For flere årtier siden foretog læger i Storbritannien en behandling, der siden blev forbudt, men som nu igen trækker overskrifter i de største britiske aviser.
En af patienterne var en dreng, som kort efter sin fødsel i 1968 blev diagnosticeret med Silver-Russells syndrom, der blandt andet hæmmer væksten. Han blev derfor behandlet med en bestemt type væksthormon, fra han var tre, til han blev ni år.
Som 38-årig begyndte han imidlertid at blive mere glemsom og fik sværere ved at kommunikere. Og nu har et nyt studie fundet tegn på, at han har udviklet tidlig Alzheimers sygdom som følge af væksthormonet.
Det er et ekstremt sjældent tilfælde, understreger forskerne bag studiet. Drengen er dog ikke helt alene. Behandlingen blev brugt i Storbritannien i perioden 1959 til 1985 for at hjælpe mindst 1.848 patienter, der af forskellige årsager manglede væksthormon.
I det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine, har forskere undersøgt otte af patienterne, og fem af dem udviser tegn på Alzheimers sygdom.
Udover at studiet afdækker fem ulykkelige skæbner, så kaster det også lys på, hvordan den gådefulde sygdom kan opstå.
\ Behandlingen benyttes ikke længere
Alzheimers sygdom er ikke det første problem, man spotter for behandlingsmetoden, der hedder 'c-hGH'.
Den blev nemlig trukket tilbage i 1985, efter flere behandlede patienter udviklede en anden hjernesygdom, nemlig Creutzfeldt–Jakob sygdom, som flere patienter døde af. Sidenhen er metoden ikke blevet brugt.
Det nye britiske studie undersøgte personer, som ikke havde udviklet Creutzfeldt–Jakob sygdom.
Jørgen Erik Nielsen er professor og overlæge på Rigshospitalet og har læst studiet for Videnskab.dk. Han kalder studiets metode stærk og er enig i konklusionen om, at man i forsøget på at hjælpe børn kan være kommet til at give dem øget risiko for Alzheimers sygdom.
Studiet bidrager dermed til en række af forskningsartikler, som peger på, at de proteinændringer, der forårsager Alzheimers sygdom, kan overføres mellem mennesker.
Før vi dykker ned i den sag, har overlægen dog et klart budskab:
»Alzheimers sygdom er ikke smitsom på samme måde som for eksempel en virusinfektion. Det kan ikke overføres gennem et nys, kram eller lignende,« siger Jørgen Erik Nielsen, som er forskningsleder ved Neurogenetisk Klinik & Forskningslaboratorium ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
\ Læs også
\ De otte patienter
Mellem 2017 og 2022 undersøgte forskerne otte personer, der som barn havde modtaget væksthormonbehandlingen c-hGH og ikke havde udviklet Creutzfeldt–Jakob sygdom.
De otte cases blev undersøgt ud fra en række kriterier, og her viste fem ud af de otte symptomer på Alzheimers sygdom. Det er forskelligt, hvor fremtrædende sygdommen var hos de fem. Alle havde nedsat kognitive funktioner (altså funktion i hjernen), som på to eller flere områder påvirkede deres evner i dagligdagen.
Forfatterne bag studiet beskriver blandt andet, at nogle cases relativt pludseligt begyndte at ændre adfærd eller oplevede problemer med hukommelsen.
Overført fra hjerne til hjerne
Men hvis Alzheimers sygdom ikke er smitsom, hvordan kan det så være, at de britiske patienter er blevet syge via et væksthormon?
Fordi sygdomme som Alzheimers kan overføres via hjernevæv. Det er her, behandlingen med væksthormonet kommer ind i billedet.
Den behandling, som børnene i sin tid fik, gik ud på at behandle med væksthormon fra afdøde personer til personer, som af den ene eller anden grund manglede væksthormon.
Væksthormonet dannes i hypofysen, som sidder i hjernen. Den måde, man tidligere fremstillede væksthormon på, var at udtage hypofysen fra hjernen på afdøde donorer, udvinde væksthormonet derfra og indgive det via en blodåre til den person, der skulle behandles med væksthormon.
På lægesprog kaldes det cadaver-derived pituitary growth hormone eller c-hGH.
Ifølge studiet indeholdt væksthormonet fra den afdøde donor også sygdomsproteiner (fibriller), som er karakteristiske for Alzheimers sygdom, og som gjorde, at modtageren af væksthormonet mange år senere udviklede sygdommen.
»Det er ikke overraskende,« siger Jørgen Erik Nielsen og forklarer, at man længe har vidst, at såkaldte neurodegenerative sygdomme såsom Parkinsons sygdom og også Alzheimers sygdom spreder sig i nervesystemet.
Sygdommene skyldes en ophobning af forskellige proteiner i hjernen, som er ændret på den ene eller den anden måde, og det kan sprede sig mellem cellerne i hjernen.
Spredningen kan ske både inde i individet, altså at sygdommen udvikler sig i vores egen hjerne, men også hvis vi får noget fremmed hjernevæv ind i vores krop, som hos de britiske patienter.
Derfor er et vigtigt budskab fra studiets forfattere at gøre opmærksom på at have procedurer for at undgå den type overførsel ved for eksempel medicinske og kirurgiske behandlinger.
\ Kannibaler viste først tegn på overførte hjernesygdomme
Det første tilfælde af overført hjernesygdom mellem mennesker blev påvist i 1955-1957, hvor en stamme i Papua Ny Guinea spiste hjernen fra deres afdøde slægtninge som en del af et begravelsesritual.
Efter noget tid viste flere medlemmer af stammen tegn på sygdommen kuru (human spongiform encefalopati), der blandt kan føre til gangbesvær, demens og forkortet levetid.
Kilde: Lex.dk/Den Store Danske
Ingen grund til bekymring
Selvom studiets fund kan virke skræmmende ved første øjekast, giver Jørgen Erik Nielsen flere grunde til, at man bør læse om studiets fund med ro i maven, især når man betragter dem i et større perspektiv.
»Der er meget sandsynligt, at der er flere personer end dem i studiet, som har fået behandlingen, og det er nok ikke alle, som har udviklet Alzheimers sygdom. Det kan også være, at de med Alzheimers sygdom havde udviklet det, selvom de ikke havde fået væksthormonet.«
Som du kan læse i den første faktaboks, er metoden heller ikke i brug længere. Nu bruger man kunstigt fremstillet væksthormon.
Derfor lyder overlægens risikovurdering for overført Alzheimers sygdom:
»Alt i alt er det formentlig virkelig virkelig virkelig virkelig virkelig virkelig sjældent, at det sker.«
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Positivt nyt på vidensfronten
Jørgen Erik Nielsen spotter tilmed positive fund blandt studiets resultater. Fund, som styrker håbet om en dag at kunne slå mange fluer med ét smæk, når det gælder hjernesygdomme.
Man siger, at alle veje fører til Rom, og sådan kan man også se på hjernesygdomme som Alzheimers sygdom.
»Det positive er, at studiet bekræfter teorien om, at der kan være en måde at behandle de fælles mekanismer i stedet for hver enkelt sygdom. På den måde kan man behandle flere hjernesygdomme med samme metode og med én behandling hjælpe flere, uanset hvad årsagen til sygdommene er.«
Jørgen Erik Nielsen forklarer nemlig, at der formentlig er mange forskellige sygdomsprocesser i hjernecellerne, som fører til Alzheimers sygdom, men også nogle fælles sygdomsmekanismer for, hvordan forskellige neurodegenerative sygdommene opstår i hjernen.
Den overvejelse gør studiets forfattere sig også på baggrund af deres undersøgelse.
Én af disse fællesmekanismer menes at være sammenklumpning af sygdomsproteiner. Hvis man kan finde en måde at hæmme sammenklumpningen på, vil den metode måske kunne bruges på flere typer sygdomme.
Dermed giver fundene yderligere håb til at overveje nye behandlingsstrategier til patienter med Alzheimers sygdom.
