Skyldes sammenhæng mellem autisme og tarmbakterier blot kræsne kostvaner?

Australske forskere bringer en ny hypotese på banen, der går stik imod tidligere forskning:

Måske er det autistiske personers kost, der påvirker deres tarmbakterier. Og ikke som tidligere forskning har antydet, at ubalance i tarmbakterierne fører til udvikling af autisme.

Noget tyder - ifølge forskerne - nemlig på, at sammensætningen af tarmbakterier - et særligt mikrobiom - er en konsekvens af autisme. Det skyldes, at mennesker med autisme ofte er mere kræsne, så deres mad er mindre varieret, og det påvirker deres tarmmikrobiom.

Det australske studie er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Københavns Universitet, bliver dog ikke helt overbevist af det australske studie.

»Det er et vigtigt bidrag til forskningen på området, men jeg mener ikke, det bringer os tættere på at forstå, om der er en årsagssammenhæng mellem ændret kostmønster, tarmbakterier og risiko for at udvikle autisme,« siger Oluf Borbye Pedersen, som har set på artiklen for Videnskab.dk.

Selv leder han forskningen i sundhedsfremmende tarmbakterier på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Autisme og tarmproblemer

Der er de seneste år blevet forsket en del i mulige sammenhænge mellem autisme og tarmproblemer.

Hos mange mennesker med autisme synes der at være noget ‘galt’ inde i tarmene. Der findes ikke præcise tal på det, men det er velkendt, at autister oftere lider af ukarakteristiske mavesmerter og vekslende diarré og forstoppelse.

Ifølge tidligere forskning, hvor man har sammenlignet patienter med autisme med raske personer, er der fundet forskelle i tarmmikrobiomets sammensætning og funktion. Autistiske børns tarmmikrobiom ser nemlig ud til at indeholde bakterier, som ikke findes hos andre unge, som Videnskab.dk skrev om i 2012 i artiklen Autistiske børn havde særlige bakterier i kroppen.

Og ifølge et canadisk studie tydede det på, at der var en statistisk sammenhæng mellem autisme og en diæt med mange kulhydrater.

»Der er en stor interesse i at finde ud af, om et forstyrret tarmmikrobiom er én ud af mange medvirkende faktorer til udvikling af autisme hos mennesker, og der er tidligere offentliggjort flere mindre associationsstudier, der kunne pege i den retning,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Det mest interessante - ifølge Oluf Borbye Pedersen - er et amerikansk behandlingsforsøg med afføringstransplantation, hvor 18 børn og unge mennesker fik foretaget gentagne afføringstransplantationer fra raske donorer over adskillige uger for at undersøge, om det ændrer på deres autistiske symptomer og deres tarmproblemer.

»Det gjorde det. Mave-tarmproblemerne blev reduceret med 80 procent. Forsøgspersonerne blev fulgt i to år, og på det tidspunkt rapporterede de i gennemsnit 47 procent færre gener fra deres autistiske sygdom i forhold til de psykiske plager, de havde ved starten af behandlingsforsøget,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Analyser af tarmmikrobiomet viste, at bakteriediversiteten var blevet større i løbet af de to år. En høj bakteriediversitet er udtryk for en sund tarm og et godt helbred. Manglende diversitet ses derimod ved mange kroniske sygdomme - inklusive psykiske sygdomme.

Det er altså den her viden, som de australske forskere vender på hovedet med deres nye studie. For studiets resultater fortolker de sådan, at det måske ikke er tarmmikrobiomet, der afgør, om en person udvikler autisme. Men at det måske går den anden vej: fordi autister spiser anderledes - er mere kræsne - er deres tarmmikrobiom mindre varieret.

»De australske forskere fortolker resultatet sådan, at nedsat diversitet skyldes de ændrede madvaner, som børn og unge med autisme-spektrum har. Men deres ændrede madvaner er kendt, det er ikke noget nyt. Men de fortolker det i den retning,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Analyse af afføringsprøver

De australske forskere har analyseret afføringsprøver fra i alt 247 børn mellem 2 og 17 år. Prøverne blev indsamlet fra 99 børn, der er diagnosticeret med forskellige undertyper i det autistiske sygdomsspektrum, 51 udiagnosticerede søskende og 97 urelaterede udiagnosticerede børn.

Ifølge forskerne er der begrænset bevis på en direkte forbindelse mellem autisme og tarmmikrobiomet. Men de fandt en høj signifikant forbindelse mellem autisme og diæt, og at en autismediagnose var forbundet med mindre divers diæt.

Men det er ikke et kausalitetsstudie - altså et årsagsstudie. Det er et tværsnitsstudie, som viser en statistisk sammenhæng mellem fødevaremønster, tarmbakterieprofil og autisme, påpeger Oluf Borbye Pedersen.

»Det er muligt, at deres konklusion er korrekt, selvom det strider imod allerede offentliggjorte resultater,« siger han.

Især er de i kontrast til resultater fra behandlingsstudiet, hvor der over lang tid ses en reducering af autistiske symptomer, når patienterne får ændret deres tarmmikrobiom ved at blive behandlet over flere uger med afføringstransplantationer fra sundtlevende raske donorer.

»Den type forskningsprojekter siger langt mere om mulige årsagssammenhænge end det aktuelle statistiske tværsnitsstudie,« mener Oluf Borbye Pedersen.

Autisme er ikke bare autisme, men et spektrum af sygdomme (ASD, Autism Spectrum Disease), der er meget lidt homogent. Årsagen til de forskellige undertyper af autisme er et komplekst samspil mellem et utal af varianter i genomet, menneskets arvemasse, og miljøfaktorer. En af miljøfaktorerne er kosten. Og her kommer tarmmikrobiomet i spil, fordi det i vid udstrækning reguleres af det, vi spiser.

Fordi der er så mange undertyper af autisme, og fordi årsagen er så kompleks, er det så godt som umuligt ud fra selv meget store tværsnitsstudier at afgøre, om det primært er et anderledes valg af mad eller et ændret tarmmikrobiom, der eventuelt er involveret i sygdomsudviklingen, mener Oluf Borbye Pedersen.

»Derfor er forløbsstudier og behandlingsforsøg af forskellig art vigtige for at forstå, om tarmmikrobiomet producerer stoffer, som er med til at trigge autisme hos mennesker, som er genetisk disponeret for sygdommen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han hæfter sig også ved, at forskerne ikke har taget højde for confounders - skjulte faktorer - som for eksempel forbrug af antibiotika.

»Børn, unge og voksne, der lider af autisme, lider som nævnt også ofte af mave-tarmsygdomme, og de får hyppigere foreskrevet antibiotika. Antibiotika mindsker forbigående mængden af mange forskellige gavnlige tarmbakterier,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Og forbruget af antibiotika har forskerne ikke haft mulighed for at undersøge, så deres statistiske analyser har derfor ikke taget højde for en mulig forskel i antibiotikaforbruget mellem patienter og kontrolgruppe.

»Studiet er en interessant brik i det store puslespil, men det bringer ikke så meget nyt. Men sådan er det med forskning. Der skal mange uafhængige forskningsprojekter til, før man kan nå frem til et samlet billede af puslebrikker.«