»Hvis jeg bliver spurgt, så svarer jeg ærligt, at jeg ikke er religiøs, at jeg ikke tror på Gud. Jeg har oplevet nogle gode dialoger på den baggrund. [...] Det handler om at anerkende, at man har forskellige perspektiver på verden, og denne åbne og ærlige tilgang er faktisk et ret vigtigt øjeblik, meget sårbart og værdifuldt, og det giver en god relation.« 

Sådan lyder svaret fra en af de i alt 22 psykiatere fra psykiatrien i Middelfart, som antropolog og ph.d. Ricko Damberg Nissen har interviewet i sit ph.d.-studie om religion i psykiatrien. 

Lige præcis den psykiater har brugt religion og tro hos patienten til at skabe et værdifuldt rum, hvor både han og patienten har noget på spil. 

»I Danmark er religion ekstremt privat, men der er meget forskning, der viser, at positive religiøse tilgange hjælper på recovery (bedring, red.),« siger Ricko Damberg Nissen.

Tro kan måske fremme recovery 

Flere studier viser, at religiøsitet og troen på, at der er en gud, som holder hånden over en, kan gøre det nemmere at komme igennem alvorlig sygdom. 

Religion kan også skabe struktur og være et holdepunkt i dagligdagen, hvis man er ramt af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. 

Ricko Damberg vurderer derfor, at psykiaterne med fordel kunne tage mere fat i tro og religiøsitet. 

»Selv om man får en psykisk sygdom, er man jo stadig muslim eller kristen eller Jehovas Vidne, også mens man er indlagt. Og der vil ens tro stadig være vigtig for en,« siger han. 

Nogle religiøse patienter kan måske bruge tro og ritualer i vejen mod recovery, mens andre vil være plaget af ekstra skyldfølelse, fordi de har gjort noget, deres religion forbyder. 

»Halvdelen af de psykiatere, jeg har talt med, er fra retspsykiatrien. Der sidder jo folk, som har gjort nogle forfærdelige ting. Der kan ligge en masse skyld og anger og fordømmelse, som man overser, hvis man ikke taler om religion,« påpeger han.

Hvad ville Allah synes om din adfærd? 

Flere af de psykiatere, Ricko Damberg Nissen har talt med, fortæller, at de kan finde på at tage religion op i forbindelse med snak om selvmordstanker, eller hvis der er optakt til vold. 

»Hvis jeg ved, de er virkelig overbeviste kristne eller muslimer, så spørger jeg i relation til selvmord, for hvis du for eksempel er praktiserende katolik eller muslim, så er selvmord ikke acceptabelt, og det er et faktum, som spiller en rolle,« siger en af psykiaterne for eksempel.

En anden har i forbindelse med optakt til slagsmål fået dæmpet konflikten ved at spørge, hvad patienten ville tro, Allah eller Muhammad ville synes om, at han blev så vred. 

Efterfølgende havde den pågældende psykiater dog nogle etiske overvejelser om, hvorvidt det var misbrug af patientens verdenssyn. 

Religion interesserer mig ikke 

Generelt spiller religion dog en meget lille rolle for de interviewede psykiatere. 

Ingen af psykiaterne vil af sig selv tale med patienterne om religion. En enkelt hævder, at han aldrig har haft patienter, hvor religion spillede en rolle. Han vil ikke selv gå ind i en snak om tro, for det interesserer ham ikke. 

»Det er så nemt at tænke, det er da bare noget pjat med det der religion. At det må man lige lægge på hylden, mens man er indlagt, men for nogle er religion det grundlæggende omdrejningspunkt i hele livet,« siger Ricko Damberg Nissen. 

På baggrund af forskningen kommer Ricko Damberg Nissen og hans forskergruppe blandt andet med tre anbefalinger: 

1. Vær mere opmærksom på tro og religion. 

2. Skab et tættere samarbejde med hospitalspræster. 

3. Opret et formelt samarbejde med en imam. 

Andelen af retspsykiatriske patienter med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er voksende. Størstedelen er muslimer, som kan have nogle helt faste regler og rettesnore i livet, som de skal følge. For dem vil det være en stor værdi at have adgang til en imam, vurderer Ricko Damberg Nissen. 

Samtidig kan det være en fordel for psykiatrien at kunne trække på den viden om islam, en imam har.

»Flere nævner, at det kan være en udfordring ved ramadan, fordi patienter som faster, heller ikke vil tage medicin. Men inden for nogle traditioner i islam er det tilladt at tage medicin. Det er jo vigtigt at fortælle patienten det og undgå at skulle tvangsmedicinere,« påpeger Ricko Damberg Nissen. 

Fire tilgange til religion 

I studiet finder forskerne frem til, at der blandt de interviewede psykiatere findes fire tilgange til patienters religiøsitet: 

1. Religion som en negativ del af patientens historie.
   
   Det kan handle om, at religionen bliver en del af psykosen eller står i vejen for behandlingen, eksempelvis fordi patienten mener, at Gud vil gøre ham rask.
   
   Eller hvis den psykiske sygdom har grund i, at man er blevet udstødt af sit netværk, for eksempel fordi man har en forbudt seksuel orientering.
2. Religion som et positivt perspektiv i patientens historie.
3. Religion som mulig årsag til radikalisering.
4. Religion spiller ingen rolle.