Kritik: Der er for meget 'hype' om tarmbakterier

Diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme, ADHD, psykisk sygdom, fedme, alkoholisme, allergi, autisme ...

I de senere år har flere og flere studier peget på, at de bakterier, som bebor vores tarme, spiller en vigtig rolle for vores sundhed og risikoen for en lang række sygdomme.

En ny dansk undersøgelse går imod strømmen og finder ingen sammenhæng mellem vores tarmbakterier og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Forskerne bag undersøgelsen opfordrer derfor til en kritisk revurdering af, hvorvidt tarmbakterierne nu også er så afgørende for vores helbred.

»I de seneste par år har der været et kolossalt fokus på tarmbakteriernes mulige betydning for alle mulige sygdomme. Der er meget hype omkring tarmbakterierne, men vi mangler stadig at se egentlige beviser for, at tarmbakterierne virkelig er så vigtige på længere sigt. Derfor er mit indspark, at man skal klappe hesten, før man udråber tarmbakterier til at være så afgørende for vores helbred,« siger professor Thorkild I. A. Sørensen fra Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital samt Metabolismecenteret på Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMJ Open.

Fjernelse af tarmbakterier overrasker

I undersøgelsen medvirker patienter, som på grund af kræft, kronisk tarmbetændelse eller andre tarmsygdomme har fået fjernet tyktarmen – og dermed også fået fjernet en stor del af deres tarmbakterier.

»Vi har stillet spørgsmålet om, hvad det på længere sigt betyder at få lavet så dramatisk en ændring af bakterieindholdet, som der sker, når man fjerner tyktarmen – langt de fleste tarmbakterier sidder netop i tyktarmen. Ud fra andre undersøgelser havde vi helt klart forventet, at det ville påvirke risikoen for hjerte-kar-sygdom.«

»Men vi blev meget overraskede, for vores tal siger, at det gør det ikke. Det giver anledning til en vis skepsis overfor, hvor vigtigt det mon egentlig er, om man har færre eller flere tarmbakterier,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Behov for længerevarende studier af tarmbakterier

Thorkild I. A. Sørensen påpeger, at han normalt ikke forsker i tarmbakterier. Derfor har han som udenforstående forsker længe gået og ventet på, at tarmbakterieforskerne skulle udføre længerevarende studier, som kunne be- eller afkræfte tarmbakteriernes mulige effekt på menneskers risiko for sygdomme.

»De forskere, som er en del af ’tarmbakterieparnasset’, er nødt til at komme med nogle længerevarende studier af, hvad tarmbakterierne betyder for menneskers sygdomsrisiko.(…) Indtil nu bygger resultaterne på kortvarige studier,« siger Thorkild I. A. Sørensen og tilføjer:

»Der er også udført rigtig mange dyreforsøg, som viser, at tarmbakterier er vigtige for det ene og det andet. De er meget inspirerende for forskerne, men tarmbakterier spiller en helt anden rolle for dyr end for mennesker. Mange dyr skal bruge bakterierne til at få næring ud af det, de spiser – det samme gælder, så vidt vi ved, ikke for mennesket. Derfor skal man være varsom med at overføre resultater fra dyreforsøg til mennesker.«

Medier overdriver tarmbakteriers betydning

I Danmark er en af de mest fremtrædende forskere på tarmbakterieområdet Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet. Han er enig i, at der »måske kan være tendens til ’hype’« på hans eget forskningsområde, men han mener, at det blandt andet skyldes mediernes fokus på tarmbakterierne.

»Det er et vigtigt forskningsområde, og derfor er der meget opmærksomhed på det - også i medieverdenen. Medierne overfortolker ikke sjældent de fund, som bliver gjort, på en unuanceret måde. Det kan bidrage til en forventning til forskningsresultater, der ikke kan indfries på længere sigt. Men jeg mener stadig, at det er ekstremt vigtigt, at vi videnskabsfolk gives tid til systematisk og omhyggeligt at få afklaret, hvor meget tarmbakterier reelt betyder for menneskets samlede helbred og biologi,« siger professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Han bekræfter, at meget forskning i tarmbakteriernes rolle foregår ved hjælp af dyreforsøg, men forklarer at det blandt andet hænger sammen med, at mange forsøg ville være etisk problematiske at udføre på mennesker.

Stadig et nyt forskningsområde

Når det gælder manglen på længerevarende undersøgelser af, hvad tarmbakterier betyder for helbredet, påpeger Oluf Borbye Pedersen, at forskningsområdet endnu kun har få år på bagen.

»Selvfølgelig er der mangel på længerevarende studier. Det er et helt nyt forskningsområde, som kun er ganske få år gammelt. Tidligere havde vi slet ikke mulighed for at undersøge tarmbakterierne – 80 procent af dem lever uden adgang til ilt i tarmen. Derfor kan vi ikke dyrke tarmbakterierne på klassisk vis i laboratoriet – ilt er giftigt for dem,« siger Oluf Borbye Pedersen og tilføjer, at først for cirka syv år siden, begyndte han selv og andre forskere i stort omfang at bruge DNA-teknikker til at identificere kroppens tarmbakterier.

