Forsker: Corona-vacciner er ikke nok uden bedre ventilation og sundhedsvæsen

En høj vaccinedækning er grundlaget for enhver pandemipolitik, men der er stadig behov for yderligere beskyttelse.

Fra et økonomisk perspektiv kommer denne beskyttelse fra større investeringer, selvfølgelig i sundhedsvæsnet, men også i luftkvalitet, som ser ud til at være et afgørende supplement til vacciner og mundbind.

Ser vi på det europæiske kontinents udvikling i det sene efterår 2021, lader det til, at vaccinesommerens relative ro er forbi. Vaccinerne virker rigtigt godt, men de er ikke en mirakelkur.

Østrig er et smertefuldt eksempel. Her er vaccinationsdækningen lav i bjergområderne (63 procent af den samlede befolkning), men noget højere omkring Wien (70 procent).

Alt imens lægerne i Salzburgs landdistrikter traf beslutninger om liv og død i midten af november, løb situationen også løbsk i Wien. Det kulminerede med et nationalt lockdown, som lignede den, vi så i 2020.

Beskytter os mod indlæggelse og alvorlig sygdom

Det er der en rimelig enkel årsag til. Vaccinerne beskytter os mod indlæggelse og alvorlig sygdom (se grafen nedenfor), men i mindre grad mod smitte for hver måned, der går. Deraf det internationale udtryk 'vaccine waning' (aftagende vaccine).

Som følge kan virussen stadig cirkulere steder med høj vaccinedækning, og derfor kan presset på hospitalerne stige lynhurtigt, da vaccinerede personer stadig har en lille risiko for at ende med at blive indlagt.

En lille procentdel af en meget stor gruppe er alt, der skal til.

Det er en betændt situation, som ville have været meget mere eksplosiv uden vaccinerne, og det kan vi være taknemmelige for, men den viser begrænsningerne ved en strategi, der udelukkende er baseret på vaccination.

Det gælder for Vesteuropa, men også for Storbritannien, hvor COVID-tallene har stabiliseret sig på et ubehageligt højt niveau, og hvor de igen er på vej op.

Enorme samfundsmæssige og økonomiske omkostninger

Men nok så vigtigt er, at selvom boostervacciner kan levere en mere holdbar beskyttelse mod smitte, hvilket virker mere og mere sandsynligt, er der ingen garanti er for, at det også gælder for den seneste Omikron-variant.

I bedste fald tager det 100 dage at justere vaccinerne til nye varianter.

\ Læs mere

Omikron: Sådan justerer forskerne en mRNA-vaccine

I lyset af denne usikkerhed og for at minimere risikoen for yderligere nedlukninger, med enorme samfundsmæssige og økonomiske omkostninger som følge, kan det ikke skade at have en bredere og mere langsigtet strategi, i takt med at vi bevæger os fra pandemisk til endemisk fase (den normale cirkulation af en virus, om eksempelvis influenza).

Større indsats: Hvad bør vi gøre?

Så hvad bør vi gøre? Udover at sikre at det tredje stik når så mange arme som muligt, kan vi først og fremmest booste selve sundhedsvæsenet.

Krisen risikerer at vare i årevis, og vi ved ikke, hvilke andre kriser der venter forude, så det kan ses som en uundværlig forsikring.

\ Læs mere

Amerikanske forskere: Sygeplejersker vil ikke hyldes som 'helte'

I Holland er vaccinationsdækningen for eksempel lige så høj som i Belgien (75 procent af den samlede befolkning), men intensivafdelingens kapacitet er lavere (kun lidt lavere end i Storbritannien), hvilket delvist forklarer, hvorfor Belgien var i stand til at undgå en mere striks nedlukning sidste måned.

Et sådant sikkerhedsnet består primært af tilstrækkelig akutkapacitet, akut pleje, vaccinations- og testkapacitet, men bestemt også mere støtte til praktiserende læger og langtidspleje, da alt er forbundet med hinanden.

Da meget af det nuværende pres på sundhedssystemerne skyldes personalefravær, vil det hurtigt give pote at beskytte sundhedspersonalets mentale sundhed og give dem en lønforhøjelse.

En øgning af gratis og bredt tilgængelig antigen-testning i hele Europa for generelt at øge testkapaciteten, som Storbritannien har gjort, er endnu en måde.

Alt i alt kan et boostet sundhedsvæsen ses som en produktiv investering, da det giver os en større buffer, før vi er nødsaget til at lukke skoler eller dele af økonomien.

Bedre ventilation

Tilskud til forbedring af luftkvaliteten kunne være en anden strategi. Hvorfor ikke gøre det obligatorisk for alle store kontorbygninger og skoler samt organisere kontrol af CO₂-målere i for eksempel restaurationsbranchen?

Nu spørger du måske: Hvad har CO₂-målinger med begrænsning af corona at gøre?

I mere end et år har vi vidst, at virussen også spredes gennem luften - især i lukkede rum, hvor aerosolskyen kan hobe sig op, som cigaretrøg. Så god ventilation er afgørende indendørs.

Et nyligt studie viser, at indendørs CO₂-tilsyn viser sig at være en praktisk måde at mindske risikoen for smitte med Sars-CoV-2.

Bedre ventilation og luftfiltre er en logisk løsning. Luftfiltre er en overraskende billig, fleksibel og hurtig løsning, mens det er mere besværligt og dyrt at ombygge eksisterende bygninger med bedre ventilation.

Men det vil være en klar gevinst i det lange løb - studier viser, at godt ventilerede rum giver bedre læringsmiljøer og arbejdspladser. Bedre luftkvalitet betyder generelt færre luftvejssygdomme, så denne investering vil også øge vores produktivitet i løbet af mere normale tider.

Det er alle er produktive investeringer, som vi bør bruge vores resterende økonomipolitiske fleksibilitet til at finansiere.

Fordelene vil opveje omkostningerne, som stadig er peanuts sammenlignet med den enorme statsstøtte, der er givet til virksomheder i form af tilskud og lån i løbet af pandemien, hvilket delvist understøtter 'zombievirksomheder'.

Sidstnævnte var et nødvendigt onde; en bivirkning af at redde hele økonomien fra randen i 2020-2021. Men nu er tiden kommet til gradvist at udfase denne støtte, og investere i strategier for fremtiden.

\ Læs mere

Sådan kan forbedrede ventilationsforhold genåbne Danmark helt

Hjemmearbejde

Men selvom vi går efter alle disse investeringer, er vi ikke uden for fare endnu.

For fuldt ud at eliminere lockdown-risikoen skal vi være i stand til at kunne omstille til at arbejde hjemmefra relativt hurtigt. Hvis tallene stiger over et vist niveau, kan hjemmearbejde blive normen.

Eksperter skal tage stilling til tærsklen, samt hvilke job der kvalificerer sig, men princippet er klart. Når vi nærmer os afgrunden, skal vi arbejde hjemmefra så meget som muligt.

Selv når det forårsager effektivitetstab - hvilket langt fra er sikkert, hvis vi udvælger de rigtige job - skal arbejdsgiverne være bevidste om, at alternativet med et lockdown er meget værre.

Desværre kan vi ikke blive ved med at betale for hjemsendelsesordninger og statsstøtte, hvis noget lignende skulle ske i fremtiden.

Når fordelene ved en politik opvejer omkostningerne i ethvert tænkeligt scenarie, er der ingen grund til ikke at gøre det. Hvis politikerne ønsker at genvinde den tillid, de har mistet undervejs, gør de klogt i at bevise, at de ved, hvad der skal til.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Før gjorde beskidt vand os syge – nu er fjenden dårlig luft: Helt ny tilgang til indeklima er et must

\ Læs mere

Bør jeg få min vaccine-booster? Ja, det øger beskyttelsen mod COVID-19, også Omikron, ifølge forskere

\ Læs mere

Vacciner har reddet 37 millioner menneskeliv siden år 2000