Omikron: Hvad ved vi om spredningen og farligheden?

Omikrons hurtige spredning har vakt stor bekymring verden over. I Danmark har vi set en daglig stigning på cirka 30-60 procent i Omikron-tilfælde.

Det har på rekordtid gjort Omikron mere udbredt end Delta-varianten.

Frygten er, at mange af de smittede også kræver indlæggelse. Hvis de gør, kan vi hurtigt stå med et overbelastet sundhedsvæsen.

Spørgsmålet er derfor: Hvor stor en del af de smittede kræver indlæggelse? Og hvad betyder det for vores sundhedsvæsen og for det øvrige samfund? Vi ved det ikke endnu, men der er nogle tidlige indikationer.

Vi vil i denne artikel forsøge at redegøre for, hvad vi ved om Omikrons farlighed, vækst, og indlæggelsestal.

Vi kommer også ind på de mulige konsekvenser af vinterens smitteudvikling og betydningen heraf for sundhedsvæsnet.

Omikron er buldret frem

I løbet af efteråret har vi set en stødt stigende samfundssmitte drevet af Delta-varianten. Efter Omikron blev opdaget i Danmark, har den fulgt en eksponentiel vækst med markant højere vækstrate (Rt) end Delta.

På lidt over fjorten dage er Omikron gået fra at være en parentes til med meget stor sandsynlighed at være den dominerende variant.

30. november udgjorde Omikron eksempelvis bare 0,4 procent af alle nye corona-smittede i Danmark. 12. december var det allerede 21,9 procent og steg til 45,3 procent 15. december på blot tre dage (de nyeste tal).

Fortsætter det i samme tempo, kan Delta blive en parentes i den samlede samfundssmitte et sted mellem jul og nytår.

De seneste dages smitte er ikke plottet herover, da Seruminstituttets data er forsinkede grundet de mange smittede, og der er derfor usikkerhed i de seneste tal.

Indlæggelser vokser tilsyneladende i samme takt som smitten

Vi kan konstatere, at Omikron spreder sig meget hurtigt. Men er den så i det mindste ikke mildere? Er der måske en mindre andel af de smittede, der ender på sygehuset?

Det korte svar: Data er stadig sparsom, men vi kan endnu ikke konkludere, den er mildere (se også Videnskab.dk-artiklen ’Er Omikron en mildere variant?’).

Der er dog lige udkommet et studie af Omikrons farlighed i Sydafrika, der indikerer, at færre indlægges, men at de, som indlægges, bliver ramt ligeså hårdt som indlagte fra tidligere varianter. Men det er et præliminært studie, der endnu ikke er fagfællebedømt. Vi ved altså stadig meget lidt om, præcis hvor farlig Omikron er.

Problemet er dels, at smitten spreder sig så hurtigt, at vi endnu ikke har haft nok tid til at se, hvad smitten giver af indlæggelser.

Derudover betyder den hurtige smittespredning, at det er svært at afgøre, om indlagte er indlagt på grund af Omikron-smitte, eller om de er blevet smittet med Omikron, mens de har været indlagt af andre årsager.

Grafen nedenfor viser daglige nye tilfælde af Omikron (blå), daglige indlæggelser med Omikron (fratrukket de 22 tilfælde der blev smittet efter indlæggelse), SSI’s akkumulerede Omikron-indlæggelser (røde ringe), vores model (rød linje) samt de gennemsnitlige daglige nyindlæggelser (lilla).

… Men det er for tidligt at sige med sikkerhed

Når nyindlæggelser og antal smittede vokser lige hurtigt, er spørgsmålet, hvor lang tid der går, fra folk smittes, til de indlægges.

I ovenforstående graf er forsinkelsen sat til fire dage, hvilket er et skøn baseret på den tilgængelige data og passer med, at cirka 1,7 procent af de registreret smittede bliver indlagt. Fire dage er dog meget kort tid, og der må forventes længere forsinkelser, hvilket betyder flere indlagte.

Øges forsinkelsen, hvilket den sandsynligvis gør for yngre smittede, betyder det, at færre smittede giver flere indlæggelser. Reduceres forsinkelsen, ser Omikron omvendt mildere ud (se meget mere om forsinkelse og indlæggelsestal i boksen under artiklen).

Varierende sydafrikanske meldinger

Fra Storbritannien viser analyser som nævnt, at cirka to procent smittede indlægges. I Sydafrika ser vi en lignende tendens, omend meldingerne har varieret meget.

Hvorfor er der færre på intensiv, når flere indlægges? Det skyldes måske den måde, Omikron gør os syge på.

Øvre luftveje versus lungerne

Et studie fra Hongkong af Omikron har vist, at Omikron har en højere replikationsrate end Delta-varianten. Det vil sige, at virus er markant hurtigere til at få vores celler til at danne nye viruspartikler.

Den replikeres også langt hurtigere i de øvre luftveje i forhold til i bronkierne, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor den smitter mere (nemmere at give smitten videre, når man har megen virus i luftvejene).

Netop i luftvejenes slimhinderne findes det første immunologiske værn i form af antistoffer.

Replikation i de øvre luftveje er typisk mindre farligt og kan forklare, at Omikron kan starte med at give mildere symptomer.

Delta og tidligere varianter trænger længere ned i lungerne, før de replikerer kraftigt, hvor de forårsager et systemisk immunologisk respons.

Dette tager lidt længere tid, men giver i nogle tilfælde de frygtede lungebetændelser, angreb på organer og neurologiske problemer, som vi ser ved nogle af de sværeste COVID-19-tilfælde.

Er Omikron så mildere?

Når Omikron lader til at replikere hurtigere i de øvre luftveje, kan den potentielt set komme videre hurtigt, inden vores immunforsvar kan nå at bekæmpe den.

Dette kan delvist forklare, hvorfor Omikron formår at sprede sig så hurtigt i ellers vel-vaccinerede befolkninger: Den er bedre til at smitte dem, der har fået vacciner eller er tidligere smittede (den har større immunundvigelse).

COVID-19-infektioner i de øvre luftveje er mindre farlige end infektioner nede i lungerne. Betyder det så, at Omikron er mildere? Desværre ikke nødvendigvis.

At Omikron først smitter voldsomt i luftvejene, forhindrer nemlig ikke Omikron i også at inficere længere nede i lungerne og dermed forårsage de samme alvorlige symptomer som tidligere varianter.

Sker det, kommer det sandsynligvis bare med en større forsinkelse, end vi har set med tidligere varianter, men vi begynder at se dem nu.

Sundhedsvæsenet kan blive vældig presset

Omikron spreder sig så hurtigt, at testsystemet og dataindsamlingen ikke kan følge med. Det gør prognoserne usikre, da vi ikke har de nyeste data.

Dertil kommer, at mange faktorer ændrer sig nu, hvor restriktioner, befolkningens frivillige adfærdsændringer, juletravlhed samt familier, der ses på kryds og tværs, alt sammen vil påvirke smitteudviklingen.

Hverken vi eller Seruminstituttet kan forudsige, hvor hurtigt smitten spreder sig, og hvor mange indlagte vi får.

Hvis 1,5-2 procent af de smittede ender på sygehuset – som vores analyse indikerer – taler vi 150-200 per 10.000 smittede. Stiger smitteniveauet til 20 tusinde om dagen, taler vi 300-400 nyindlæggelser 3-21 dage senere (stor variation mellem, hvornår man bliver smittet og har brug for behandling).

Det er mange. Rigtig mange.

Håbet er, at andelen, der bliver indlagt, er meget mindre end 1,5-2 procent af de registrerede smittede, for det virker urealistisk, at antallet af smittede falder markant de næste dage og uger.

Hvad kan vi gøre herfra?

Det handler her og nu om de to kurver, du måske husker Magnus Heunicke vise frem i pandemiens første dage. Kan vi holde den grønne kurve, hvor sundhedsvæsenet kan følge med? Eller løber smitten løbsk i en grad, så sundhedsvæsenet bliver overbebyrdet?

Politisk kan man lukke ned og flytte flere ressourcer til coronabehandlingen – hvilket netop er sket ved at suspendere behandlingsgarantien. Privat kan vi se færre mennesker og gøre vores til, at smitten ikke spredes.

Med lidt held betyder den hurtige smittespredning, at Omikron også hurtigere når sit toppunkt, og at vi dermed skal holde vejret i kortere tid, før Omikron-bølgen er ovre (det er dog ikke nogen garanti mod endnu en ’flugtvariant’).

Og så er der udrulning af børnevacciner og boosters (3. stik). Vi mener, vi bør fortsætte udrulningen – men for alle aldersgrupper.

Skulle forældre på under 40 år møde op til vaccination med deres børn, bør de kunne blive re-vaccineret sideløbende. Det handler om at få vaccineret så mange som muligt på så kort tid som muligt.

Vaccinerne hjælper med at reducere andelen af smittede, som har behov for at blive indlagt.

Indikationer fra Israel, som er længst med deres re-vaccineringer, tyder desværre på, at den positive effekt af 2. og 3. stik kan vise sig kun at vare 2-3 måneder. En slags kortvarig ‘honeymoon effekt’, hvor 2. og 3. dosis giver en ekstra høj beskyttelse mod indlæggelse og smitte.

Efter ‘honeymoon-perioden’ aftager den ekstra høje beskyttelse særligt i forhold til smitte, men forbliver ret høj mod indlæggelse – vurderet til 70 procent mod Omikron og 90 procent mod Delta (se her, her og her).

Dette er umiddelbart ærgerlige nyheder, men omvendt er det lige nu, at vi i Danmark har brug for at få smitten og indlæggelserne under kontrol.

I boksen under artiklen kan du læse mere om, hvorfor indlæggelsestal kan være svære at måle præcist midt i en epidemi i vækst.

Forfatterne til denne artikel er gået sammen i en uafhængig researchgrupppe under corona. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen ‘COVID19 – Videnskabelig, Uvildig Kommunikation‘, hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af gruppen her.