Bør jeg få min vaccine-booster? Ja, det øger beskyttelsen mod COVID-19, også Omikron, ifølge forskere

Hvis der er gået seks måneder, siden du fik din anden vaccine imod COVID-19, er det tid til at booke dit booster-stik.

Det vil give en ekstra beskyttelse mod COVID-19, inklusive den ny Omikron-variant.

Selvom forskningen og evidensen stadig er foreløbige, peger den indledende data på, at en Pfizer-booster (altså 3. stik, red.) muligvis giver den samme beskyttelse mod Omikron, som en dobbelt-dosis vaccination gav for originalstammen af SARS-CoV-2-virussen (som er den, der er skyld i COVID-19, red.).

Hvorfor få en booster?

Når du får din første dosis af COVID-19-vaccinen, producerer din krop et immunrespons mod en del af virussen, som bliver kaldt spike-proteinet.

Hvis du så bliver udsat for virussen, kan dit immunsystem genkende og bekæmpe virussen hurtigt.

Immunresponsen for en enkelt dosis af COVID-19-vaccinen er generelt kortlivet. Derfor er en anden dosis nødvendig for at have en stærkere og længerevarende reaktion.

Over tid falder antallet af antistoffer i din krop – det, som også bliver kaldt aftagende immunitet.

Hvis immunresponsen falder under det niveau, der er nødvendigt for at beskytte mod COVID-19 – ’beskyttelsestærsklen’ – kan dit immunsystem måske ikke forhindre infektion, når du bliver udsat for virussen.

Vaccinedoserne, der bliver givet et stykke tid efter det indledende vaccineforløb, hjælper med at booste niveauet af antistoffer, så det kommer over beskyttelsestærsklen.

Hvor meget aftager immuniteten efter to doser?

Antistoffer falder over en periode på seks måneder eller mere efter den anden dosis af COVID-19-vaccinen.

Vaccineeffektiviteten imod COVID-19-infektioner falder gennemsnitligt med 18,5 procentpoint seks måneder efter afslutningen på vaccinationen.

På den positive side ser beskyttelsen mod alvorlig COVID-19 sygdom, heriblandt hospitalsindlæggelse eller død, ikke ud til at falde i samme grad, men kun med omkring 8 procentpoint.

Det er højst sandsynligt på grund af, at andre komponenter af immunresponsen (T-celler og hukommelsesceller) bliver i kroppen i længere tid end antistoffer og forbygger alvorlig sygdom.

Den aftagende beskyttelse er mere et problem for ældre og folk med svækkede immunforsvar, fordi de har tendens til at have en svagere immunrespons på vacciner sammenlignet med yngre, sunde mennesker.

Hvor effektive er booster-doserne?

Antistofniveauet efter en booster-dosis er højere, end det er efter det indledende vaccineforløb.

Selvom beskyttelse mod COVID-19-infektioner fra to doser var lidt lavere mod Delta-mutationen end originalstammen, så genopretter booster-dosen beskyttelsen til det samme niveau.

I Israel havde folk, der modtog booster-dosen (fem eller seks måneder efter afslutningen af den indledende vaccination), infektionsrater ti gange lavere end folk, som kun havde modtaget de to indledende doser.

Fra et sikkerhedsperspektiv ser typerne og hyppigheden af bivirkninger efter en booster-dosis ud til at være de samme som efter første og anden dosis.

\ Læs mere

Omikron: Derfor vækker den nye variant så stor bekymring

Hvilke vacciner burde jeg få som min booster-dosis?

De to typer mRNA-COVID-19-vacciner, som er tilgængelige i Australien (og i Danmark, red.) – Pfizer og Moderna – er ind til videre godkendt til brug som booster-dosis.

En ny klinisk undersøgelse viser, at endnu flere COVID-19-vacciner, inklusive de tre, der er tilgængelige i Australien (Pfizer, Moderne og AstraZeneca), og Novavax- og Janssen-vaccinerne, producerer stærke immunresponser efter et vaccinationsforløb med enten Pfizer eller AstraZeneca.

Baseret på, hvad vi indtil videre ved om immunresponser på COVID-19-vacciner, burde alle vaccinerne, som er blevet brugt som boostere, være effektive til at reducere din risiko for infektion – uanset hvilken vaccine du indledningsvis modtog.

Den højeste immunrespons var med mRNA-vaccinerne. Men det er for tidligt at sige om, de giver en bedre beskyttelse mod COVID-19-infektioner, når de bliver brugt som booster, eller hvor hurtigt immunresponserne vil falde sammenlignet med andre vacciner.

\ Læs mere

Omikron: Sådan justerer forskerne en mRNA-vaccine

Hvornår er det bedste tidspunkt at få min booster-dosis?

Booster-doser er beregnede til at booste dit antistofniveau, før det når ned under beskyttelsestærsklen. Udfordringen med COVID-19 er, at vi endnu ikke ved, hvor den beskyttende immuntærskel ligger.

Så timingen involverer altså også andre faktorer som for eksempel, hvor meget sygdom der er i samfundet, og vaccinetilgængeligheden. I nogle lande, som for eksempel Storbritannien, har man anbefalet at få en booster-dosis så tidligt som tre måneder efter det indledende forløb.

Storbritannien har et meget højere antal af COVID-19-tilfælde og er stillet over for et potentiel forhøjet antal Omikron-tilfælde over vinteren – et tidspunkt, hvor hospitalerne ofte er fyldte i forvejen på grund af andre almindelige luftvejsinfektioner, inklusive influenza.

I den kontekst er tidlige boostere en form for forskningspolitik for at undgå en overvældende spidsbelastning over vinteren.

Dog kan et kortere interval betyde, at boostet til immunresponsen ikke er så højt og langvarende. Et længere interval mellem den første og anden dosis af COVID-19-vaccinen er mere effektivt.

Givet at COVID-19-virus cirkulerer på et meget lavere niveau i Australien (og Danmark, red.) end i andre lande, og vaccineudbredelsen generelt er høj, virker en booster-dosis seks måneder efter det indledende forløb fornuftig.

Med denne vaccinationsplan er de fleste voksne i Australien berettigede til deres booster før vinteren 2022.

\ Læs mere

COVID-19-vaccination af 5-11 årige: En lægemiddelforskers guide til et reelt dilemma

Vil boosteren beskytte mig mod Omikron?

Vi lærer stadig, hvordan den nye Omikron-variant med så mange mutationer måske kan sænke vores eksisterende immunitet (fra infektion eller vaccination) til at være mindre effektiv.

Tidlige laboratoriestudier viser, at to doser af Pfizer-vaccinen giver noget immunitet mod Omikron, men ikke så meget som mod tidligere virusstammer. Det betyder, at vi højst sandsynligt vil se flere infektioner i fuldt vaccinerede mennesker.

Dog lader booster-dosen til at forbedre immunresponsen til et lignende niveau, som er blevet observeret mod tidligere stammer i fuldt vaccinerede mennesker, og boostere forventes at forbedre beskyttelsen imod tidligere sygdom.

I takt med at flere data om effektiviteten af boosterne kommer frem, og hvis Omikron-tilfældene stiger voldsomt, kan det anbefalede tidspunkt for boosteren også ændre sig.

Imens vi venter på mere data, som kan bekræfte, hvorvidt vaccinerne sikrer god beskyttelse mod hospitalsindlæggelse og død, kan vi finde trøst i at vide, at de tidlige data indikerer, at Omikron-varianten kan være mindre alvorlig end de tidligere.

I fremtiden kan booster-doserne måske blive tilpasset nye varianter, ligesom influenzavacciner bliver modificeret hvert år, alt efter hvilken ny stammer der cirkulerer.

Fordelene ved ny vaccineteknologi som mRNA er, at det kun tager 100 dage at fabrikere nye variant-vacciner. Så hvis der opstår en vaccine-resistent variant, behøver vi måske ikke at vente så længe på en opdateret vaccine.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Mads Hjermind Justesen.

\ Læs mere

Forsker: Rige lande hamstrer vacciner for næsen af ulande, og Omikron er konsekvensen

\ Læs mere

Omikron: Er lav vaccinedækning skyld i nye corona-varianter?