Antibiotika smadrer kroppens forsvarsbakterier
Antibiotika slår venlige bakterier ihjel i vores tarme og åbner dermed for, at skadelige bakterier kan sprede sig, viser en ny undersøgelse. Det kan på sigt føre til alvorlige og nogle gange dødelige infektioner.

Antibiotika slår vores gode og venligsindede bakterier i tarmene ihjel og åbner derved op for, at skadelige bakterier kan få næring til at sprede sig, viser ny undersøgelse.

Foto: Shutterstock.com

Antibiotika hjælper mod bakterielle infektioner, som forårsager halsbetændelse og meget mere. Men antibiotika rammer desværre også mange af de vigtige og sundhedsfremmende bakterier i vores tarmsystem.

Fra det øjeblik, hvor man indtager antibiotika, går der cirka 24 timer, hvor de venligsindede bakterier i tarmene mindskes betydeligt i antal, viser en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature.

Det giver plads til, at sygdomsfremkaldende bakterier kan få plads og næring nok til at formere sig og skabe betændelse i tarmene. På sigt kan det føre til mere alvorlige sygdomme, konkluderer forskerne fra Stanford University School of Medicin, der står bag undersøgelsen.

»I det øjeblik, du begynder at pille ved den tropiske regnskov af venligsindede tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikakurer mod halsbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse og meget mere, så ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmene. Du slår simpelthen store dele af det ihjel,« siger Oluf Borbye Pedersen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og direktør for Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Skadelige bakterier spiser de godes næring

I undersøgelsen fremavlede forskerne en gruppe mus med en sammensætning tarmbakterier, eller tarmbakteriekultur, der minder om den, man ser efter en behandling med antibiotika. Det er en tarmbakteriekultur, hvor mange af de venligtsindede bakteriearter er døde, og hvor der er et overskud af sukkerstoffet sialinsyre.

Forskerne sørgede for, at musene havde den venlige bakterieart B. Theta, som udskiller sialinsyre fra tarmenes slimvægge og gav det forhøjede niveau af sialinsyre, som man ser efter en behandling med antibiotika.

Fakta

Vi mennesker har trillioner af bakterier i maven. Faktisk har vi ti gange så mange bakterier i tarmene end celler i hele kroppen. Bakterierne er afgørende for, at vi kan fungere optimalt, da de går ind og omsætter dele af vores mad til næringsstoffer og B og K vitaminer, de modner vores modstandskraft, og de spiller sammen med de mange nerver og hormonproducerende celler som vi har i vores tarme.

Kilde: Wikipedia.org

Men hvad ville der så ske, hvis der nu var en anden og skadelig bakterieart tilstede?

For at teste dette, delte forskerne musene op i to grupper og tilførte dem henholdsvis bakterier af arten S. typhimurium (en salmonella art) og bakterier af arten C. difficile. To af de mest udbredte sygdomsfremkaldende bakterier, der kan forårsage voldsom diarré og potentielle organskader.

Resultatet viste, at de sygdomsfremkaldende bakterier åd sialinsyren og begyndte at brede sig i musenes tarme. De gode B. Theta bakterier endte endda med at hjælpe de skadelige bakterier ved at give dem sukkerstoffet sialinsyre og den næring, de skadelige bakterier skulle bruge til at formere sig og brede sig.

Tarmbakteriekulturen genoprettes først efter lang tid

Det samme skete med mus med almindelige bakterier efter en antibiotikakur.

Hvis de almindelige mus blev udsat for sygdomsfremkaldende bakterier i de første 24 timer efter antibiotikakuren, så gav det plads til, at bakterierne kunne brede sig.

Hvis de ikke blev udsat for skadelige bakterier, så tog det stadig flere dage før de venlige bakterier var fuldtallige igen og kunne udkonkurrere skadelige bakterier.

Fakta

Penicillin blev opdaget i 1928 og er det mest udbredte antibiotikum. Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Normalt anvendes betegnelsen antibiotika kun om de stoffer, der har antibakteriel virkning. Ved anvendelse af antibiotika udnyttes det, at der er forskel i opbygningen af bakterien (prokaryoter) og værtens celler (eukaryoter). Disse forskelle anvendes som angrebspunkter for antibiotika, der således skader bakterien, men ikke værtens celler.

Kilde: Wikipedia.org

En tidligere undersøgelse har dog vist, at antibiotikas påvirkning af vores tarmbakteriesammensætning kan vare op til to år.

Brug antibiotika med omtanke

Derfor skal læger være omhyggelige med at give deres patienter antibiotika og kun foreskrive antibiotika, når det virkeligt er strengt nødvendigt, mener Oluf Borbye Pedersen. Selv forsker han blandt andet i, hvordan tarmbakterierne ændrer sig i forbindelse med antibiotika.

»Når man fjerner de venlige bakterier, så kan de sygdomsfremkaldende bakterier brede sig på grund af overskydende næringsstof for eksempel i form af sukkerarten sialinsyre,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Bakterierne overtager derefter en større og større del af tarmene og får skabt en platform, så de ikke længere kan udkonkurreres helt af venligtsindede bakterier.«

Samtidig skaber de skadelige bakterier betændelse i tarmene, og det gør det sværere at genoprette vores almindelig tarmbakteriekultur.

»Det kan så i sidste ende føre til alvorlig diaré og andre infektioner,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Resultatet kæder andre undersøgelser sammen

I det øjeblik, du begynder at pille ved den tropiske regnskov af venligsindede tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikabehandlinger mod halsbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse og meget mere, så ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmene

Professor Oluf Borbye Pedersen, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Resultatet passer godt ind i billedet af den forskning, som Oluf Borbye Pedersen selv har været med til at lave.

»Undersøgelsen er interessant, da den jo viser, at en betingelse for, at de sygdomsfremkaldende bakterier kan brede sig og fremkalde sygdomme, er, at de har masse af sukkerarter at leve af,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Samtidig har vores egen forskning vist, at patienter med type-2 sukkersyge har en højere forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier i deres tarme.«

Det kendetegner sukkersygepatienter, at de både har forhøjet blodsukker og forhøjet sukkerkoncentratin i deres celler. Det gælder også i tarmenes slimhinde, hvorfra nogle af de skadelige bakterier får deres næring.

»Det tyder på, at de sygdomsfremkaldende bakterier har særligt gode betingelser for at vokse hos mennesker med sukkersyge, og de derfor er mere udsatte for infektion,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Næste skridt er menneskeforsøg

Forsøget er udført med mus og man kunne så spørge om det så forholder sig på samme måde med os mennesker.

»Der kunne sagtens være en parallel til mennesker, men det ved vi endnu ikke. Det skal først undersøges,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen understreger samtidig vigtigheden i, at man bruger antibiotika med omtanke , da nogle sygdomsfremkaldende bakterier hurtigt kan blive resistente, og vi derved kan miste et af vores vigtigste våben til at bekæmpe infektionssygdomme.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.