Når en ny variant som Omikron opstår og ’overtager’ efter de gamle varianter, er to af de første spørgsmål, vi gerne vil have svar på:
- Hvor smitsom er den?
og - Hvem smitter mest?
De spørgsmål er utroligt vigtige, når vi skal lægge en strategi for en ny variant, herunder hvor meget der kan være behov for at lukke ned.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Netop de spørgsmål har vi besvaret med hensyn til Alfa-varianten i et spritnyt studie. Alfa-varianten, tidligere kendt som den britiske variant, kom til Danmark i december 2020.
Vi undersøgte, hvor meget mere smitsom Alfa-varianten var i forhold til andre varianter i Danmark. Vi fandt, at Alfa var 60 procent mere smitsom.
Vores metode kan også bruges til at finde ud af, hvor meget mere smitsom Omikron er sammenlignet med den nu dominerende Delta-variant.
Sådan gjorde vi
Først undersøgte vi, hvordan smitsomheden i danske husstande fordelte sig på tværs af aldersgrupper (se figur 1 herunder). Vi bruger danske husstande til at undersøge smittedynamikker.
Vi fandt den første smittede person i hver husstand og undersøgte, hvor mange af de andre beboere, der efterfølgende blev smittet.
Det ses klart på figuren, at personer, der er smittet med B.1.1.7 (Alfa, rød graf), er mere smitsomme end personer smittet med andre varianter (blå graf).

Generelt fandt vi, at personer smitter mere, jo ældre de er. Derudover fandt vi, at yngre børn smitter mere end ældre børn. Dette skyldes formentlig, at det er svært at holde fysisk afstand til yngre børn.
Husstande er små laboratorier
Danske husstande er et fantastisk ’laboratorium’, når vi forskere vil undersøge smittedynamikker, primært af tre årsager:
- Dem, som bor sammen, deler typisk køkken, badeværelse og stue. Det betyder, at de har svært ved at holde afstand til hinanden, hvis én af dem bliver smittet med coronavirus.
- I Danmark har vi en kæmpe fordel, fordi vi har folkeregisteret, som vi kan koble med andre registre via CPR-numre. Dermed kan vi identificere alle personer, og hvem de bor sammen med. Ydermere kan vi koble det med data for coronatests.
- Ofte bor få personer sammen. Faktisk bor 98,3 procent af danskerne i en husstand med 1-6 personer. Det betyder, at ’laboratorierne’ er relativt små og ens – og at vi har mange af dem.
Det er vigtigt, når vi laver statistik!
Husstande som smittebro mellem skoler og arbejdspladser
Husstande er naturligvis ikke repræsentative for alle de steder, man kan blive smittet i samfundet, eksempelvis i bussen, på arbejdspladsen eller til en koncert.
Men husstande er et vigtigt domæne i forhold til smitte, da alle bor i en husstand, og det er svært at overholde de generelle råd mod smitte såsom fysisk afstand, mundbind og god hygiejne. Derfor er det et vigtigt sted, man kan blive smittet.
Husstande fungerer desuden som en smittebro, således at smitten eksempelvis kan bevæge sig fra skoler (barn kommer hjem og smitter forældre) til arbejdspladser – og omvendt.
Repræsentativ udvælgelse af prøver er vigtig
Vi viste ydermere, at det er vigtigt, at de prøver, som bliver udtaget til helgenom-sekventering (se mere i faktaboksen), er udvalgt repræsentativt. Det kan lyde banalt, og det er det på sin vis også.
\ Mere om helgenom-sekventering
- De mest brugte metoder til at påvise SARS-CoV-2 – antigentest og PCR-test – kan ikke bruges til at skelne mellem varianterne
- I Danmark helgenom-sekventeres hovedparten af de positive PCR-prøver for at overvåge aktive varianter
- Helgenom-sekventering er relativt avanceret, koster penge og tager tid
- Danmark er et af de lande i verden, hvor den største andel af positive coronaprøver helgenom-sekventeres
Læs hvordan man via helgenom-sekventering fandt frem til, hvordan ebola blev spredt.
Men i praksis kan repræsentativ udvælgelse alligevel ofte være et stort problem. Det så vi eksempelvis ved, at det primært var positive prøver fra ældre personer og sygehuse, der blev udtaget i starten af perioden med B.1.1.7.
Det gav et skævt billede af verden, da data netop ikke var repræsentative.
Fra uge 2 i 2021 begyndte man at lave en tilfældig udvælgelse af positive prøver til sekventering. Først der blev data repræsentative og tillod os at estimere smitsomheden pålideligt.
Nu og her står vi med Omikron, hvor de første smittede personer havde været ude at rejse. Ydermere blev der indtil for ganske nyligt lavet ekstra kontaktopsporing på deres kontakter – hvilket ikke skete for personer smittet med Delta.
Dette gør det svært, at sammenligne Omikron og Delta, da data endnu ikke er repræsentative.
Vigtigt at vide, hvem der smitter mest
Vores statistiske model giver os mulighed for at estimere smitsomheden for forskellige virus-mutationer.
Det er eksempelvis vigtigt at vide, hvor meget mere smitsom en ny variant er, samt om der er eventuelle forskelle på tværs af mennesker.
Det kunne være, at børn er mere modtagelige eller mere smitsomme med Alfa, Delta eller nu Omikron.
Disse oplysninger er vigtige for at kunne kontrollere epidemien, da de eksempelvis giver information om, hvilke tiltag vi bør fokusere på.
\ Kilder
- Frederik Plesner Lyngses profil (egen hjemmeside)
- Frederik Plesner Lyngses profil (Københavns Universitet)
- Carsten Thure Kirkebys profil (KU)
- Læs Carsten Thure Kirkebys tidligere artikler på Forskerzonen
- 'Increased transmissibility of SARS-CoV-2 lineage B.1.1.7 by age and viral load', Nature Communications (2021), DOI: 10.1101/2021.04.16.21255459
- "Association between SARS-CoV-2 Transmissibility, Viral Load, and Age in Households", medRxiv (2021). DOI: 10.1101/2021.02.28.21252608
- "COVID-19 Transmission Within Danish Households: A Nationwide Study from Lockdown to Reopening", medRxiv (2020). DOI: 10.1101/2020.09.09.20191239



































