Spis peanuts og undgå peanutallergi - få kat og undgå måske katteallergi
En række forskningsresultater gør op med, at man kan forebygge allergi og astma ved at undgå allergi-kilderne. Derimod ser det ud til, at sygdommene bedst undgås, hvis børn tidligt bliver udsat for det, der kan give allergi.

Børn, der har spist peanuts, siden de var få måneder gamle, får sjældnere peanuts-allergi end børn, der ikke har spist peanuts, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Børn, der har spist peanuts, siden de var få måneder gamle, får sjældnere peanuts-allergi end børn, der ikke har spist peanuts, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

 

Børn, der spiser peanuts i en tidlig alder, bliver sjældnere allergiske over for peanuts, end børn der ikke får peanuts, viser et nyt britisk studie.

Børn, der tilbringer sine første år i støvede omgivelser, får sjældnere astma og allergi end andre, har forskning tidligere vist. Og hvis der er kat og hund i hjemmet, mens børnene er helt små, bliver de sjældnere overfølsomme over for dyrepels, end hvis de er vokset op uden kæledyr. 

»En del forskning har i de senere år peget på, at det er en god idé at udsætte sine børn for så mange allergener som muligt, hvis man vil forebygge allergi,« siger Hans Jürgen Hoffmann, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. 

»Det kræver lidt mod at udsætte sit barn for allergener, hvis barnet er disponeret for at udvikle allergi. Men selv børn i højrisikogruppen har godt af at blive eksponeret for så meget som muligt, peger en række studier på. Kun hvis barnet bliver allergisk, bør man fjerne allegenet fra barnets miljø,« bemærker han.

Peanuts forebygger peanutallergi

Det sidste studie i rækken, der peger på, at man kan forebygge allergi ved at udsætte sit barn for kilderne til allergi, kommer fra England. En gruppe britiske forskere har undersøgt, hvad der sker, når små børn, der er disponerede for at blive allergikere, får peanuts i kosten.

Studiet kaldet LEAP er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine

Fakta

Den britiske peanutallergi-undersøgelse kaldes LEAP - Learning Early About Peanut Allergy. 640 børn deltog. Alle var disponeret for at få allergi og havde symptomer såsom børneeksem. 530 havde ikke peanutallergi, da de var fire måneder. De blev delt op i to grupper, som fik peanuts eller ikke. 13,7 procent af dem, der ikke fik peanuts, havde peanutallergi, da de var fyldt fem år. Kun 1,9 procent af dem, der havde spist peanuts, havde allergi. 98 deltagere havde tegn på peanutallergi, da de var fire måneder. De blev også delt op i to grupper, som fik peanuts eller ikke. 35,3 procent i gruppen, der ikke havde fået peanuts, havde allergi som femårige. Kun 10,6 procent af peanut-spiserne havde allergi.

I studiet indgik 640 spædbørn med høj risiko for at få fødevareallergi. De blev tilfældigt inddelt i to grupper:

  1. Den ene gruppe fik peanuts i kosten, fra de var 4 måneder
  2. Den anden gruppe fik ingen peanuts

Da børnene var fem år, blev de testet for peanutallergi. Testresultaterne viste, at der var en markant lavere forekomst af overfølsomhed over for peanuts blandt de børn, der havde fået peanuts i kosten, siden de var helt små end blandt dem, der helt havde undgået peanuts.

Et år efter, at de peanutseksponerede børn holdte op med at spise peanuts, var de stadig mere beskyttede mod allergi end børn, der hele livet havde undgået peanuts. 

Lad barnet spise peanuts

Resultatet får den britiske allergiforsker Robert Boyle fra Imperial College i London til at sige:

»Giv din baby peanuts i en tidlig alder. Det er det bedste råd, hvis du vil forebygge, at det får peanut-allergi.«

Hans Jürgen Hoffmann er begejstret:

»Det er et meget overbevisende studie. Det understøtter teorien om, at man skal lade sit barn spise det, man er bange for, at det skal komme til ikke at kunne tåle,« siger han.

