Kan mirakellort helbrede mere end én livstruende sygdom?

Tarmen er kroppens største organ med en samlet overflade på størrelse med en tennisbane.

Inden i det cirka seks meter lange rør, som går fra mund til endetarm, lever mange milliarder bakterier, virus og parasitter – tilsammen kaldet tarmens mikrobiota.

I en tæt symbiose med vores egen krop er den udviklet gennem millioner af år. Tarmbakterierne omsætter vores mad, laver vitaminer og medicin til os, holder tarmfunktionen stabil og hjælper vores immunsystem med at holde balancen. Livsvigtige funktioner med andre ord.

Men tarmen kan blive invaderet af ukrudt. En særlig hårdnakket bakterie med det fremmedartede navn Clostridioides difficile, eller C. diff., kan erobre hele tarmsystemet og forårsage en livstruende diarré med mavesmerter og feber.

Hos ældre og svækkede personer er sygdommen dødelig hos en tredjedel, selv om de behandles med en særlig antibiotikakur. Problemet er, at hos op til 80 procent kommer bakterien tilbage efter endt behandling.

Så hvad kan gøres? Svaret kan ligge i at behandle ved at transplantere afføring fra en person til en anden.

Fæcestransplantation: En oldgammel praksis

Selvom vores tarm-mikrobiota er tilpasset den enkelte person gennem vores opvækst og levevis, så har det vist sig at være muligt – og i visse tilfælde gavnligt – at overføre en komplet tarm-mikrobiota fra en rask donor til en syg patient.

Behandlingen kaldes fæcestransplantation, selvom en mere korrekt betegnelse nok er tarm-mikrobiota-transplantation, eller på engelsk: intestinal microbiota transplantation (IMT).

Princippet med at tilføre et nyt sæt mikroorganismer, som har levet i positiv balance i en anden person, er ikke nyt: Det har været anvendt i Kina i 300-tallet og er beskrevet i moderne lægevidenskab så tidligt som i 1958.

Alligevel er det først fra 2012, at behandlingen for alvor er gjort tilgængelig på hospitaler i mange europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Forskere har transplanteret afføring for at behandle irritabel tarmsyndrom

Fantastiske resultater

Fæcestransplantation anvendes i dag i de fleste lande i Europa, og i USA og Australien. Den er især effektiv hos patienter med C. diff-bakterien.

Overalt ser man de samme resultater: Hos patienter med gentagne C. diff.-infektioner bliver ni ud af ti behandlede raske. Det gælder blandt andet i Holland, Finland, Italien og Danmark.

Effekten er dramatisk meget bedre end ved de bedste tilgængelige antibiotika, hvor kun to ud af ti bliver raske (se her og her).

Derfor anbefaler internationale ekspertgrupper fæcestransplantation som første valg hos patienter, der oplever, at bakterien kommer tilbage efter en antibiotikakur (se her og her).

I alle lande, hvor behandlingen anvendes, holder man øje med, om patienterne får langtidsfølger af at få et nyt sæt tarmbakterier. Indtil videre ser det ikke ud til at være tilfældet.

Både effektivt og billigt

Behandling med fæcestransplantation er ikke bare livreddende hos den enkelte patient. For hospitalsvæsenet og dermed samfundet ser det også ud til at være en god investering.

Patienter, der rammes af C. diff., er ofte alvorligt syge og er hyppigt indlagt. Efter fæcestransplantation halveres behovet for hospitalsindlæggelse.

Ved en gennemgang af de første 50 patienter, som modtog behandlingen på Aarhus Universitetshospital, fandt vi, at de samlede hospitalsudgifter alene i Aarhus faldt med 175.000 kr. eller 42 procent af de samlede udgifter per patient per år.

Og det er vel at mærke med en behandling, som i øjeblikket koster ca. 23.000 kr. Prisen kommer især af udvælgelse og undersøgelse af donorer i Blodbanken, forarbejdning og opbevaring af frossen donorafføring samt behandling og opfølgning af alle behandlede patienter.

Derfor er vi i Aarhus i gang med et projekt, som på sigt skal etablere fæcestransplantation som standardbehandling på de danske hospitaler – et arbejde, som støttes af Innovationsfonden med 17 millioner kroner.

Som led i projektet udregner forskere ved Aalborg Universitet de sundhedsøkonomiske konsekvenser af at tilbyde behandlingen, og Danmarks Tekniske Universitet er ved at undersøge, om det er særlige bakterier – eller et særligt match mellem donor og patient – der giver den positive effekt.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Kan man så udnytte teknikken ved andre sygdomme end C. diff., spørger mange – patienter såvel som forskere – sig selv om.

Det korte svar er, at det ved vi ikke – endnu.

Ny forskning tyder på, at ændringer i vores tarm-mikrobiota er forbundet med adskillige sygdomme, både i og uden for tarmen.

Det gælder især kronisk tarmbetændelse (colitis ulcerosa), sukkersyge (diabetes mellitus), overvægt og sygdomme i centralnervesystemet såsom Parkinsons sygdom (se her og her).

Men hvad er hønen, og hvad er ægget her? Udvikler personer med kronisk betændelse en særlig tarm-mikrobiota, eller er en ændret tarm-mikrobiota årsag til udvikling af visse sygdomme? Og kan man lave om på det ved at tilføre tarmbakterier?

Der udføres i disse år en række eksperimenter, som undersøger om fæcestransplantation kan gavne personer med de nævnte lidelser. Indtil videre er resultaterne brogede.

I et studie med fæcestransplantation til personer med irritabal tyktarm fandt man for eksempel, at placebo virkede bedre end fæcestransplantation.

LÆS OGSÅ: Fæcestransplantation har kun effekt i få uger

Ikke en ufarlig behandling

En del af forsøgspersonerne får bivirkninger, hvoraf de almindeligste er oppustethed, mavesmerter og diarré og ses hos en tredjedel. Heldigvis er de forbigående hos de fleste.

Men behandlingen er ikke ufarlig. Hos én ud af tyve ses langvarige eller alvorlige følger, og i enkelte tilfælde – det vil sige hos én ud af flere hundrede – har man set tarmslyng og blodforgiftning. Derfor kræver behandlingen en nøje afvejning af fordele og ulemper og bør kun foretages på hospitaler, som kan håndtere alle former for komplikationer.

Et håb for fremtiden er, at man finder frem til særlige bakterier eller vira, som kan gives enkeltvis og uden risiko for at opnå en særlig effekt.

Lige nu ser det ud til, at det er nødvendigt at give ’hele pakken’ – hvilket hos kritisk syge personer med sammenbrud i tarmen også ser ud til netop at være dét, der er brug for.

LÆS OGSÅ: Her vil tarmbakterier revolutionere behandling

LÆS OGSÅ: Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter