Proteinbarer, chips, toastbrød, en række færdigretter og morgenmadsprodukter, slik, ketchup, proteinpulver, forskellige typer pålæg og alle mulige andre ultraforarbejdede fødevarer kan medføre forringet sædkvalitet og en række andre helbredsproblemer.
Det bekræfter unik ny forskning med dansk deltagelse.
»Vi er chokerede over resultaterne,« siger en af forskerne, Romain Barrés, der er professor på Københavns Universitet ved Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research.
Unge, raske mænd fra København fik i studiet dårligere sædkvalitet, et lavere niveau af testosteron og mere fedtmasse efter bare tre uger på ultraforarbejdet mad.
\ Hvorfor er ultraforarbejdet mad usundt?
Forskerne kender endnu ikke den præcise årsag til, at ultraforarbejdet mad feder mere, skader sædkvaliteten og på anden vis er langt mere usundt, end mad der er mindre forarbejdet.
Flere hypoteser er i spil, og flere faktorer kan spille ind, ifølge Anja Olsen og Romain Barrés:
- Kunstige tilsætningsstoffer kan påvirke tarmbakterierne og i værste fald nedbryde tarmens slimhinde. Det kan medføre inflammation, som er relateret til forskellige sygdomme.
- Ultraforarbejdet mad består af råvarer, der er splittet i fraktioner og sat sammen på nye måder. Kroppen optager og fordøjer dem muligvis anderledes.
- Maden er ofte blød, så den nærmest ikke skal tygges. Den er på en måde allerede fordøjet. Derfor bliver man ikke ordentlig mæt, og der er risiko for, at man spiser mere og tager på.
- Ultraforarbejdet mad indeholder færre fibre end minimalt forarbejdede råvarer. Derfor er det muligt, at kroppen fordøjer kalorierne hurtigere, og at insulinniveauet stiger.
»Det er virkelig bekymrende at tænke på, hvad der sker, hvis man spiser den slags mad år efter år. Konsekvenserne kan være alvorlige og kroniske,« siger professoren, som er en af forskerne bag det nye studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Cell Metabolism.
Tre uger med vidt forskellige diæter
I forskernes forsøg fik 43 danske mænd mellem 20 og 35 år i tre uger ad gangen leveret to forskellige diæter til deres hjem i København:
1) I tre uger fik de måltider, som bestod af ultraforarbejdet mad. Det er fødevarer, som er industrielt fremstillede og sammensat af mange forskellige ingredienser. De indeholder tilsætningsstoffer, man normalt ikke bruger i et køkken, for eksempel kunstige sødemidler, emulgatorer og smagsforstærkere.
2) I andre tre uger bestod mændenes kost af minimalt forarbejdet mad. Det er fødevarer, der ikke indeholder kunstige tilsætningsstoffer. Råvarernes struktur er heller ikke ændret i industriel forarbejdning.
De to diæter indeholdt samme mængde kulhydrat, protein, fedt og kalorier, uanset om de bestod af ultraforarbejdet eller minimalt forarbejdet mad.
Mere fedt og dårligere sæd
På blot tre uger påvirkede den ultraforarbejdede kost mændenes sædkvalitet og helbred i en meget uheldig retning, viser forskernes målinger:
- Vægtøgning: Mændene tog i gennemsnit cirka et kilo mere fedt på i de tre uger med ultraforarbejdet mad, end i ugerne hvor de spiste minimal forarbejdet kost.
- Sædkvalitet og testosteron: Mændenes sædkvalitet var forringet, og deres testosteronniveau var lavere efter ugerne på ultraforarbejdet mad. Niveauet af et andet vigtigt kønshormon faldt også.
- Hjertet: Flere forskellige mål for mændenes hjertekar-sundhed bonede uheldigt ud.
Nogle af mændene fik måltidskasser med et kalorieindhold, der passede til deres vægt og aktivitetsniveau. Andre fik måltider med 500 ekstra kalorier, end de havde brug for. Uanset hvilken gruppe de tilhørte, tog de et kilo ekstra fedt på, når de spiste ultraforarbejdet.
Forsøg dokumenterer en mistanke
Resultaterne understøtter en række studier, der i de senere år har indikeret, at industrielt fremstillede fødevarer fyldt med tilsætningsstoffer kan være sundhedsskadelige. De fleste af de hidtidige studier har dog ikke kunnet dokumentere en direkte årsagssammenhæng.
\ Hormonforstyrrende stoffer
I forsøget målte forskerne også et højere indhold af et hormonforstyrrende stof - ftalatet cxMINP - i mændenes blod, efter at de i tre uger havde fået ultraforabejdet mad.
Til gengæld var der mere pfos - et andet kemisk stof - i mændenes blod, efter at de havde været på den anden diæt med kost, der kun var minimalt forarbejdet.
De kemiske stoffer kan stamme fra den emballage, maden og ingredienserne har været pakket ind i. Men fundet skal tages med et gran salt, siger Romain Barrés.
