Det er sundt at spise grønt, og jo mere, desto bedre. Det ved vi godt.
Men nu er der gode nyheder til kødelskerne. I hvert fald hvis du også er rigtig glad for grøntsager.
Et nyt stort forskningsprojekt har undersøgt tarmmikrobiomet hos knap 22.000 mennesker og fundet, at et stort og varieret indtag af plantemad fremmer mangfoldigheden, mængden og funktionen af sundhedsfremmende bakterier i tarmen.
»Den mad, vi spiser, ser ud til at være den allerkraftigst regulerende faktor for sammensætningen og ikke mindst funktionen af de mange mikroorganismer i vores tarm,« lyder det fra Oluf Borbye Pedersen, en af verdens førende forskere i tarmmikrobiomet.
Dét er allerede kendt viden, men nu bliver det solidt underbygget.
For det nye studie, som den danske professor ikke har været involveret i, viser, at planterig mad booster de sundhedsfremmende tarmbakterier hos os alle. Og det er uanset, om man inkluderer kød eller mejeriprodukter i kosten eller kun sværger til det grønne.
»Dermed understøtter forskningsresultatet den danske fødevarestyrelses kostanbefalinger om at spise en varieret og overvejende plantebaseret mad, fordi grøn mad giver et sundhedsfremmende tarmmikrobiom,« siger Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsleder på Gentofte Hospital og ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.
Forbundet med sygdomme
Der er tale om et meget stort studie, hvor forskerne har undersøgt kostvanerne hos 21.561 europæere og amerikanere og sammenholdt det med sammensætningen af deres tarmbakterier.
De undersøgte fordeler sig på 19.817 altspisende, 1.088 vegetarer og 656 veganere.
Forskerne fandt ud af, at de altspisende har flere mikrober i tarmen, som hjælper kødfordøjelsen. Men de fandt også ud af, at nogle af mikroberne er forbundet med dårligere helbred, når det drejer sig om hjertesygdomme og diabetes.
Veganere havde flere mikrober, der stammer fra frugt og grøntsager, og som bidrager til, at tarmbakterierne danner kortkædede fedtsyrer, der blandt andet bidrager til et godt helbred. Vegetarer lå et sted mellem veganere og altspisende.
»Men vi fandt også ud af, at frugt og grønt også kan bidrage med en hel del mikrober til tarmmikrobiomet på tværs af alle tre diætmønstre,« udtaler postdoc Gloria Fackelmann til Videnskab.dk.
Hun er forsker ved Institut for Cellulær, Computational og Integrativ Biologi ved Universitetet i Trento i Italien og førsteforfatter til studiet, som er offentliggjort i Nature Microbiology.
\ Mere om forskernes fund
Hos de altspisende, som kun spiste mindre mængder af grøntsager, frugt og fuldkorn og mere industrimad, viser studiet, at deres tarmmikrobiom var mindre mangfoldigt og dermed ’fungerede’ mindre godt.
Det indeholdt flere bakterietyper, som er i stand til at fremkalde inflammation, også kaldet ’steril betændelse’. Det gjaldt især for dem, der spiste rødt kød.
Modsat hos altspisende, som spiste meget plantemad, fandt forskerne hos vegetarer og veganere en større mængde af bakteriearter, som er i stand til at omdanne plantemadens fibre og proteinstoffer til fedtsyrer og nedbrydningsprodukter i form af aminosyrer.
De har i forsøg på dyr vist sig at forebygge inflammation og andre sygdomsfremkaldende stoffer.
De tre grupper, der blev undersøgt, veganere, vegetarer og altspisere, havde desuden hver især en såkaldt ’signatur’ i tarmmikrobiomet, som afspejler deres valg af kost. For eksempel havde altspisere, der spiste meget kød, flere bakteriearter, der nedbryder animalske proteiner. Mens veganere havde flere bakterier i tarmen, som stammer fra grøntsager, frugt og jordbunden.
Ligeledes havde vegetarer og altspisere, der hyppigt spiste mejerivarer, flere bakterier i tarmen, der stammede fra ost og surmælksprodukter.
Det viser, at nogle af vores tarmmikrober stammer direkte fra selve maden. Hvilket igen medfører, at hvis man inkluderer eller udelukker større fødevaregrupper i sin kost, kan det påvirke tarmmikrobiomet positivt eller mindre positivt.
Fremkalder inflammation
Tarmmikrobiomet er betegnelsen for de milliarder af mikroorganismer (bakterier, arkæer, virus, svampe og parasitter), der lever i tarmen.
Takket være udvikling af avanceret DNA-teknologi og store computerkræfter er mikrobiomet i de seneste 10-15 år blevet genstand for intensiv forskning. Den forskning peger på, at tarmmikrobiomet bidrager til at regulere en stor del af vores biologi, herunder immunforsvaret, fordøjelsen, stofskiftet og vores kognitive funktioner.
For eksempel ved man, at nogle bakterietyper i tarmen er i stand til at fremkalde inflammation, også kaldet ’steril betændelse’, fordi det ikke skyldes udefrakommende infektion, mens andre bakterietyper forebygger betændelsestilstande.
Vel at mærke ikke kun i tarmen, men i hele kroppen, understreger Oluf Borbye Pedersen.
»Inflammation er en forløber for mange kroniske sygdomme,« siger han på baggrund af blandt andet sin egen forskning, der har vist sammenhænge mellem mikrobiomet og øget risiko for overvægt, anoreksi, diabetes, hjertekarsygdomme, skizofreni og dissemineret eller multipel sklerose. Se blandt andet en række forskellige artikler her (1, 2, 3, 4, 5 og 6).
Også svagheder ved studiet
Det nye studie er imidlertid et såkaldt observationsstudie og er baseret på deltagernes selvrapportering af kost.
Det giver studiet indbyggede svagheder. Folk er ikke nødvendigvis helt retvisende, når de gengiver deres kost.
\ Om befolkningsstudier, observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier, registerstudier
Befolkningsstudier, også kaldet observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Studierne kan være både små og store og kan udføres på mange forskellige måder:
- Eksempelvis som såkaldt longitudinelle studier, der undersøger en udvikling over tid ved for eksempel at analysere oplysninger om befolkningsgrupper og patienter, der er registeret i offentlige registre.
- Eller som tværsnitsstudier, der måler en tilstand på ét tidspunkt, for eksempel ved at sammenligne mennesker i forskellige områder på et bestemt tidspunkt.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge. Det vil sige koblinger mellem to eller flere faktorer.
Det kan lyde overbevisende, men du skal imidlertid stadig være kritisk over for befolkningsstudier. Der kan nemlig være alverdens andre faktorer, såkaldte 'confoundere', der spiller ind på resultatet, selvom forskerne forsøger at rense deres resultater for fejlkilder. Eksempelvis er der flere alkoholikere, som dør af lungekræft, men det betyder ikke, at alkohol er årsagen til lungekræft. Confounderen her er rygning, blandt folk med et stort alkoholforbrug er der nemlig flere rygere, og man ved, at rygning øger risikoen for lungekræft.
På grund af sådanne skjulte, slørende og potentielt vildledende faktorer bliver det meget let korrelation og ikke kausalitet med observationsstudier.
Korrelation er, når man kan påvise en statistisk sammenhæng mellem noget, mens kausalitet er, når man kan påvise, at der er en direkte årsagssammenhæng, hvor noget forårsager noget andet. Læs mere i artiklen: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng
Af den grund opnår observationsstudier ikke helt lige så stærk evidens som andre metoder i sundhedsforskning. Bliv klogere i grafikken herunder:
Som observationsstudie kan det heller ikke bevises, at bestemte kostvalg fører til en bestemt sammensætning af mikrobiomet og heller ikke et bedre helbred. Det kan kun vise, at tingene optræder samtidig.
Endelig undersøger forskerne kun den del af tarmmikrobiomet, der udgøres af bakterier. De beskriver ikke, hvordan tarmens milliarder af virus og andre mikroorganismer er koblet til forskellige valg af mad, lyder Oluf Borbye Pedersens tre forbehold i forhold til studiets metode.
Bekræfter tidligere studier
De samme begrænsninger erkender forskerne selv og tilføjer, at fremtidig forskning bør anvende endnu mere forskelligartede befolkningsgrupper.
Studiets førsteforfatter Gloria Fackelmann fortæller til Videnskab.dk, at man har forsøgt at overvinde det ved at bruge en meget stor stikprøvestørrelse af deltagere fra forskellige populationer på tværs af Storbritannien, USA og Italien.
»Det betyder, at de karakteristiske signaturer (fordelingen af de mikrober i mikrobiomet, red.), vi observerede for de forskellige kostmønstre, forhåbentlig gælder for så mange mennesker som muligt,« lyder hendes svar.
Professor Oluf Borbye Pedersen er da også overordnet set meget imponeret over studiet.
Han slår fast, at studiets fund er i overensstemmelse med tidligere forsøg med forskellige kostformer på dyr. Og at studiet også bekræfter og underbygger tidligere studier, som har fundet forskelle i mikrobiomets sammensætning og funktion hos veganere, vegetarer og altspisende.
»Derfor bidrager den imponerende store mikrobiomundersøgelse til den begyndende forståelse af de komplekse sammenhænge mellem madvaner, tarmmikrobiomet og sundhed,« afslutter han.
