Unikt dansk corona-studie: Omikron er bedre til at undslippe immunitet end Delta
Studiet bekræfter, at vaccinerne har en effekt, og så punkterer det mistanken om Omikrons voldsomme smitsomhed.

»Studiet slår fast, at Omikron ikke vinder over Delta, fordi den spreder sig hurtigere, men fordi den er en flugtvariant, som delvist kan undvige immuniteten, vi har,« siger professor Lone Simonsen, der ikke har været involveret i det nye studie. (Foto: Shutterstock)

»Studiet slår fast, at Omikron ikke vinder over Delta, fordi den spreder sig hurtigere, men fordi den er en flugtvariant, som delvist kan undvige immuniteten, vi har,« siger professor Lone Simonsen, der ikke har været involveret i det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Omikron udkonkurrerer lige nu Delta-varianten i Danmark, og det skyldes sandsynligvis, at Omikron er bedre til at undslippe corona-immuniteten, end Delta er. 

Det viser et dansk forskerhold i et nyt studie, hvor de har fulgt 11.937 danske husstande, som blev smittet med coronavirus i perioden 9.-12. december 2021.

Forskerne har set nærmere på, hvor stor risikoen er for at blive smittet med henholdsvis Omikron- og Delta-varianten i husstanden - og derudover, hvor stor effekt henholdsvis fuld vaccination og et skud booster-vaccine (3. vaccinestik) har mod de to varianter. 

»Vores overordnede konklusion er, at vaccinen virker og kan reducere smitten. Men vi ser også, at Omikron-varianten er bedre til at trænge igennem immunitet end Delta,« siger postdoc og studiets førsteforfatter Frederik Plesner Lyngse til Videnskab.dk.

Immunitet i studiet dækker både over vaccine-immunitet og den naturlige immunitet. Årsagen til, at Omikron spreder sig så meget, er altså, at den bryder igennem immuniteten, og ikke at Omikron i sig selv er mere smitsom, indikerer studiet. 

»De varianter, der klarer sig godt nu, er formentlig dem, der er gode til at bryde igennem immuniteten. Det er ikke sikkert, at Omikron havde overtaget og var blevet dominerende, hvis den var kommet frem i starten af pandemien,« siger Frederik Plesner Lyngse, der er tilknyttet Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Bag studiet står i alt 19 forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og Statens Serum Institut. Resultaterne er lagt frem som et preprint, hvilket vil sige, at de endnu ikke har været læst kritisk af uafhængige forskere i en såkaldt peer review-proces. De skal derfor læses med forbehold.

Sådan har forskerne gjort

Forskerne kunne takket være unik dansk data se, om husstanden var smittet med Omikron eller Delta ud fra den første smittedes PCR-test. 

Herefter kunne de se, hvor mange af de øvrige beboere i husstanden, der testede positive 1-7 dage efter den første person.

Undersøgelsen kunne de lave, fordi vi i Danmark: 

  1. Har gode registre over folks bopæl, og hvem der bliver smittet. 
  2. Tester rigtig meget og identificerer, hvilken varianter folk har. 
  3. I starten af december påbegyndte en overgangsperiode mellem Delta og Omikron, hvilket gav helt unikke muligheder for at studere deres smitsomhed.

Punkterer mistanke om smitsomhed på niveau med mæslinger

Professor og epidemiolog Lone Simonsen har læst studiet, og hun er med egne ord »begejstret for de spændende resultater«:

»Studiet slår fast, at Omikron ikke vinder over Delta, fordi den spreder sig hurtigere, men fordi den er en flugtvariant, som delvist kan undvige immuniteten, vi har,« siger hun. 

»Det er ikke totalt overraskende. Men for mig dræber den mistanken, der har været om, at Omikron kunne have en lige så vild smitsomhed som mæslinger. Det har den ikke, og det er lettende,« tilføjer Lone Simonsen, der leder PandemiX Center på Roskilde Universitet.

Mæslinger har med et reproduktionstal på mellem 12-15 en voldsom smitsomhed. Nu tegner det til, at Omikrons smitsomhed er på niveau med nogle af pandemiens tidligere corona-varianter som Alpha-varianten, der havde et reproduktionstal på 3-4.  

Reproduktionstal?

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

»Det er vigtig viden, fordi det fortæller os, at hvis vi bliver nødt til at lukke ned, så vil det faktisk have en effekt på smitten,« vurderer Lone Simonsen. 

Hvis Omikron smittede som mæslinger, ville en flokimmunitet først opnås, når 95 procent af befolkningen var smittet, og smitten ville nærmest være umulig at stoppe. 

Når Omikron ser ud til at have samme smitsomhed som de tidligere varianter, kan vi opnå flokimmunitet, hvis mellem 60-70 procent af befolkningen er smittet, lyder Lone Simonsens vurdering.

Smitsomhed er størst blandt uvaccinerede

Studiet gør os alt i alt klogere på Omikron. Og så bekræfter det også - ifølge forskerne bag - at vaccinerne har en effekt.

Resultatet - når de har taget højde for alder, køn, hvor mange der bor i husstanden og så videre - viser, at smitsomheden blandt uvaccinerede generelt er størst: 

  • Uvaccinerede havde 1,4 gange større risiko for at smitte videre og 2,3 gange større risiko for at blive smittet i husstanden end vaccinerede og naturligt immune. Det gælder både for Omikron og Delta-smittede.
  • Hvis den første smittede i hjemmet havde fået Omikron og ikke Delta var der en 1,2 gange øget risiko for at blive smittet blandt de uvaccinerede. Det er dog kun er en meget lille forskel, som er på grænsen af den statistiske signifikant. 

»Det er det andet vigtige budskab fra studiet,« lyder det fra Lone Simonsen:

»De, der er smittet og ikke er vaccinerede, smitter mere effektivt videre end de vaccinerede og naturligt immune. Det en vigtig ny pointe,« påpeger professoren. 

Booster-vaccinen har god effekt

Desuden afslører studiet, at booster-vaccinerne har en god effekt:

  • Booster-vaccinen gav generelt 28 procent ekstra beskyttelse mod at smitte videre og 62 procent ekstra beskyttelse mod at blive smittet sammenlignet med vaccinerede og naturligt immune.

»Det er positivt,« lyder det fra Frederik Plesner Lyngse.

»Når vi ser, hvor mange der faktisk får booster-vaccinen nu (2.757.822 danskere per 30 december 2021, red.), og at vi kan se, at den har en effekt, så er det meget positivt,« fastslår han. 

Vaccinen har mindre effekt mod Omikron

Til sidst bekræfter studiet, at Omikron har større såkaldt gennembrudsinfektion blandt folk med immunitet:

  • Blandt de vaccinerede og naturligt immune var der 2,3 større risiko for at få gennembrudsinfektion i en Omikron-husstand end i en Delta-husstand.
  • Hvis den første smittede i hjemmet havde fået Omikron og ikke Delta, var der en 2,6 gange øget risiko for at blive smittet blandt de fuldt vaccinerede.

Men hvor bekymrende er det så?

»Det kan måske betyde, at vaccinerne alene ikke kan dæmpe smitten nok til at holde epidemien under kontrol, og at restriktioner som fysisk afstand, mundbind og så videre, som vi har brugt indtil nu, måske fremover skal bruges i højere grad,« vurderer Frederik Plesner Lyngse.

Men det betyder ikke, at vaccinerne slet ikke kan bruges til at dæmme op for smitten og holde epidemien under kontrol. For eksempel tyder alt på, at vaccinen stadig kan bruges til at undgå svære corona-tilfælde og i sidste ende død.

»Vores resultater viser, at vaccinerne virker – men ikke lige så godt mod Omikron som mod Delta. Derudover har jeg ikke set nogen resultater på, at vaccinerne skulle være dårligere til at beskytte mod indlæggelse og død. Men det er ikke noget, vi har undersøgt i dette studie,« siger Frederik Plesner Lyngse.

Lone Simonsen supplerer:

»Det viser, at selvom vaccinen ikke er et perfekt match, så hjælper den noget til at dæmpe smitten. Og så beskytter den stadig godt mod død og indlæggelse. Derfor er vaccinen stadig vores vigtigste kontrolredskab. Men den skal fortsat kombineres med tiltag som masker, afstand og så videre, for at smitten ikke kører for stærkt.« 

Resultater kan bruges af andre lande

Resultaterne fra det danske undersøgelse kan bruges til at vurdere, hvor galt det vil gå i de mange andre lande, hvor Omikron kun lige er begyndt at overtage smitten. 

Specielt med hensyn til balancen af vacciner og restriktioner er det vigtigt at vide, hvor smitsom Omikron er i forhold til andre varianter. 

»Dette giver blandt andet input til simuleringsmodeller verden over, som kan bruges til at fremskrive epidemien og dermed informere beslutningstagere om, hvad den bedste løsning er i en given situation,« forklarer Frederik Plesner Lyngse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk