerede vegetars tankegang er i dette tilfælde ikke nødvendigvis forkert.
Påvirker forhold til andre
Mens depression nogle gange er karakteriseret ved urealistisk negative opfattelser, indikerer evidens, at personer med mild til moderat depression har en mere realistisk vurdering af udfaldet af usikre hændelser samt en mere realistisk opfattelse af deres egen rolle og evner.
I dette tilfælde finder grusom behandling af dyr i kødproduktionen virkelig sted, og det er virkelig forårsaget af forbrugernes efterspørgsel på billigt kød.
For det andet er det muligt, at en vegetarisk kost forårsager depression af andre årsager end ernæring.
Selvom vegetarkosten ikke mangler et 'lykke-næringsstof', er det muligt, at det at give afkald på kød forårsager depression på andre måder.
For eksempel kan det påvirke forholdet til andre samt deltagelse i sociale aktiviteter, og nogle gange kan det være forbundet med drilleri eller andre former for social udstødelse.
Kød på menuen
Det er værd at bemærke, at det nye studie er baseret på spørgeundersøgelsesdata indsamlet i Brasilien; et land, der er kendt for at have meget kød på menuen.
Data fra spørgeundersøgelser peger på en skarp stigning i vegetarianisme i Brasilien i de seneste år: Fra 8 procent i 2012 til 16 procent i 2018.
Det nylige studie spurgte mere end 14.000 brasilianere, hvoraf kun 82 var vegetarer – knap en halv procent.
Man kan spekulere i, om den samme forbindelse mellem vegetarianisme og depression vil blive observeret i Indien eller andre lande, hvor vegetarianisme er en langt mere socialt udbredt norm.
Endnu vigtigere: Vil vi mon se forbindelsen mellem vegetarianisme og depression forsvinde over tid, i takt med at antallet af vegetarer stiger i Storbritannien og andre udviklede lande stiger?
Kvinder er oftere vegetarer og deprimerede
Endelig er det muligt, at hverken vegetarianisme eller depression forårsager hinanden, men at begge er forbundet med en tredje faktor.
Det kan være et hvilket som helst antal karakteristika eller oplevelser, der er forbundet med både vegetarianisme og depression.
For eksempel er kvinder mere tilbøjelige end mænd til at være vegetarer og til at opleve depression.
Det brasilianske studie tog dog højde for køn og udelukkede denne særlige tredje variabel.
Ikke undersøgte variable
En variabel, der ikke blev undersøgt, men som er plausibelt forbundet med både vegetarianisme og depression, er eksponering for voldsomme billeder fra kødindustrien.
Forebyggelse af dyremishandling er det mest almindelige svar, vegetarer giver som årsag til at undgå kød.
Dokumentarfilm som Dominion og Earthlings, der skildrer grusomheden i kødindustrien, kan jo ikke ligefrem beskrives som feelgood-film.
Man kan sagtens forestille sig, at en person, der ser den slags dokumentarer, vil blive både vegetar og - især fordi de fleste vælger at lukke øjnene for uhyrlighederne - deprimeret.
Så for at opsummere:
Der er flere mulige årsager til sammenhængen mellem vegetarianisme og depression. Det nye studie indikerer som nævnt, at vegetarkosten ikke er selve årsagen til depression.
I stedet kan den vegetariske sociale oplevelse bidrage til depression, depression kan forårsage en øget sandsynlighed for at blive vegetar, eller både vegetarianisme og depression kan være forårsaget af en tredje variabel, såsom eksponering for voldelige billeder fra kødindustrien.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
