Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig
Energindtaget og -forbruget er enormt under Tour de France. Men trods indtagelse af mad nærmest døgnet rundt, taber rytterne alligevel 1 kg i løbet af de tre uger.
18 etape tour de france mad spise

Rytterne indtager dobbelt så mange kalorier som en normalvægtig dansk mand. De bliver også nødt til at spise og drikke under etaperne. (Foto: Shutterstock)

Rytterne indtager dobbelt så mange kalorier som en normalvægtig dansk mand. De bliver også nødt til at spise og drikke under etaperne. (Foto: Shutterstock)

Lad os bare slå det fast med det samme. 

Der indtages en del kalorier under en Grand Tour. Men selvfølgelig omsættes der også mange. Og det er iøjnefaldende, at selvom rytterne tilsyneladende er helt trimmede, når de starter på et andet løb – nemlig Spanien Rundt – taber de sig alligevel i gennemsnit ét kg. Vægttabet dækker over et tab af fedtmasse. 

Hvor ved vi det fra? I et nyt studie undersøger Muros og medarbejdere blandt andet kropsvægt og kalorieindtag i Spanien Rundt i 2015. Dét løb udgør sammen med Italien Rundt og Tour de France de tre store etapeløb, som går under fællesbetegnelsen ’Grand Tours’. 

Studiet undersøgte ni ryttere på det spanske Movistar-hold. Der blev foretaget grundige objektive vejninger af den indtagne kost, når det var muligt, og ellers foretog forskerne subjektive vurderinger. 

Der blev også foretaget objektive målinger af den producerede effekt under cyklingen. 

Ved hjælp af blandt andet en estimeret nyttevirkning (eller effektivitet om man vil) på 20,7 procent blev energiforbruget estimeret på baggrund af effektmålingerne. 

Moviestar har styr på energiindtaget

Resultaterne viste, at det totale indtag af energi i gennemsnit var 5.415 kalorier per dag, hvilket er lidt over dobbelt så meget, som en normalvægtig dansk mand indtager. 

De mest energikrævende etaper var, ikke overraskende, de rene bjergetaper. På disse etaper forbrændte rytterne helt op mod 4.707 kalorier i gennemsnit (hvortil kommer forbrænding uden for etapen). 

Rytterne var gode til at indtage næring under cyklingen. For eksempel indtog de i gennemsnit 90 gram kulhydrat per time på etaperne, svarende til 360 kalorier i timen. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det er faktisk tæt på de videnskabelige anbefalinger og samtidig tæt på den rate, som mavetarmsystemet maksimalt kan optage. 

Tidligere har der været beretninger om, hvordan rytterne har fået glukosedrop om natten, men det er blevet forbudt nu.  

Det virker altså til, at der er godt styr på noget så afgørende som energistrategien på Movistar-holdet. Andet skulle ret beset også være underligt, når det at have nok energi er så afgørende i en ’Grand Tour’. 

Men om de øvrige hold er ligeså gode til det som Moviestar, melder historien ikke noget om.

18. etape - 25. juli – bjerge

Den første alpine etape i årets Tour. Den 18. etape bliver hård for rytterne, der skal have vandreskoene frem. Hele tre steder kommer de op over 2.000 meter (Col de Vars, Col d'Izoard og Col du Galibier), hvilket er meget sjældent for en etape i Tour de France.

18 etape etapeprofil

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.