Allergi kan forhindres af det rigtige støv
Jens Hansen har en bondegård... og hans børn har aldrig allergi! Tyske forskere har fundet en forklaring.

Antallet af allergikere og astmatikere udvikler sig dramatisk. I 2020 forventer Statens institut for Folkesundhed at 1,7 millioner har udviklet allergi og over 400.000 lider af astma. (Foto: colourbox)

Antallet af allergikere og astmatikere udvikler sig dramatisk. I 2020 forventer Statens institut for Folkesundhed at 1,7 millioner har udviklet allergi og over 400.000 lider af astma. (Foto: colourbox)

Hvis du vokser op på landet - omgivet af høns, grise og køer - udvikler du meget sjældent astma og allergi.

Men forskerne har haft svært ved at finde ud af, hvor på bondegården nøglen til gåden skulle findes.

Nu har tyske forskere måske fundet svaret i det støv, som findes på høloftet. Eller rettere et sukkermolekyle, der findes i støvet. Stoffet i støvet hedder arabinogalactan, og der er tale om et et sukkermolekyle, der findes i planter.

Hvis man i løbet af sine første leveår inhalerer arabinogalactan i store mængder, trænes immunsystemet.

Og det kan være forklaringen på, at man ikke senere bliver allergiker, mener tyskerne, der netop har udgivet en artikel om deres arbejde i Journal of Allergy & Clinical Immunology.

Medicinen i høstakken

Tyske Dr. Marcus Peter opdagede store mængder af sukkermolekylet i græstypen engrævehale, der i Danmark dyrkes som foder.

Han samlede støv fra stalde i Tyskland, Østrig og Schweiz. En analyse viste, at størstedelen af støvet bestod af planterester, heraf var omkring ti procent sukkermolekylet arabinogalactan.

Det vakte lægens nysgerrighed, og Peter begyndte at undersøge, hvordan sukkermolekylet påvirkede mus, når de samtidigt blev udsat for allergifremkaldende stoffer.

Forhindrer overreaktion

Effekten af sukkermolekylet var, at musenes immunsystem stadig virkede effektivt mod sygdom, men samtidigt blev det dæmpet, så det ikke overreagerede - altså udviklede en allergisk reaktion.

Sukkermolekylet stammer, blandt andet fra, græssorten engrævehave (Foto: Wikicommons James K. Lindsey)

I små doser kan engrævehale give allergi, men omvendt kan det gøre en immun, hvis det optages i store mængder tidligt i ens liv.

Derfor vil de tyske forskere nu undersøge, om man kan bruge sukkermolekylet arabinogalactan til behandling og forebyggelse af allergier og astma.

Sukkermolekylets medicinske fremtid kan være som næsespray eller øjendråber, da det kan opløses i vand.

Dansk skepsis

Men en dansk ekspert er ikke klar til at lade flaget stryge til tops.

»Det er et interessant studie, men ikke noget gennembrud,« siger klinisk professor, overlæge dr. med Hans Bisgaard, Gentofte Hospital.

»For det første er der tale om et studie af mus. Der er desværre ingen gode dyremodeller for allergisygdom hos mennesker, så indtil der forligger humane data, spiser vi brød til, « siger Hans Bisgaard, der forsker i astma og allergi hos børn. Hans Bisgaard forklarer, at det er et meget stort spring fra de tusinder af molekyler, der ser "spændende" ud i dyremodeller, til noget, der finder anvendelse hos mennesker.

»For det andet beskrives et stof med immunmodulerende effekt. Mange er kendte. Men tåles arabinogalactan af mennesker, eller ledsages det af andre bivirkninger?« spørger Bisgaard.

»Der er temmelig mange spørgsmål, før dette er andet end et sjovt lille musestudie,« forklarer han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk