Forestil dig, at du kan gå ind fra gaden og bede om behandling mod din depression eller angst og uden videre modtage et af verdens mest kraftfulde psykedeliske stoffer:
Psilocybin.
Det er virkeligheden i den amerikanske delstat Oregon.
Man booker et forløb på et godkendt center, hvis man er over 21, bliver screenet og indtager psilocybinen under opsyn af en facilitator.
Nu har et nyt studie undersøgt, om det også er sikkert og hjælper. Og svaret er et rungende ja, mener forskerne bag.
»Denne forskning vil blive citeret i årtier,« udtaler neuroforsker Adrianne R. Wilson-Poe, som er en af forskerne bag.
Helt så begejstret er den danske hjerneforsker David Erritzøe ikke, for han vurderer, at Oregons tal skal læses med en vis forsigtighed.
»Men det er fantastisk med data fra den virkelige kliniske verden,« siger David Erritzøe fra Center for Psychedelic Research på Imperial College London og en af feltets førende forskere.
Det amerikanske studie har fulgt 346 modtagere af psilocybin-behandling.
Hele 92,2 procent af dem rapporterer efter en måned, at de havde haft gavn af effekten fra det aktive stof i de ’magiske svampe’ - svampearten Psilocybe cubensis.
Andelen af deltagere med moderate til svære symptomer på depression faldt fra 42,2 procent før behandlingen til 16,5 procent efter tre måneder.
Næsten 60 procent af deltagerne rangerede behandlingsforløbet som en af de ti mest meningsfulde begivenheder i deres liv.
Forskerne bag studiet er selv begejstrede for de flotte resultater og kalder studiet den første undersøgelse af psilocybin-behandling »hos virkelige mennesker i den virkelige verden«.
Alle fik det samme
David Erritzøe fortæller, at der hele tiden kommer nye data ud om de gavnlige effekter af behandling med psykedeliske stoffer mod psykiske lidelser.
Derfor er han ikke overrasket over Oregons succes med psilocybin-behandling.
»Vi, der arbejder i feltet, ved godt, at det formentlig er en rigtig god idé, for vi har allerede lavet mange forløb.«
Men det er ikke Oregon-studiet, der skal blæse benene væk under os alle sammen.
Dataene fra Oregon kommer fra åbne behandlingsklinikker, der modtager patienter, og derfor er der ikke tale om et konventionelt klinisk forsøg.
Patienterne er ikke fordelt med en kontrolgruppe, hvor én gruppe har modtaget det aktive stof, mens en anden gruppe har modtaget en snydepille.
»Studiet har hverken en kontrolgruppe eller en tilfældig fordeling af deltagerne i to grupper.”
Alle i Oregon har fået den ægte vare.
Netop dét gør, at ingen ved, om patienterne har fået det bedre alene af at gå ind ad døren til klinikkerne eller af den terapeutiske støtte, de også har fået i Oregon.
Man ved fra forskning, at placeboeffekten i sig selv har en enorm betydning i psykiatrien, særligt for helt nye og spændende behandlinger, fortæller David Erritzøe.
»Når alle i Oregon ved, at de får den ægte vare, og der ikke er en kontrolgruppe, vil resultaterne altid se langt mere vilde og fantastiske ud, end de reelt er,« forklarer han.
En anden svaghed er, at deltagerne har selvrapporteret deres symptomer i et spørgeskema. Det er altså ikke foregået via interview af en kliniker, som er uvidende om, hvorvidt patienten har fået det aktive stof eller placebo.
Anerkender pionérånden
Der er god grund til at anerkende Oregons vilje til at gå forrest, selvom der ikke er grund til at falde bagover af selve studiet, mener David Erritzøe.
Delstaten valgte i 2020 som en af pionererne på området at tillade, at voksne over 21 år må modtage psilocybin-behandling under opsyn af en uddannet facilitator.
Siden midten af 2023 har over 20.000 mennesker modtaget behandlingen.
»Det er et modigt træk at gøre det så tidligt,« siger David Erritzøe med henvisning til, at delstatens tilbud om behandling for alle, der kommer ind fra gaden, sker, uden de føderale amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) har godkendt stoffet medicinsk.
Når nye behandlinger skal testes, kræver det som regel en diagnose og grundig screening af deltagerne. Behandlingen foregår typisk med standardiserede doser af laboratoriefremstillet medicin og varetages af autoriserede behandlere på hospitaler eller lignende steder.
Den vej kan dog tage mange år og koste milliarder, fordi nye behandlinger skal gennem omfattende kliniske forsøg, før de kan tages i brug.