Robert Boyle og kolleger stod for nyligt bag et andet studie, der pegede i samme retning: De viste, at der ikke er evidens for, at såkaldt højt hydrolyseret modermælkserstatning kan forebygge allergi.

I hydrolyseret modermælkserstatning er de proteiner, der er forbundet med fødevareallergi blevet nedbrudt. Idéen bag produkterne er, at man kan forebygge allergi hos børn i risikogruppen, ved at fjerne allergenet - i dette tilfælde mælkeproteiner.

Men det holder altså ikke stik. 

Kæledyr giver ikke kæledyrsallergi

»Verden hænger ikke sådan sammen, som vi troede engang,« siger professor Hans Bisgaard, der er leder af Dansk BørneAstma Center.

Han og kolleger har netop publiceret et studie, som viste, at tidlig eksponering for dyr og støvmider ikke øger risikoen for at allergi. I studiet fulgte forskerne 399 børn, der var disponeret for at få allergi. Nogle af børnene havde hund, kat eller meget støv i hjemmet som spæde, mens andre ikke havde.

Fakta

Børn har særlig risiko for at få allergi, hvis forældre eller søskende har eller har haft en lægediagnosticeret allergisk sygdom som astma, høfeber, børneeksem eller fødevareallergi. Børn kan arve tendensen til at få allergi, men man kan ikke vide, hvilken type overfølsomhed, det eventuelt får. Man kan forudsige, hvor stor risiko et barn har for at få allergi gennem en blodprøve fra navlesnoren ved fødslen. Prøven kaldes en navlesnors-IgE Kilde: Astma-Allergi Danmark

Fem gange inden de var fyldt 13, blev børnene testet for allergi. Testresultaterne viste, at børnene, der tidligt i livet boede sammen med en hund, en kat eller var omgivet af meget støv, ikke havde mere allergi end børn, der havde været fri for tidlig ekspornering for støv og dyrepels. 

Bakterie-variation beskytter mod astma

Undersøgelsen kommer efter, at en lang række tidligere studier har vist, at tidlig eksponering for hund, kat og støvmider ligefrem kan beskytte mod pels-allergi, høfeber og astma både i barndommen og i ungdomsårerne. Der er dog ikke entydig evidens: Nogle studier peger i retning af, at tidlig eksponering for kat og hund er forbundet med en lavere risiko for allergi, mens andre studier giver det modsatte resultat. 

Det er også blevet vist, at børn, der har tilbragt den første del af deres liv på støvede og beskidte centraleuropæiske bondegårde, er langt bedre beskyttet mod børneastma, høfeber og andre allergisygdomme end bybørn, der har tilbragt deres første måneder i renere omgivelser.  

»Gennem analyser af støvet i børnenes madrasser, har forskerne vist, at der er en stor variation af bakterier og mikroorganismer i støvet fra gårdene. Børnenes immunsystem bliver stimuleret, jo flere bakterier de er omgivet af, og det kan forklare, at de sjældnere får astma og allergi end andre børn,« siger Hans Jürgen Hoffmann og fortsætter:

»Så Hans Bisgaards resultater understøtter, at tidlig eksponering for allergener ikke øger risikoen for, at et barn senere i livet får astma eller allergi. Derimod tyder meget på, at eksponering kan have en beskyttende effekt.«

Simpel sammenhæng findes ikke

Ifølge Hans Bisgaard understreger de seneste forskningsresultater, at der ikke er hold i en stadig florerende idé om, at man kan forebygge allergi og astma ved at undgå allergenerne:

»Fagområdet har længe været fyldt med ufatteligt mange paradigmer, som ikke holder ved nærmere eftersyn. Man må dog tilgive de læger, der har troet, at det hang sådan sammen, for det er jo den logiske slutning, at man kan forebygge allergi ved at undgå allergenerne. Men det er nu igen bevist, at den simple sammenhæng ikke er til stede,« siger han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.