»DNA-teknikkerne har åbnet forskningsfeltet, og vi studerer nærmest et nyt organ. Det er det sidste organ, som mangler at blive kortlagt i mennesket – hvem bakterierne er, hvad de laver, og hvad de betyder for vores helbred.«

Forsker tror mere på amerikanske resultater

Oluf Borbye Pedersen er enig i, at det er en styrke ved den nye, danske undersøgelse, at den udforsker tarmbakteriernes påvirkning af vores helbred gennem længere tid. Forskerne har via sundhedsregistre kunnet følge, hvorvidt 1.530 patienter, som fik fjernet tyktarmen, udviklede hjerte-kar-sygdom (åreforkalkningssygdomme) i perioden 1996-2014.

»Den lange opfølgningstid er en styrke ved studiet, og vores kolleger har lavet et grundigt stykke videnskab. Men der er også en række svagheder ved studiet – det gør forskerne også selv opmærksom på. Derfor skal man ikke drage forhastede konklusioner. Studiet udelukker bestemt ikke, at en ændret tarmbakteriesammensætning kan være involveret i udvikling af åreforkalkningssygdomme (hjerte-kar-sygdomme, red.),« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han henviser til en række studier fra en amerikansk forskergruppe, som både i dyre- og menneskeforsøg har vist, at visse bakterier i vores tarme er involveret i produktion af stoffer, som kan øge risikoen for åreforkalkning og relaterede hjerte-kar-sygdomme.

LÆS OGSÅ: Naturligt stof i rødvin kan gemme på helt ny behandling af åreforkalkning

Dermed har Oluf Borbye Pedersen fortsat mest tiltro til amerikanernes teori om, at tarmbakterier har indflydelse på risikoen for hjerte-kar-sygdom.

»Personerne i det danske studie har fået fjernet deres tyktarm, og det betyder rigtig nok, at det også har fået fjernet de massive mængder af bakterier i tyktarmen. Men man har stadig fantastisk mange bakterier i tyndtarmen. Tyndtarmen er meget lang – seks meter – og dens bakterier er involveret i produktion af de stoffer, som man ved, fremmer åreforkalkning,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Ros til studiet fra sundhedsdekan

På Aarhus Universitet mener sundhedsdekan Allan Flyvbjerg, at den nye danske undersøgelse fortjener »stor ros« for at være både vigtig og veludført.

»Vi har i flere år haft denne her mistanke om, at der er sammenhæng mellem menneskets tarmbakteriesammensætning og risikoen for sygdom – det er der allerede en masse dyreforsøg, der har vist, og det er en spændende hypotese. Men man skal grave et spadestik dybere for at finde ud af, om der er hold i mistanken - om der er en årsagssammenhæng. Derfor skal der flere studier til af denne her karakter – så stor ros for det,« siger Allan Flyvbjerg, som er dekan ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i studiet.

Han mener, at den nye undersøgelse tyder på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem hjerte-kar-sygdom og tarmbakterier. Men ligesom Oluf Borbye Pedersen påpeger han dog, at der er nogle indbyggede svagheder i studiet – heriblandt at det muligvis kan påvirke resultatet, at dem, der får fjernet tyktarmen, typisk lider af tyktarmskræft eller inflammatorisk tarmsygdom.

»I det ideelle studie skulle man have fjernet tyktarmen på raske mennesker og set om det påvirkede deres risiko for hjerte-kar-sygdom. Men det kunne man selvfølgelig aldrig finde på at gøre – det ville være etisk uforsvarligt,« siger Allan Flyvbjerg.

Påvirker patienternes sygdom resultatet?

Allan Flyvbjerg får opbakning fra Oluf Borbye Pedersen:

»Fra tidligere undersøgelser ved vi, at hos patienter med enten tyktarmskræft eller kronisk tarmbetændelse (de to patientgrupper, som netop indgår i det danske studie, red.) er bakteriesammensætningen ændret i både tyndtarmen og tyktarmen. Vi ved ikke, hvorvidt den slags bakterielle ændringer ved tarmkræft og tarmbetændelse er neutrale eller fremmer eller hæmmer udviklingen af åreforkalkningssygdomme. Så det er en sort hest i studiet, fordi det potentielt set vil kunne sløre resultatet,« siger Oluf Borbye Pedersen.

I den videnskabelige artikel anerkender forskerne da også åbent, at der er begrænsninger ved deres studie.

»Vi har ikke bevist, at tarmbakterier ikke betyder noget, men vi har givet en kritisk vurdering af, om det har nogen betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, når man får fjernet så stor en del af sine tarmbakterier. Vi lægger kun en brik til evidensen – men det er en vigtig brik, fordi den har et langsigtet perspektiv,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Den nye undersøgelse er udført i samarbejde med Teresa Ajslev på Institut for Sygdomsforebyggelse samt Anders Boeck Jensen og Søren Brunak fra Center for Proteinforskning på Københavns Universitet.