Nyt studie peger på en mulig sammenhæng mellem tatoveringer og kræft

Et nyt studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Helsinki Universitet rejser nu spørgsmål om tatoveringers langsigtede konsekvenser for helbredet.

Ved hjælp af data fra mere end 5.900 danske tvillingepar fandt forskerne, at tatoverede personer oftere får diagnosticeret hud- og lymfekræft end ikke-tatoverede.

Ud fra dette studie kan de dog ikke sige, præcist hvor meget større risikoen er for de tatoverede.

Forskerne kan heller ikke sige, at det faktisk er tatoveringerne, der forårsager kræftsygdommene. Det kommer vi tilbage til senere i artiklen.

Deres teori er dog, at tatoveringsblæk kan fremkalde kronisk inflammation i hudens lymfeknuder, hvilket over tid kan føre til unormal cellevækst og øge risikoen for kræft.

»Vi kan se, at blækpartiklerne samler sig i lymfeknuderne, og vi mistænker, at kroppen opfatter dem som et fremmedlegeme,« forklarer Henrik Frederiksen, klinisk professor ved SDU, overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra SDU.

»Det kan betyde, at immunforsvaret konstant forsøger at reagere på blækket, og vi ved endnu ikke, om denne vedvarende belastning kan svække lymfeknudernes funktion eller have andre sundhedsmæssige konsekvenser.«

Resultaterne viser, at sammenhængen mellem tatoveringer og kræft er tydeligst hos personer med store tatoveringer – defineret som større end en håndflade.

»Det kan tyde på, at jo større en tatovering er, og jo længere man har haft den, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne,« siger Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i biostatistik ved SDU og førsteforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

»Graden af indvirkning på immunsystemet (som lymfeknuderne er en del af, red.) bør undersøges yderligere, så vi bedre kan forstå de mekanismer, der er på spil,« siger hun.

Endnu ingen årsagssammenhæng

Det er vigtigt at tilføje, at selvom forskerne i dette studie har fundet et sammenfald mellem det at være tatoveret og en øget forekomst af kræft, så kan de ikke med sikkerhed sige, at det er tatoveringerne, der forårsager kræften.

For selvom de har fundet et sammenfald - det man i videnskabens verden kalder en korrelation - så betyder det ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng, eller en kausalitet, som forskere kalder det.

Ulrikke Lei, overlæge og hudkræftansvarlig på hudafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, forklarer nærmere:

»Problemet er, at vi ikke ved, om personer med tatoveringer for eksempel også har en tendens til at sole sig mere – måske for at vise deres ‘flotte’ tatoveringer frem,« fortæller overlægen, der ikke har været involveret i dette studie.

»Vi ved, at solbadning øger risikoen for hudkræft, og det kan være netop den adfærd, der forklarer, hvorfor tatoverede oftere får kræft. Hvis det er tilfældet, er tatoveringerne i sig selv uden skyld,« siger hun til Videnskab.dk.

Indenfor forskning er det meget vigtigt at sondre mellem korrelation og kausalitet. Det kan du læse endnu mere om ved at klikke her.

Forskere fraråder tatoveringer

Ulrikke Lei påpeger, at hun dog stadig fraråder at få en tatovering:

»Overordnet mener jeg, at det er en dårlig idé at blive tatoveret,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Vi ved simpelthen ikke nok om, hvad der sprøjtes ind i kroppen, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have. Der er risiko for, at kroppen reagerer på blækket, og vi ser blandt andet tilfælde af sygdomme som sarkoidose, hvor patienter kan få systemisk sygdom og sygdom i huden. I nogle tilfælde så slemt, at de må have opereret huden væk.«

Samme budskab lyder fra lektor ved Videncenter for Hudkræft og Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Catharina Margrethe Lerche, som også kender til det nye studie uden selv at have været involveret:

»Inden dette studie ville jeg også anbefale, at man aflyser sin tid hos tatovøren, da jeg har set, hvordan disse kemikalier kan cirkulere i kroppen og farve lymfeknuder,« siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:

»Ud over hudkræft og lymfekræft ser vi også en del patienter, der får allergi over for deres tatoveringer. Når man tatoverer, så lægger man kemikalier i huden som en form for depot, og det ville være mærkeligt, hvis det ikke har nogen betydning for vores helbred på sigt,« fortæller lektoren.

Hvis man har en, skal man dog også passe på med at få den fjernet, tilføjer Catharina Margrethe Lerche:

»Studiet beskriver også en teoretisk risiko, som jeg er helt enig i, nemlig at farvestofferne kan blive sprængt til mindre molekyler, hvis man for eksempel anvender laser - og de mindre molekyler har en risiko for at cirkulere rundt i kroppen via blodet,« siger hun.

Vil dykke ned i blækkets effekt på kroppen

Næste skridt for forskerne er nu at undersøge, hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion på molekylært niveau, samt om nogle typer af lymfekræft er mere relaterede til tatoveringer end andre.

»Vi vil gerne forstå de biologiske mekanismer bedre – hvad sker der i lymfeknuderne, når de udsættes for blækpartikler gennem årtier? Det kan hjælpe os med at vurdere, om der er en reel sundhedsrisiko, og hvad vi eventuelt kan gøre for at mindske den,« afslutter Signe Bedsted Clemmensen​.