Sponseret af Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykiatrien i Region Syddanmark har betalt for produktionen af dette indhold.

»Selv om man får en psykisk sygdom, er man jo stadig muslim eller kristen eller Jehovas Vidne«
Behandlingspsykiatrien er sandsynligvis et af de mest sekulariserede steder i et meget sekulariseret dansk samfund. Så hvordan håndterer psykiatere religiøsitet hos indlagte patienter? Det har forskere fra Psykiatrien i Region Syddanmark undersøgt.

For nogle patienter er religion det grundlæggende omdrejningspunkt i hele livet, påpeger antropolog og ph.d. Ricko Damberg Nissen. Han har interviewet 22 psykiatere om religion i psykiatrien. (Foto: Lasse Olsson)

For nogle patienter er religion det grundlæggende omdrejningspunkt i hele livet, påpeger antropolog og ph.d. Ricko Damberg Nissen. Han har interviewet 22 psykiatere om religion i psykiatrien. (Foto: Lasse Olsson)

»Hvis jeg bliver spurgt, så svarer jeg ærligt, at jeg ikke er religiøs, at jeg ikke tror på Gud. Jeg har oplevet nogle gode dialoger på den baggrund. [...] Det handler om at anerkende, at man har forskellige perspektiver på verden, og denne åbne og ærlige tilgang er faktisk et ret vigtigt øjeblik, meget sårbart og værdifuldt, og det giver en god relation.« 

Sådan lyder svaret fra en af de i alt 22 psykiatere fra psykiatrien i Middelfart, som antropolog og ph.d. Ricko Damberg Nissen har interviewet i sit ph.d.-studie om religion i psykiatrien

Lige præcis den psykiater har brugt religion og tro hos patienten til at skabe et værdifuldt rum, hvor både han og patienten har noget på spil. 

»I Danmark er religion ekstremt privat, men der er meget forskning, der viser, at positive religiøse tilgange hjælper på recovery (bedring, red.),« siger Ricko Damberg Nissen.

Tro kan måske fremme recovery 

Flere studier viser, at religiøsitet og troen på, at der er en gud, som holder hånden over en, kan gøre det nemmere at komme igennem alvorlig sygdom. 

Religion kan også skabe struktur og være et holdepunkt i dagligdagen, hvis man er ramt af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. 

Ricko Damberg vurderer derfor, at psykiaterne med fordel kunne tage mere fat i tro og religiøsitet. 

»Selv om man får en psykisk sygdom, er man jo stadig muslim eller kristen eller Jehovas Vidne, også mens man er indlagt. Og der vil ens tro stadig være vigtig for en,« siger han. 

Nogle religiøse patienter kan måske bruge tro og ritualer i vejen mod recovery, mens andre vil være plaget af ekstra skyldfølelse, fordi de har gjort noget, deres religion forbyder. 

»Halvdelen af de psykiatere, jeg har talt med, er fra retspsykiatrien. Der sidder jo folk, som har gjort nogle forfærdelige ting. Der kan ligge en masse skyld og anger og fordømmelse, som man overser, hvis man ikke taler om religion,« påpeger han.

Undersøgelsen i psykiatrien

Ricko Damberg Nissen har lavet kvalitative interview med i alt 22 psykiatere. 

Ud af de 22 psykiatere er der fem, som selv er religiøse. 

Halvdelen af de 22 arbejdede i retspsykiatrien. 

For at rekruttere de 22 har forskerne kontaktet omkring 50 psykiatere i alt - hvoraf størstedelen altså ikke har ønsket at deltage i studiet.

Hvad ville Allah synes om din adfærd? 

Flere af de psykiatere, Ricko Damberg Nissen har talt med, fortæller, at de kan finde på at tage religion op i forbindelse med snak om selvmordstanker, eller hvis der er optakt til vold. 

»Hvis jeg ved, de er virkelig overbeviste kristne eller muslimer, så spørger jeg i relation til selvmord, for hvis du for eksempel er praktiserende katolik eller muslim, så er selvmord ikke acceptabelt, og det er et faktum, som spiller en rolle,« siger en af psykiaterne for eksempel.

En anden har i forbindelse med optakt til slagsmål fået dæmpet konflikten ved at spørge, hvad patienten ville tro, Allah eller Muhammad ville synes om, at han blev så vred. 

Efterfølgende havde den pågældende psykiater dog nogle etiske overvejelser om, hvorvidt det var misbrug af patientens verdenssyn. 

Religion interesserer mig ikke 

Generelt spiller religion dog en meget lille rolle for de interviewede psykiatere. 

Ingen af psykiaterne vil af sig selv tale med patienterne om religion. En enkelt hævder, at han aldrig har haft patienter, hvor religion spillede en rolle. Han vil ikke selv gå ind i en snak om tro, for det interesserer ham ikke. 

»Det er så nemt at tænke, det er da bare noget pjat med det der religion. At det må man lige lægge på hylden, mens man er indlagt, men for nogle er religion det grundlæggende omdrejningspunkt i hele livet,« siger Ricko Damberg Nissen. 

På baggrund af forskningen kommer Ricko Damberg Nissen og hans forskergruppe blandt andet med tre anbefalinger: 

1. Vær mere opmærksom på tro og religion. 

2. Skab et tættere samarbejde med hospitalspræster. 

3. Opret et formelt samarbejde med en imam. 

Andelen af retspsykiatriske patienter med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er voksende. Størstedelen er muslimer, som kan have nogle helt faste regler og rettesnore i livet, som de skal følge. For dem vil det være en stor værdi at have adgang til en imam, vurderer Ricko Damberg Nissen. 

Samtidig kan det være en fordel for psykiatrien at kunne trække på den viden om islam, en imam har.

»Flere nævner, at det kan være en udfordring ved ramadan, fordi patienter som faster, heller ikke vil tage medicin. Men inden for nogle traditioner i islam er det tilladt at tage medicin. Det er jo vigtigt at fortælle patienten det og undgå at skulle tvangsmedicinere,« påpeger Ricko Damberg Nissen. 

Vil du vide mere?

Læs mere om den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Syddanmarks årsrapport 2019.

Fire tilgange til religion 

I studiet finder forskerne frem til, at der blandt de interviewede psykiatere findes fire tilgange til patienters religiøsitet: 

  1. Religion som en negativ del af patientens historie.

    Det kan handle om, at religionen bliver en del af psykosen eller står i vejen for behandlingen, eksempelvis fordi patienten mener, at Gud vil gøre ham rask.

    Eller hvis den psykiske sygdom har grund i, at man er blevet udstødt af sit netværk, for eksempel fordi man har en forbudt seksuel orientering.
  2. Religion som et positivt perspektiv i patientens historie.
  3. Religion som mulig årsag til radikalisering.
  4. Religion spiller ingen rolle.
Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.