Oregon har valgt en anden rute. Psilocybin findes i naturen og har været brugt af mennesker i årtusinder, og derfor har man i Oregon valgt en såkaldt ’wellness-model’, som ikke kræver lægelig diagnose eller visitation.
»Det er en mere afslappet og i medicinsk sammenhæng utraditionel tilgang til det,« siger David Erritzøe om Oregon-modellen.
Gik galt for fire patienter
Helt uproblematisk er psilocybin-behandling ikke.
Oregon-studiet viser, at fire af deltagerne (1,2 procent) oplevede så voldsomme psykiske og adfærdsmæssige kriser under deres trip, at det krævede akut transport til skadestuen eller lægehjælp.
1,9 procent af alle deltagere vurderede efter tre måneder, at oplevelsen havde været direkte skadelig for dem.
For David Erritzøe er det vigtigt, at der holdes et godt videnskabeligt øje med frontlinjeinitiativer som Oregons, fordi de er så tidligt ude.
»Hvis man har et moralsk kompas og klinisk forsigtighed, så sætter man ikke noget så kraftfuldt fri uden at monitorere det tæt,« siger han og anerkender, at det også er tilfældet med Oregon-studiet.
\ Hvem gik det galt for?
Fire deltagere fik så voldsomme psykiske efterreaktioner, at de måtte have akut lægehjælp. Fælles for dem var, at de aldrig havde prøvet psykedelika før.
- En mand over 65 år med depression udviklede så voldsom og aggressiv adfærd under sit trip, at han måtte køres på hospitalet. Alligevel roste han efterfølgende sin facilitators medfølelse og vurderede trippet som meget meningsfuldt.
- En mand i 40'erne oplevede efter sit trip en invaliderende følelse af, at hans sind var fragmenteret, og han frygtede, at han havde skadet sin hjerne permanent. Han røg på skadestuen med svær angst, forværret depression og selvmordstanker. Han vurderede trippet som direkte skadeligt, men samtidig som en af de fem mest betydningsfulde oplevelser i sit liv.
- En kvinde i 40'erne havde ifølge sin facilitator et helt roligt trip. Men i ugerne efter ramte dyb angst og depression hende så hårdt, at hun tre måneder senere måtte søge akut hjælp på en skadestue og sættes i ny medicinsk behandling.
- En mand i 30'erne udviklede i dagene efter sessionen så ekstrem angst og kronisk søvnløshed, at han gentagne gange måtte på skadestuen for at få nerve- og sovemedicin. Oplevelsen udløste svær depression samt selvmordstanker.)
Danmark er bagud
Mens lande som Australien, Schweiz, Tyskland og Canada også eksperimenterer med tidlig adgang for patienter til psilocybin-behandling, ser det anderledes tøvende ud i Danmark.
»I Danmark har der været en vis berøringsangst for at blive et 'forsøgskaninland',« siger David Erritzøe.
Han advarer om, at en forsigtig dansk holdning til behandling med psykedeliske stoffer har en pris.
»Det gør, at Danmark kommer til at være en lille smule bagud, fordi folk sidder på hænderne,« mener han.
David Erritzøe og hans forskerteam i London bruger i stedet bedøvelsesmidlet ketamin som en bølgebryder i sundhedssystemets brug af psykedeliske stoffer.
Modsat psilocybin og DMT, som forskningsteamet arbejder med i forsøg i tidlige stadier, er ketamin et velkendt og godkendt lægemiddel.
I lavere doser har ketamin en stærk psykedelisk-lignende effekt mod depression.
Derfor kan ketamin bruges til at opbygge fremtidige behandlingsmodeller for også psilocybin.
David Erritzøes team er i fuld gang med at uddanne læger, sygeplejersker og terapeuter i netop det.
Ifølge ham står psykiatrien over for et paradigmeskift. I stedet for at »parkere patienter« på daglig medicin som lykkepiller i årevis, vil behandlingen i fremtiden bestå af intensive, tidsafgrænsede terapeutiske forløb, spår David Erritzøe.
Ved at give stoffer som psilocybin eller ketamin kan man skabe en midlertidig tilstand i hjernen kaldet metaplasticitet. Det er et biologisk vindue, hvor hjernen bliver ekstremt formbar og modtagelig for at slippe fastlåste tankemønstre.
»Den infrastruktur, vi skaber nu med ketamin, er præcis den samme, som vi skal bruge, når psilocybinen bliver godkendt,« siger han og glæder sig over, at flere danske klinikere for nylig har meldt sig til hans kurser i London for at hente viden med hjem.
Men vejen til en sikker, videnskabelig, lovlig og offentligt betalt psykedelisk behandling i Danmark er stadig lang, slår han fast.
