Forbindelsen mellem tarmflora og autisme er en kontroversiel teori, der har knap 20 år på bagen, fra dengang to tankevækkende studier præsenterede deres resultater:
- Det ene studie viste, at en lille gruppe børn med autisme kortvarigt havde fået det bedre efter antibiotikabehandling.
- Det andet studie indikerede, at autistiske personers tarmflora var anderledes end andres. Spillede tarmbakterierne en rolle i udviklingen af sygdommen?
For nylig blev et studie af Gil Sharon, biolog ved California Institute of Technology, og kolleger publiceret. Studiet viser, at mus, som fik transplanteret tarmflora fra personer med autisme, selv udviklede autismelignende symptomer.
Det samme skete ikke for mus, som fik tarmflora fra raske personer.
Forskerne mener, at effekten kan være koblet til stoffer, som bakterierne producerer, når de nedbryder næringsstoffer i tarmen. Det lykkedes endda Gil Sharon og co. at reversere nogle af symptomerne ved hjælp af disse stoffer.
Men forskerne advarer:
Mus er ikke mennesker, og der er brug for meget forskning, før vi ved, hvilken rolle bakterierne spiller hos personer med autisme.
LÆS OGSÅ: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?
Flere tegn på en korrelation mellem bakterier og autisme
Der er meget, vi ikke ved om årsagerne til autisme. Mange studier indikerer, at gener spiller en vigtig rolle, men de forklarer ikke alt. Meget tyder på, at miljømæssige faktorer også har en effekt.
Der er flere grunde til mistanken om, at tarmfloraen er én af disse faktorer. I dag bekræfter mange studier, at autistiske personers tarmflora er anderledes end raske personers. Det samme gælder for musene med autismelignende tilstand. Desuden lider personer med autisme ofte af fordøjelseproblemer.
Adskillige små studier har vist lovende effekter ved behandling, hvor patienter fik transplanteret tarmflora fra raske mennesker.
For eksempel blev resultaterne fra en opfølgning efter et pilotstudie med 18 patienter, der havde gennemgået en tarm-transplantation, for nylig publiceret. To år senere havde patienterne det stadig bedre end før behandlingen.
LÆS OGSÅ: Danske forskere finder 12 nye gener for autisme
Transplanterede tarmflora fra syge og raske
Visse studier leverer indikationer på, hvilke mekanismer der gør det muligt for tarmfloraen at have effekt på autistiske personers nervesystem.
Undersøgelser af både blod og urin indikerer nemlig, at personer med autisme har en anderledes kombination af bakterieproducerede stoffer i kroppen end raske personer.
Disse stoffer kan have effekt på nervesystemet. Det var med dette for øje, at Gil Sharon og hans kolleger igangsatte et studie med bakteriefrie mus.
Forskerne inddelte musene i to grupper:
- Gruppe 1 fik transplanteret tarmflora fra mennesker med autisme
- Gruppe 2 fik transplanteret tarmflora fra raske mennesker
Derefter lod forskerne musene i de to grupper få unger. På denne måde sikrede de, at de nye mus var eksponeret for mulig påvirkning helt fra forsterstadiet.
Forskerholdet foretog efterfølgende adfærdstests for at se, om der der var forskel på 2. generations-musene. Og det var der.
Ikke så sociale
Musene med tarmflora fra autister var mindre sociale og udviste mere repeterende adfærd; to træk, som er karakteristiske blandt personer med autisme. Hannerne havde de stærkeste symptomer.
Det samme skete ikke for musene, som fik transplanteret bakterier fra raske personer.
»Vores resultater viser, at ændringer i den menneskelige tarmflora kan fremme autisme-lignende adfærd i mus, men vi konkluderer ikke, at tarmbakterierne alene forårsager symptomerne,« skriver Gil Sharon og kolleger.
Der findes ingen sikre biologiske test – biomarkører – for autisme, fortæller én af forskerne bag det nye studie til tidsskriftet GEN.
Vi er altså nødt til at stole på adfærdsobservationer, men adfærdsobservationerne for mus er ikke de samme som for mennesker, selvom de ligner dem.
Viser årsagssammenhæng for første gang
Flere udenforstående forskere, som har kommenteret fundene, giver udtryk for en tilsvarende forsigtig entusiasme.
»Der mangler fortsat meget, men jeg tror, at det vigtigste ved dette studie er at vise – for første gang – at der er en årsagssammenhæng mellem bakteriesamfund og autismelignende adfærd,« siger Jun Huh, immunolog ved Harvard University til Science Magazine.
Ifølge magasinet GEN mener Emeran Mayer fra Oppenheimer Center for Neurobiology of Stress and Resilience også, at resultaterne er meget spændende.
»Det er det første studie, som bekræfter den eksisterende, men ikke beviste, hypotese om, at ændringer i tarmfloraen spiller en vigtig rolle i en del af den karakteristiske autisme-adfærd i mus,« siger han.
Forskel på bakteriestoffer
Gil Sharon og kolleger foretog også flere undersøgelser for at afdække mere om de bagvedliggende mekanismer, der gør, at bakteriefloraen påvirkede forsøgsdyrenes adfærd.
De granskede for eksempel musenes hjerner efter studiet. Det viste sig, at informationen i visse gener blev brugt på en anden måde i autisme-musene i forhold til de raske dyr.
Dette gjaldt blandt andet for 52 gener, som tidligere er blevet associeret med autisme i mennesker.
Forskerne ledte også efter bakteriemetabolitter, stoffer som bliver produceret, når bakterierne nedbryder næringsstoffer i tarmen, og som kan blive optaget i kroppen.
I 27 stoffer fandt de forskellige niveauer imellem musene i de 2 grupper. Især to af stofferne – taurine og 5-aminovaleric acid (5AV) – var af interesse.
Musene med autisme-adfærd havde kun en lille smule af dem, sammenlignet med den raske gruppe. En del forskere mener, at én af mekanismerne bag autisme netop kan være en ubalance i de systemer, som hæmmer og fremmer nerveaktiviteten.
Ingen løsning for mennesker lige om hjørnet
Gil Sharon og co forsøgte at give taurine og 5-aminovaleric acid (5AV)-tilskud til en type mus, som let udvikler autismesymptomer. Det resulterede i, at musene blev mere sociale og udviste mindre repeterende adfærd.
Både forskerne bag studiet og kommentatorerne advarer imidlertid mod at tro, at resultaterne vil føre til en snarlig løsning for mennesker med autisme.
Det er slet ikke sikkert, at stofferne fra museforsøget spiller den samme rolle i mennesker.
»Men opdagelsen i mus indikerer, at det muligvis vil være interessant at lede efter tilsvarende mangler på bakterieproducerede stoffer i mennesker med autisme,« siger John Cryan fra University College Cork til Science Magazine.
Teorien om, at stoffer fra bakterier kan påvirke hjerneaktiviteten, er sandsynlig, og den vil drive feltet fremover, siger han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Her vil tarmbakterier revolutionere behandling
LÆS OGSÅ: Den fascinerende forbindelse mellem tarmbakterier og hjernen