»Det er opsigtsvækkende, men det er svært at forbinde stofferne direkte til den kost, mændene fik. De måltider, vi leverede til dem, var renere end deres normale kost, så de havde på forhånd et højt niveau af hormonforstyrrende stoffer i blodet,« siger han.
Det nye forsøg er derimod lavet på en måde, så det bidrager med dokumentation for den mistanke, der er rejst i de tidligere studier: At det er helbredsskadeligt at spise ultraforarbejdede fødevarer.
Studiet bekræfter også en hypotese om, at produkterne indeholder kalorier, som feder mere end kalorierne i råvarer uden kemi, som primært bliver forarbejdet hjemme i vores egne køkkener.
En strøm af studier
Professor Anja Olsen har i mange år forsket i kostens betydning for folkesundheden. Hun har ikke været involveret i det nye studie, men hun har læst det for Videnskab.dk.
»Det er meget spændende og fint udført. Det er ikke banebrydende på den måde, at det giver svar på alle spørgsmål om ultraforarbejdet mad,« siger Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft på Aarhus Universitet og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.
»Men det føjer sig til en strøm af studier, som peger i samme retning. De udkommer nærmest ugentligt for tiden. Det bliver mere og mere tydeligt, at de her fødevarer har meget uheldige konsekvenser.«
Forsøget har flere fordele
En styrke ved det nye studie er, at forskerne har målt, hvordan de to forskellige diæter påvirker de samme 43 mænd. De kunne også have sammenlignet helbredet hos to grupper mænd på hver sin diæt.
»Når det er de samme mænd, der har fået begge typer kost, er man sikker på, at resultatet ikke skyldes, at der er forskel på deltagernes livsstil, genetik eller andre biologiske faktorer,« siger Anja Olsen.
En anden styrke er, at de 43 mænd har haft en pause på 12 uger mellem de tre uger lange diæter. I pausen har de spist, som de plejer.
»I et forsøg som dette er der risiko for, at effekten af den ene type mad ikke har fortaget sig, før deltagerne kommer på en anden diæt. Man kan ikke helt udelukke, at det er sket i dette forsøg, men risikoen er lille på grund af den lange pause,« siger Anja Olsen.
En tredje styrke er, at de forskellige diæter blev leveret til mændene, så de spiste dem hjemme hos sig selv i vante omgivelser, nævner Romain Barrés.
»Det er derfor mere sandsynligt, at forsøget afspejler deltagernes naturlige spiseadfærd, end hvis de havde spist maden under kontrollerede forhold, for eksempel i et laboratorium,« siger han.
Mændene spiste ultraforarbejdet før forsøget
Undervejs har deltagerne givet forskerne oplysninger blandt andet om deres normale kostvaner, og om de har spist andet end de leverede måltider.
Mændene spiste allerede ultraforarbejdede produkter, før forsøget gik i gang, oplyste de. Flere af dem brugte for eksempel proteinpulver. Deres kroppe var altså allerede vant til at blive fodret med kemisk forarbejdet mad.
»Det er sandsynligt, at effekten af de tre ugers diæt ville være endnu højere, hvis de ikke spiste ultraforarbejdede produkter i forvejen,« vurderer Romain Barrés.
\ Tidligere studier giver ikke dokumentation
Mange studier, der hidtil er lavet om ultraforarbejdet mad, er befolkningsundersøgelser, hvor forskere har indsamlet oplysninger om, hvad folk spiser i hverdagen.
Flere af den slags studier finder en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer og forskellige helbredsproblemer blandt andet overvægt.
Men den slags undersøgelser kan ikke give endelig dokumentation for, at den ultraforabejdede mad er årsagen til et dårligere helbred. Det skyldes blandt andet, at det aldrig helt udelukkes, at det er andre faktorer end kosten - for eksempel fysisk aktivitet eller genetik - der påvirker folks sundhed.
For at dokumentere en årsagssammenhæng skal forskere lave kontrollerede forsøg, som i det nye studie med de danske mænd.
Læs mere om det i artiklen Korrelation og kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
Forsøg bør få politisk opmærksomhed
Romain Barrés håber, at resultaterne af forsøget indgår i politikernes overvejelser, når der skal træffes beslutninger på fødevareområdet.
»Disse produkter, der skader vores sundhed, er jo overalt i vores supermarkeder,« siger han.
Anja Olsen er enig i, at forskningen bør få opmærksomhed.
»For blot et årti siden bekymrede jeg mig ikke synderligt over ultraforarbejdede fødevarer. Men i løbet af det seneste årti er studierne buldret ind. Vi er dog stadig i den tidlige fase af forskningen, og der er mange ubesvarede spørgsmål.«
Ultraforarbejdede fødevarer er en ekstremt bred kategori af produkter, påpeger hun.
»Der er hundredvis af forskellige forarbejdningsmetoder og tilsætningsstoffer. Vi ved ikke nok om, hvilke der er problematiske. Men jeg kan anbefale, at man undgår det allermest forarbejdede produkter med alle mulige mærkelige tilsætningstoffer,« siger Anja Olsen.
