Studie: Mennesker med skizofreni har markant anderledes tarmbakterier
Tarmbakterier er formentlig med til at regulere signalerne, der bliver sendt fra tarm til hjerne, så en ubalance i bakterierne kan muligvis bidrage til mentale forstyrrelser.
gut brain skizofreni kost tarmbakterier neurotransmittere

Med mere end 50.000 milliarder tarmbakterier at holde styr på, er forskningen kun lige begyndt at skrabe i overfladen af bakteriernes sundhedsfremmende egenskaber for blandt andet det mentale helbred. (Foto: Shutterstock)

Med mere end 50.000 milliarder tarmbakterier at holde styr på, er forskningen kun lige begyndt at skrabe i overfladen af bakteriernes sundhedsfremmende egenskaber for blandt andet det mentale helbred. (Foto: Shutterstock)

Der er en sammenhæng mellem det, der foregår i tarmens milliarder af bakterier, og det, der foregår i hjernen, og forskningen arbejder i disse år på at kortlægge den.

Tarmens bakteriesammensætning og bakteriernes funktion kan nemlig have betydning for det mentale helbred. Nu skærper et nyt dansk studie mistanken om, at det såkaldte tarmmikrobiom og psykisk lidelse kan hænge sammen.

Det nye studie undersøger bakterierne i tarmen hos mennesker med skizofreni og finder, at de er markant anderledes end hos raske kontrolpersoner. Tarmmikrobiomet er fattigere, men indeholder samtidig nogle bakterietyper, der sjældent ses hos raske.

Forskerne bag studiet finder også indikationer for en sammenhæng mellem forstyrrelser i tarmmikrobiomet og patienternes kognitive funktion, det vil sige de processer i hjernen, der har at gøre med blandt andet indlæring, hukommelse, overblik, mentalt tempo og problemløsning. 

Studiet, der er udgivet i Biological Psychiatry Global Open Science, er lavet over 10 år.

Hvad er skizofreni?


Skizofreni er en såkaldt psykose, der påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden

Typiske tegn på skizofreni er psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger.  

Skizofreni kan vise sig på mange forskellige måder og have mange forskellige forløb.

Nogle er kronisk og langvarigt syge og har vedvarende psykotiske symptomer, og andre bliver helt raske.

43.000 danskere lever med skizofreni.

Flere mænd end kvinder har skizofreni.

Sygdommen bryder typisk ud i 16–24 års-alderen, og hvert år er der cirka 3.500 nye tilfælde.

Kilde: Psykiatrifonden 

Forskningsleder på det nye studie er professor Oluf Borbye Pedersen, der forsker i sundhedsfremmende tarmbakterier på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Han kalder studiet »en begyndelse til at forstå en anden side af, hvordan en svær psykisk sygdom muligvis udvikler sig.«

»En tredjedel af de omkring 600 forskellige bakteriearter, vi har undersøgt, afviger hos patienter med skizofreni, og det er overvejende manglen på sundhedsfremmende tarmbakterier, der kendetegner deres mikrobiom. Der er en nedsat mængde og en nedsat mangfoldighed,« siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

»Det er især tarmbakteriernes evne til at danne sundhedsfremmende stoffer som smørsyre og neurotransmittere, der er anderledes.« 

Smørsyre, der dannes af bakterier, beskytter blandt andet mod inflammation i hjernen, og neurotransmitter er signalstoffer, der er afgørende for hjernens funktion i forhold til blandt andet kommunikation, hukommelse og bearbejdning af sanseindtryk. Syv af de kendte neurotransmittere, blandt andet glutamat, dopamin og serotonin, bliver dannet af bakterier i tarmen.

»Om den nedsatte evne til at danne neurotransmittere hænger sammen med den psykiske sygdom, kan vi ikke sige, men vi har nogle hypoteser om, at tarmbakterier formentlig er med til at regulere signalerne, der bliver sendt fra tarmen til hjernen. Så når der er ubalancer i tarmbakterierne, er det muligt, at det bidrager til mentale forstyrrelser,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Han lægger vægt på, at studiet er et observationsstudie, der altså ikke kan sige noget om årsagssammenhænge. Kommunikationen mellem hjerne og tarm går begge veje, og »vi kan ikke med sikkerhed kende retningen,« siger han.

Den betragtning deler Peter Leutscher, klinisk professor ved Aalborg Universitet og forskningschef ved Regionshospital Nordjylland, som han har læst studiet for Videnskab.dk:

»Man skal selvfølgelig altid stille sig selv spørgsmålet, om det er ægget eller hønen, der er kommet først. Er det bakterierne i tarmen, der har betydning for, at patienterne har udviklet skizofreni, eller er det, fordi patienter med skizofreni har andre kostvaner eller får en særlig medicin og derved får en anden bakteriesammensætning?« 

Giv næring til de sunde bakterier: Probiotika og prebiotika


Hvis man gerne vil styrke sit tarmmikrobiom, er der to veje man kan gå, fortæller Peter Leutscher.

Man kan tage tilskud af udvalgte bakterier, der kan hjælpe til at ændre sammensætningen af bakterier i tarmsystemet. Det kan være mælkesyrebakterier eller specifikke bakterier, man mangler. Det kalder man probiotika.

Man kan også styrke bakteriernes sammensætning og funktion med prebiotika, det vil sige gennem kosten. En fiberrig kost, indeholdede væsentlige mængder af for eksempel bælgfrugter, fuldkorn og grove grøntsager, virker også nærende for de sundhedsfremmende bakterier.

Dermed ikke sagt, at man kan spise sig fra psykisk lidelse. Det ved vi ganske enkelt ikke nok om.

»Formålet med det nye studie er jo også at sige, at der skal laves mere forskning i det her. Det eneste, vi har til behandling af skizofreni i dag, er antipsykotisk medicin - det er vi på sin vis glade for, men vi er også kede af, at den har så mange bivirkninger.«

»Måske er der nogle andre værktøjer, vi kan bruge, og det her ville være et meget intuitivt ét,« siger Peter Leutscher.

Peter Leutscher mener dog, at studiets resultater passer rigtig godt ind i de fremherskende hypoteser på forskningsområdet.

Han og kolleger har selv forsket i sammenhængen mellem tarmbakterier og mentalt helbred og blandt andet set på sammenhængen mellem tarmbakterier og depression. Det nye studie, siger han, går flere spadestik dybere.

»Det er et fantastisk flot studie, der med tydelighed viser en markant anden bakteriesammensætning hos mennesker med skizofreni,« siger han.

Sådan har forskerne gjort

Studiet er en case-kontrol-undersøgelse. Det vil sige, at man har sammenlignet en patientgruppe med to forskellige kontrolgrupper for at se på ligheder og forskelle.

Patientgruppen består af 132 personer, der er rekrutteret fra Psykiatrisk Center København og Forskningsenheden for Psykoser ved Aarhus Universitet. De lider alle af skizofreni.

Med avanceret DNA-teknologi og supercomputerkraft er patienternes tarmbakterier blevet kortlagt og sammenlignet med tarmbakterier fra to alders- og kønsmatchede kontrolgrupper:

  • Den ene kontrolgruppe består af 132 raske personer
  • Den anden kontrolgruppe består af 132 personer, der lider af metabolisk syndrom

Det metaboliske syndrom er en tilstand, der blandt andet påvirker kroppens evne til at omsætte næringsstoffer. Mennesker, der har metabolisk syndrom, er ofte overvægtige, har forhøjet blodtryk og blodsukker og en nedsat følsomhed over for insulin, forklarer Oluf Borbye Pedersen. 

Mange, der lider af skizofreni, lider også af metabolisk syndrom. Man ved ikke hvorfor, men det kan skyldes bivirkninger fra medicinen, som øget appetit og sløvhed.

Ved at inkludere en kontrolgruppe med mennesker, der har det metaboliske syndrom, men ikke skizofreni, kunne forskerne filtrere effekten af det metaboliske syndrom fra. Når de gjorde det, så de stadig massive ændringer i tarmmikrobiomet hos patientgruppen med skizofreni.

Forskerne bag studiet har også udviklet en avanceret matematisk model til at filtrere effekten af lægemidler væk, og så har de lavet nogle meget præcise vurderinger af patienternes mentale færdigheder ved hjælp af kognitive tests, frem for alene at se på deres diagnose.

Bakterier har en »medvirkende betydning«

Hos gruppen af mennesker med skizofreni finder forskerne altså blandt andet forstyrrelser i tarmbakteriernes evne til at danne forskellige neurotransmittere, og de viser, at aminosyren tyrosin, der er et forstadie til neurotransmitteren dopamin, er direkte koblet til patienternes mentale færdigheder.

Hvordan tingene præcist spiller sammen, mangler vi at finde ud af, forklarer Peter Leutscher. Nogle er måske prædisponeret genetisk for skizofreni, og så er det muligvis nogle forandringer i tarmmikrobiomet, der får det til at bryde ud senere i livet.

»Vi har altså ikke fundet bevis for den kausale betydning endnu, men vi kan med sindsro sige, at bakterierne har en medvirkende betydning i forhold til, hvordan patienterne har det, blandt andet i forhold til kognition og formentlig også andre vigtige mentale funktioner,« siger han. 

Oluf Borbye Pedersen understreger også, at der er lang vej endnu. Forskningsområdet er kun godt 10 år gammelt, og »vi har først lige lært at kravle i forhold til at forstå det astronomisk store mikrobioms betydning for sundhed og sygdom,« som han siger.

Mus fik afføring fra skizofrenipatienter

Et kinesisk studie har for nylig undersøgt sammenhængen mellem tarmbakterier og skizofreni.

Her gik man et skridt videre, forklarer Oluf Borbye Pedersen, da man gav mus afføring fra enten raske mennesker eller mennesker med skizofreni.

Forskerne kunne vise, hvordan de mus, der fik afføring fra mennesker med skizofreni, fik nedsat deres kognitive funktioner. Musene fik sværere ved at huske og lære nyt.

Resultater af forsøg, der er udført på dyr, kan dog ikke overføres til mennesker.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk