Over 400.000 danskere tager i dag antidepressiv medicin.
Og faktisk anvendes antidepressiva langt fra kun til at behandle depression.
For præparatet indgår også i behandlingen af patienter med angst, OCD og komplicerede smerter.
Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi tager antidepressiva, og hvor sikre er forskerne på, at de virker?
Det undersøger vi i det nye afsnit af Talk på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.
Her kan du også møde Emin, som tager antidepressiv medicin mod sin angst.
\ Om Tjek
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Hvad sker der i hjernen?
Ifølge forskerne ser det ud til, at antidepressiv medicin stimulerer hjernen til at ændre sig.
Hjernen begynder eksempelvis at lave nye nerveceller og forbindelser mellem nerveceller i hippocampus, som er et hjerneområde, der blandt andet har betydning for vores hukommelse.
Antidepressiva gør også, at der overføres flere signaler gennem hjernens serotoninsystem, som påvirker vores humør, appetit, seksualitet og meget andet.
Nogle forskere mener dog, at den effekt muligvis forsvinder over tid, fordi hjernen potentielt tilpasser sig medicinens virkning ved at sænke den naturlige signalering i serotoninsystemet.
Antidepressiva kan også påvirke, hvor følsomme vi er overfor kortisol, som er et stresshormon. Medicinen øger nemlig mængden af kortisolreceptorer i hjernen, og det gør kroppen bedre til at undertrykke stresshormonet.
Ved vi, at antidepressiva virker?
Du er måske stødt på nogle af de mange debatter om, hvor godt antidepressiva egentlig virker til at behandle tilstande som angst, OCD og depression.
Forskerne er nemlig ikke enige om, hvor gode beviser vi har for virkningen.
Et af de mest anerkendte videnskabelige studier af antidepressiv medicin blev udgivet i 2018.
I studiet samlede forskerne op på resultaterne fra 522 andre studier af antidepressiva.
Du kan læse Videnskab.dk’s dækning af studiet i en artikel fra 2018.
Forskerne konkluderede, at medicinen havde en moderat, men sikker virkning sammenlignet med placebo.
Mange forskere fremhæver studiet fra 2018 som et ganske godt bevis på, at antidepressiv medicin faktisk virker for nogle patienter.
Men andre forskere er stadig mere tilbageholdende.
Forskerne er uenige
En gruppe danske forskere konkluderede i et studie fra 2019, at det er svært at konkludere noget på baggrund af studiet fra 2018.
Du kan læse meget mere i artiklen ‘Nyt studie sår fornyet tvivl om antidepressiv medicin‘ fra 2019.
De danske forskere fremlagde, at metoderne er så usikre i mange af de 522 studier, at de, ifølge de danske forskere, ikke med sikkerhed kan sige noget om virkningen af antidepressiva.
Men det er dog langt fra alle forskere, der er enige i den konklusion.
Når man laver studier af antidepressiv medicin, er den bedste metode dobbeltblindede lodtrækningsstudier, hvor man trækker lod om, hvem der skal have medicin, og hvem der skal have placebo – og hverken forsøgsdeltagere eller forskere ved så, hvem der får hvad.
De 522 studier var netop udarbejdet efter den metode.
Men ifølge kritikerne er et af problemerne ved studierne af antidepressiva, at flere får bivirkninger af medicinen end af placeboen.
Kritikerne fremhæver altså, at der er risiko for, at både deltagere og forskere har kunnet regne ud, hvem der fik hvad.
Og ved man, at man får medicinen, kan ens tro på, at behandlingen virker, stige, og det kan i sig selv give en effekt.
Men det argument er mange forskere ikke enige i.
For hvis bivirkninger skulle gøre, at man regnede ud, at man fik medicin og dermed fik en større effekt af behandlingen, så burde det også være dem med flest bivirkninger, der fik den største antidepressive effekt.
Og det var altså ifølge et svensk forskerhold ikke tilfældet.
\ Læs mere
Der skal mere forskning til
Videnskaben har altså fundet en moderat gennemsnitlig effekt af antidepressiva – men som du ved nu, er forskerne altså ganske uenige om, hvorvidt vi kan stole på det resultat.
Der er desuden uenighed om, hvorvidt den moderate gennemsnitlige virkning gemmer på, at nogle får enormt stor effekt af medicinen, mens andre slet ikke gør.
De fleste forskere peger dog på, at nogle patienter får en rigtig god virkning af antidepressiva, mens en mindre gruppe forskere er mere tvivlende.
De mener nemlig, at der skal tydeligere beviser fra forskningen til, før vi kan sige noget om virkningen af antidepressiva.
Forskerne i begge lejre er dog enige om, at der er brug for meget mere forskning på området.
For selvom effekten af antidepressiva gennemsnitligt ser ud til at være beskeden, gør det samme sig gældende for psykoterapi.
Vi har altså brug for bedre muligheder, når vi skal behandle depression, angst og OCD.
Viden fra forskere og fagfolk
I videoen øverst i artiklen kan du møde Emin, som fortæller om, hvilken effekt han har haft af antidepressiv medicin, og hvordan det har hjulpet ham med at håndtere sin angst.
Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:
- Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup
- Klaus Munkholm, overlæge, dr. med., speciallæge i psykiatri på Det Nordiske Cochrane Center
- Simon Hjerrild, klinisk lektor, Institut for Klinisk Medicin – Forskningsenheden for Psykoser, Aarhus Universitet
- Tre forskellige videnskabelige studier – find dem i kildesektionen nederst
\ Kilder
- Klaus Munkholms profil (Cochrane Denmark)
- Poul Videbechs profil (KU)
- Simon Hjerrilds profil (AU)
- ‘Comparative efficacy and acceptability of 21 antidepressant drugs for the acute treatment of adults with major depressive disorder: a systematic review and network meta-analysis’, The Lancet (2018).
- ‘Considering the methodological limitations in the evidence base of antidepressants for depression: a reanalysis of a network meta-analysis’, BMJ Open (2019).
- ‘Individual response to antidepressants for depression in adults-a meta-analysis and simulation study’, PLOS ONE (2020).