Religiøse mennesker har bedre helbred både fysisk og mentalt: De får blandt andet færre sygdomme, lever længere og føler større mening med livet. Det har en lang række undersøgelser vist gentagne gange (læs for eksempel artiklen Religiøse mennesker lever længere).
\ Religion og helbred
Gennemgange (reviews) af forskningen på området viser, at:
- 72 procent af studierne har vist en positiv sammenhæng mellem religion og mentalt velvære.
- 16 procent har vist negativ sammenhæng.
- 12 procent har ikke fundet en sammenhæng.
Årsager til de positive sammenhænge kan være sund livsstil, følelsen af at have et formål i livet, meditation, bøn, ugentlig hviledag og gode sociale netværk.
Kilde: Faith Moves Mountains—Mountains Move Faith: Two Opposite Epidemiological Forces in Research on Religion and Health (videnskabelig artikel).
Men nu piller danske forskere ved fundamentet i studierne og viser, at det måske er sværere at måle den rigtige effekt, end man lige skulle tro. Effekten kan faktisk være endnu bedre end rapporteret.
Tidligere resultater skal muligvis omtolkes
I mindre religiøse samfund som det danske ser religiøse mennesker nemlig ud til at være mere syge. Årsagen er ganske enkelt, at folk først vender sig aktivt mod en tro, når de får det rigtig dårligt enten mentalt eller fysisk.
Store registerstudier af religions betydning for folks helbred vil uvægerligt inkludere en del af disse 'krise-religiøse', som så at sige har trukket sygdom med ind i statistikkerne og på den måde skævvrider målinger af religions effekt på folks helbred.
Det skriver forskere fra Syddansk Universitets Institut for Sundhedstjenesteforskning i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Religion and Health.
»Denne artikel er på mange måder et nybrud og sætter tidligere forskning i perspektiv, for det er første gang, vi publicerer et negativt resultat i forbindelse med religion,« siger studiets bagmand, Niels Christian Hvidt.
»Den kan betyde, at vi er nødt til at omfortolke resultater fra tidligere undersøgelser af religions betydning for helbred. Vi har aldrig før set en gruppe så ikke-religiøs som vores, og i netop denne gruppe hænger samtlige mål på religion sammen med dårligt helbred,« siger Niels Christian Hvidt, lektor for Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet.
\ Læs mere
Forsker: Ny forskning giver retvisende billede
Hvis man kunne rense alle undersøgelser for syge tilkommere til religion, ville man sandsynligvis se endnu større positive effekter af at leve et religiøst liv – altså, hvor tro er et indre mål i livet og i mindre grad bliver brugt til håndtering af kriser, mener Niels Christian Hvidt.
»Skjult i alle hidtidige undersøgelser må blandt andet ligge to elastikker, der trækker i hver sin retning: De, der er vokset op med religion og den levevis, der følger med – og de, der begynder at praktisere en tro på grund af sygdomme eller lidelser.«
»Det siger sig selv, at pluskraften ville blive væsentligt større, hvis man fjerner elastikken med syge tilkommere til religion. Det har ingen fået formidlet ud før, og det er selvfølgelig vigtigt at have med, så vi får et retvisende billede,« bemærker Niels Christian Hvidt.
\ Læs mere
Spørgeskemasvar fra 3.000 danske tvillinger
Forskernes undersøgelse bygger på spørgeskema-svar fra 3.000 én- og fleræggede tvillinger.
Alle tvillingerne lever i Danmark, der er et af verdens mindst religiøse lande på en række parametre; vi går for eksempel meget sjældent i kirke. Undersøgelsen indikerer, at tvillinger endda er endnu mindre religiøse end danskere generelt.
\ Tre mulige årsager til lav religiøsitet hos tvillinger
Ifølge forskerne fra SDU kan det skyldes, at
- tvillingerne bor i ikke særligt religiøse Danmark,
- de er mellem 20 og 40 år gamle, og det er typisk ældre, der bliver religiøse, og at
- tvillinger altid har en følgesvend og derfor måske har mindre brug for en gud. Tvillinger begår f.eks. sjældnere selvmord end andre.
Studiet viser, at andelen af tvillinger, der »går i kirke mindst en gang om måneden«, er blot halvt så stor som i befolkningen generelt. Og blot 2/3 så mange som i den generelle befolkning beder til Gud mindst en gang om ugen.
Når nogle af tvillingerne alligevel nærmer sig religion, er det ifølge deres skriftlige svar til forskerne på grund af livskriser, depression, kroniske lidelser eller livstruende sygdomme. Det er sket for hver tredje tvilling i undersøgelsen.
\ Læs mere
Vellavet studie – men to kritikpunkter
Studiet får ros fra Nadja Ausker, som tidligere har lavet ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om krisers betydning for vores syn på religion.
Det er lavet på mange og ret unge tvillinger på mellem 25 og 35 år. Det giver undersøgelsen vægt og gør den ekstra interessant, fordi ældre mennesker som regel er mere religiøse end unge.
På den anden side mener Nadja Ausker, at forskerne laver for vidtrækkende konklusioner – af to årsager:
- I den videnskabelige artikel deler forskerne baggrunden for at være religiøs op i to: Man kan enten være født ind i et religiøst miljø, eller man kan blive religiøs på grund af begivenheder og kriser i livet. På den måde overser man et mellemlag, hvor mennesker er mindre religiøse i hverdagen og bliver mere religiøse ved sygdom, mener Nadja Ausker.Ifølge Nadja Ausker har religionssociologisk forskning gennem årtier påvist religiøse forandringer i forbindelse med kriser, men også at de tit hænger sammen med tidligere religiøsitet eller religiøs opdragelse og altså ikke fra 0 procent religion til 100 procent religion.»Det betyder ikke, at der ikke kan ske sengekantskonversioner eller fuldstændige omvendelser ved sygdom, men det sker bare ikke særligt ofte,« mener Nadja Ausker. Hun mener, at resultatet dermed er mindre kategorisk, end forskerne lægger op.Forskerne fra Syddansk Universitet påpeger til gengæld, at studiet er designet til at udpege tendenser, der har betydning for tolkningen af store studier af religions påvirkning af helbredet.
- Resultatet bygger på spørgeskemaer, som folk selv skulle udfylde. På den måde har man måske fået folk med, som er særligt motiverede, hvad end det skyldes, at de elsker religion eller omvendt virkelig er imod og derfor har noget på hjerte.»Det er normalt, at svarprocenter ligger på omkring 50 i undersøgelser af religiøsitet, når svarene er respondenthåndterede. Men en svarprocent på 45 er aldrig optimal, og det kræver ekstra forbehold for konklusionerne,« mener Nadja Ausker, der i dag er sektionschef i Region H’s Center for Regional Udvikling.
Stærkere konklusion i anden gruppe
Niels Christian Hvidt og kollegerne fra Syddansk Universitet gør i den videnskabelige artikel selv opmærksom på, at kun 3.000 af 6.707 adspurgte tvillinger har svaret på studiets spørgsmål om religion.
\ Forskere peger selv på svagheder
Leder af Det Danske Tvillingregister ved Syddansk Universitet, professor Kaare Christensen, medforfatter på det nye studie, skriver om studiets begrænsninger:
»Svarprocent på 45 er desværre normalt for studier over nettet i den aldersgruppe og gør, at man skal være forsigtig med at generalisere resultaterne til hele befolkningsgruppen. Erfaringsmæssigt er sammenligninger inden for gruppen, der svarer, imidlertid valide.«
Se mere om forskernes forbehold i den videnskabelige artikel.
Men de lægger vægt på, at kun få 25-35-årige er alvorligt syge, og derfor kan andelen af folk, der søger mod religion på grund af sygdom, være mindre i undersøgelsen end i virkeligheden.
»Det kan faktisk styrke vores konklusioner, eftersom sammenhængen mellem religion og dårligt helbred kan være underrapporteret,« skriver forskerne i artiklen.
Svært at finde tydelige sammenhænge
I Kræftens Bekæmpelses forskningscenter sidder Christoffer Johansen, som har redigeret to bøger på området med Niels Christian Hvidt og ad flere omgange har arbejdet sammen med ham for at finde ud af, hvordan religion påvirker for eksempel risikoen for kræft.
Men de to har tit forskellige perspektiver på konklusionerne, når det kommer til sammenhængen mellem religion og helbred. Det gælder også denne gang, hvor Christoffer Johansen ikke har bidraget i undersøgelsen.
»Det gør det meget svært at konkludere noget sikkert, når man har så lav svarprocent. Vi siger, at vi i danske helbredsundersøgelser helst vil op på 80-85 procent, for ellers risikerer man, at man kun får svar fra folk, der har en særlig opfattelse eller har andre grunde til at svare, og det gør det meget usikkert at drage den slutning, at der er tydelige sammenhænge,« bemærker Christoffer Johansen, leder af forskningsenheden Livet efter kræft.
Man misser som regel dårlige læsere
Erfaringen viser ifølge Christoffer Johansen, at man typisk misser svar fra de op mod 25 procent af danskerne, som har svært ved at læse.
Samtidig skal man have i baghovedet, at spørgeskemaundersøgelser bygger på, hvad folk selv svarer. Det er altså ikke objektive målinger.
»Det giver altid en styrke, når man laver et studie på tvillinger, fordi man kan tage højde for den genetiske faktor, men ved spørgeskemaundersøgelser med lav svarprocent skal man virkelig være forsigtigper med, hvad man konkluderer,« siger Christoffer Johansen.
Det nye studie er en del af et forskningsområde, der er ved at vokse sig stort under Niels Christian Hvidt og hans kolleger ved Syddansk Universitet.
Her undersøger forskerne blandt andet, hvordan danskere klarer sig gennem kriser i livet, og hvordan det danske sundhedsvæsen håndterer eksistentielle problemer hos patienter.
