Forskere skal udvikle interventioner til at forebygge bæltefikseringer

Forskere fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart vil udvikle et katalog med tiltag og interventioner til at reducere forekomsten og varigheden af bæltefikseringer i retspsykiatrien.

Kataloget skal udvikles på baggrund af tidligere studier af patienter, pårørende og personalets opfattelser af konfliktsituationer og anvendelsen af bæltefikseringer.

»Vores tidligere forskning peger på, at der er flere muligheder for at forebygge og reducere konfliktsituationer, så vi ikke når dertil, hvor bæltefiksering er nødvendigt. De muligheder skal vi have omsat til konkrete interventioner i praksis,« siger postdoc på Syddansk Universitet og forsker ved Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, Ellen Tingleff.

Hun skal i samarbejde med forskningsleder Frederik Gildberg, også fra Syddansk Universitet, lede det nye forskningsprojekt, som de lige har fået bevilget 1,2 millioner kroner til fra Psykiatriens Forskningsfond i Region Syddanmark.

Forskerne forventer at have et færdigudviklet katalog med interventioner til at forebygge bæltefikseringer klar om tre år.

Patienter og pårørende delte deres opfattelser af bæltefikseringer

Det nye forskningsprojekt bygger på tidligere forskning, som Ellen Tingleff gennemførte under sin ph.d.- uddannelse på Syddansk Universitet i samarbejde med sin vejledergruppe: forskningsleder Frederik Gildberg, lektor Stephen K. Bradley og centerleder for center for psykiatrisk sygepleje og sundhedsforskning, Lise Hounsgaard.

\ Læs mere

Ny viden: Sådan undgår man at spænde psykisk syge fast i bælte

Her blev 20 patienter og 15 forældre til retspsykiatriske patienter interviewet om deres oplevelser op til bæltefikseringen, under bæltefikseringen og efter.

Studierne er udgivet i de videnskabelige tidsskrifter International Journal of Mental Health Nursing og Journal of Forensic Nursing.

»Vores forskningsresultater viste, at patienterne typisk har rigtig vanskelige oplevelser med bæltefikseringer og mener, det kunne have været undgået. Men der var faktisk også nogle enkelte, som opfatter det som en form for beskyttelse. Særligt i pårørendegruppen var der forældre, der havde mere positive opfattelser af bæltefikseringer,« siger Ellen Tingleff.

Mangler hjælp til at deeskalere

I sit studie fandt Ellen Tingleff frem til, at patienterne beskrev to årsager til bæltefikseringen:

1. Patienterne blev bæltefikseret på grund af symptomer relateret til deres psykiske sygdom, som gjorde dem til fare for sig selv eller deres omgivelser.
2. Patienterne blev bæltefikseret på grund af en konfliktsituation med personalet, hvor de reagerede med trusler eller aggression. Konflikten kan eksempelvis handle om, at patienten bliver nægtet noget, hvilket starter et vredesudbrud.

Sidstnævnte årsag er den typiske oplevelse blandt patienterne, som her oplever, at personalets håndtering af deres vrede er mangelfuld.

»De oplever i overvejende grad, at personalet ikke formåede eller havde lyst til at hjælpe dem i deres vrede ved for eksempel at tale dem til ro. I stedet oplevede de i høj grad, at personalet reagerede med hurtigt at bæltefiksere dem,« siger Ellen Tingleff.

Modsat var der nogle få, som mente, at bæltefikseringen var et resultat af personalets omsorg, beskyttelse og professionalisme.

»Så kan man spørge, hvordan nogen nogensinde kan synes det? Det viste sig, at få patienter og pårørende kunne opleve, at det faktisk var noget, personalet gjorde for at beskytte patienterne mod at gøre noget, som de senere ville fortryde, som kunne forvolde andre skade og give yderligere domme,« siger Ellen Tingleff.

Fra trusler til stille protest

På baggrund af de to årsager til bæltefikseringen, konflikt og sygdom, finder Ellen Tingleff to typiske mønstre i en bæltefikseringsproces:

»Mange patienter giver på et tidspunkt op, når de ligger i bæltet og går fra at være meget udadreagerende til en stille protestreaktion, hvor de udviser en rolig adfærd, men indeni er de stadig vrede. Det er en bevidst strategi for at blive løsnet fra bæltet,« forklarer hun.

Den stille protestreaktion udvises oftest af de patienter, som beskriver en konfliktsituation som årsag til bæltefiksering.

Patienter, som blev bæltefikseret på grund af deres sygdom, oplevede omvendt, at personalet var nærværende og empatiske.

\ Læs mere

Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis

»Når personalet er til stede for disse patienter, så bidrager det til, at de bliver mere rolige, og så kommer de ud af bæltet,« siger Ellen Tingleff.

Efter bæltefikseringen er de patienter, som reagerede med stille protest, stadig vrede på personalet. Men på et tidspunkt går luften af ballonen, beskriver flere patienter i studiet.

»De eksploderer, og så bliver de fikseret igen. Det er en super-ond spiral, som blandt andet kan løses med bedre og ordentlige eftersamtaler,« siger Ellen Tingleff.

Eftersamtaler er noget, som patienterne har krav på efter en endt bæltefiksering. Men studierne viser, at de i mange tilfælde ikke bliver afholdt, og at de ikke rammer det, som egentlig er hensigten.

»Patienterne opfatter, at samtalerne bare bliver reduceret til en form for information om, hvor de kan klage. Men eftersamtalen har et helt andet potentiale – netop at tale igennem, hvad der er sket, hvordan fikseringen kunne være forebygget, og hvordan det kan undgås, at de sker igen, « siger Ellen Tingleff.

Fire anbefalinger

Ud fra den indledende forskning kommer Ellen Tingleff og kollegaerne med fire anbefalinger til at reducere antallet og varigheden af bæltefikseringer i retspsykiatrien:

1. Deeskalering: Kommunikation, øget tolerance og mindre indgribende interventioner.
2. Inklusion og involvering af pårørende både op til og under bæltefiksering.
3. Udvikling af eftersamtaler for både patienter og pårørende.
4. Omsorgsfulde attituder fra personalet.

Det er med udgangspunkt i disse anbefalinger kombineret med eksisterende forskning og forskningsgennemgange, at Ellen Tingleff og Frederik Gildberg fra Middelfart vil udarbejde et interventionskatalog, som skal reducere bæltefikseringer i retspsykiatrien.

\ Læs mere

Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene

\ Læs mere

Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling