Ti myter om antibiotika

Antibiotika er et vigtigt våben mod sygdomme. Vi behandler i dag infektionssygdomme så let, at det kan være svært at forestille sig en tid, hvor vi døde af en simpel lungebetændelse.

Men vores forbrug betyder samtidig, at bakterier risikerer at blive resistente. Hvis de sygdomsfremkaldende bakterier fortsat bliver bombarderet med antibiotika, ender vi med at miste et af de seneste hundrede års mest betydningsfylde medicinske våben.

Midt i august advarede de engelske sundhedsmyndigheder f.eks. mod en ny superbakterie, som er resistent mod de fleste antibiotika, der findes.

Der er altså god grund til at stoppe op og reflektere over, hvordan vi bruger medicinen. Derfor vil professor i almen medicin Lars Bjerrum fra Københavns Universitet her se nærmere på myter og fordomme om brugen af antibiotika.

»Der er ikke forskel på, hvor stærkt eller svagt et antibiotikum er,« slår Lars Bjerrum fast.

»Når lægen udskriver en bestemt type, er det baseret på en formodning om, hvilken bakterie der gør patienten syg, og hvor i kroppen infektionen befinder sig,« siger han og fortsætter:

»Så er der måden, antibiotikaet virker på. Nogle typer - som fx penicillin - dræber bakterien, mens - fx sulfa - forhindrer bakterierne i at formere sig. Den mest markante forskel mellem de forskellige typer antibiotika er deres evne til at trænge ind til det sted i kroppen, hvor bakterierne befinder sig, og deres evne til at påvirke den givne stamme af bakterier. Hvis bakterien er resistent mod det antibiotika, vi bruger, så opnår man ikke den ønskede effekt.«

Lars Bjerrum uddyber:

»Lægen vil normalt vælge en type, som er kendt for at virke på den mistænkte mikroorganisme og samtidig undgår at påvirke kroppens normale bakterieflora,« siger han.

»Har lægen fx afgjort, at det er bakterier og ikke virus, der står bag en halsbetændelse, vil man derfor vælge et såkaldt smalspektret penicillin, som specifikt er rettet mod hæmolytiske streptokokker, der altid er følsomme for smalspektret penicillin,« forklarer Lars Bjerrum og fortsætter:

»Omvendt kan lægen være nødt til at udskrive et bredspektret antibiotikum eller en kombination af antibiotika, når man ikke kender den sygdomsvoldende bakterie, og der er akut behov for behandling.«

»Der er altså ikke nogen styrkeforskel mellem antibiotika, og intet holdepunkt for, at nogle personer altid skal behandles med et særligt antibiotikum,« understreger professoren.

Myte 2: Antibiotika kan forkorte influenzasygdom

Fakta:

»Det er et virus, der står bag influenza, og da virus og bakterier er to helt forskellige typer af organismer, vil ingen type antibiotika virke på en virusinfektion,« forklarer Lars Bjerrum.

»Når vi ser et øget brug af antibiotika under en influenzaepidemi, så skyldes det, at influenza i nogle tilfælde udvikler sig til en lungebetændelse, og det er forårsaget af en bakterie og skal behandles med antibiotika,« siger han og understreger:

»Men medmindre der er mistanke om komplikationer ved influenzasygdom, har antibiotika absolut ingen effekt. Stoffer som fx tamiflu er antivirale og ikke antibiotika.«

»En almindelig forkølelse forårsager af virus,« siger Lars Bjerrum.

»Og sygdommen går gennem forskellige faser: Først er der hyppige nyseture, og sekretet fra næsen er klart og tyndt. Senere aftager nyseturene, mens sekretet bliver mere tyktflydende og sejt, og det kan antage forskellige farver,« siger Lars Bjerrum og tilføjer:

»Det betyder ikke, at forkølelsen skyldes en bakterie, og det hjælper ikke at behandle med antibiotika«.

Derfor pointerer professoren:

»Symptomerne bliver ikke mindre, og sygdommen går ikke hurtigere over af den grund.«

Myte 4: Hoste kan slås ned med penicillin

Fakta:

»Akut bronkitis er en betændelsestilstand i bronkierne, som normalt skyldes en virus,« fortæller Lars Bjerrum.

»Symptomerne er hoste og opspyt, og de varer som regel i 3-4 uger, uanset hvad man gør. Hosten går ikke hurtigere over med penicillin, og hvis patienten oplever bedring i forbindelse med en penicillinbehandling efter 2 uger, så skyldes det snarere, at virussygdommen er gået over af sig selv,« understreger professoren.

»Og man kan ikke afgøre om sygdommen skyldes bakterier ved at se på mandlerne,« pointerer han og fortsætter:

»Hvis lægen mistænker en bakterie, kan patienten få foretaget en podning, men selv i de tilfælde, hvor den er positiv, er virkningen af penicillin ret lille. I gennemsnit får patienten kun kortet ½-1 døgn af sygdommen.«

Myte 6: For meget penicillin svækker kroppens immunforsvar

Fakta:

»Påstanden er, at hvis man får penicillin, så bliver kroppens immunsystem ikke stimuleret til at huske den sygdomsfremkaldende mikrobe,« forklarer Lars Bjerrum men tilføjer:

»Den påstand er der bare ikke særligt gode videnskabelige beviser for. En nylig undersøgelse af børn med øreinfektioner viste, at børnene i den gruppe, der fik antibiotika havde flere tilbagefald end de børn, som ikke fik medicin - men det kræver flere undersøgelser før vi kan sige noget om antibiotikas indflydelse på immunforsvaret.«

»Selv hvor sygdommen skyldes en bakterie, er effekten af antibiotika meget begrænset. Desuden har antibiotika - som så meget anden medicin - nogle bivirkninger, som fx mavesmerter og diarre, fordi den normale tarmflora kan blive ramt.«

»Nogle patienter udvikler allergiske reaktioner, men det allerstørste problem er den stigende resistens blandt bakterierne. Alene i Europa regner vi med, at resistente bakterier hvert år dræber 25.000 mennesker,« siger professoren.

Og han fastslår:

»Er man i tvivl, er det oftest bedst at se tiden an uden antibiotika.«

Myte 8: Resistente bakterier rammer ikke raske

Fakta:

»Unge, raske rammes ofte af akut blærebetændelse,« fortæller Lars Bjerrum.

»Symptomerne er svie og hyppige vandladninger, og årsagen er oftest colibakterier. Da en stigende andel af coli-stammerne er blevet multiresistente over for antibiotika, virker vores almindelige behandling mod blærebetændelse altså ikke længere,« siger han og fortsætter:

»Hvis en patient på antibiotika vender tilbage med uforandrede symptomer, må lægen derfor foretage en resistensbestemmelse for at finde en ny type antibiotika til den unge kvinde. Og selv her kan vi risikere, at colibakterierne også er modstandsdygtige.«

»For den enkelte kvinde betyder det, at sygdommen og generne varer længere, og udgifter til medicin stiger - og i værste tilfælde kan bakterierne brede sig til nyrebækkenet, hvilket kan føre til livstruende blodforgiftning,« siger Lars Bjerrum.

Myte 9: Man bliver træt, når man får penicillin

Fakta:

»Når man bliver træt under penicillinbehandling, skyldes det ikke medicinen, men derimod selve sygdommen,« fortæller Lars Bjerrum og konstaterer:

»Næsten alle infektionssygdomme ledsages af øget træthed.«

Myte 10: Man må ikke blande alkohol og penicillin

Fakta:

»Alkohol har ingen indflydelse på effekten af penicillin,« fastslår Lars Bjerrum og tilføjer:

»Der er ikke holdepunkt for at forbyde alkohol, hvis man er i behandling med antibiotika.«

Der er dog enkelte tilfælde, hvor man skal undgå at få alkohol i blodet, påpeger professoren

»Enkelte antibiotika kan have en antabus-lignende effekt, bl.a. metronidazol (Flagyl), og er man i behandling hermed, bør man selvfølgelig undgå alkohol,« siger Lars Bjerrum.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU