Sådan forsøger forskerne at forstå den psykopatiske hjerne

‘The Ted Bundy Tapes’. ‘True Detective’. ‘Mindhunter’. ‘Mørkeland’. Fortsæt selv listen.

De seneste par år har tv- og streamingtjenester og podcasts været pakket med serier om massemordere og psykopater.

Vi drages tilsyneladende af de psykopatiske seriemordere, og derfor har Videnskab.dk’s hjernepodcast ‘Brainstorm’ de seneste to uger forsøgt at tegne et billede af den psykopatiske hjerne.

Men hvordan gør man egentlig det?

Hvornår er man psykopat? Hvilken slags psykopater findes? Bliv klogere på, hvordan man undersøger den psykopatiske hjerne her.

LÆS OGSÅ: Facebook-statusser afslører psykopatiske træk

Vi har alle personlighedsforstyrrelser

Der er to overordnede måder at bestemme psykopati på.

Der findes psykologiske tests, og så findes der den neurobiologiske fremgangsmåde, hvor man ser på kemien og sammensætningen i hjernen.

Men først og fremmest må man forstå, at der ikke findes ét stof i hjernen, der gør dig til psykopat, ligesom der ikke findes ét spørgsmål i en psykologisk test, der definerer, om du er psykopat.

Psykopati - eller dyssocial personlighedsstruktur, som det hedder - findes i et spektrum, forklarer, Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor på Københavns Universitet, i ‘Brainstorm’.

»Hvis man kigger på personlighedsforstyrrelser generelt, så har vi alle sammen lidt af de forskellige personlighedsforstyrrelser i os i forskellig grad,« fortæller hun.

»Vi er allesammen en lille smule emotionelle ustabile, histrioniske (man lever meget i sine følelser, red.), dependente (afhængighed af andre mennesker), passivt aggressive og så videre,« tilføjer Tine Wøbbe.

De to industripsykologer Robert Hare og Paul Babiak skrev eksempelvis også bogen ‘Snakes in Suits: When Psychopaths Go to Work’ i 2006. I bogen peger de på, at en del ledere besidder flere psykopatiske træk end andre, og at det faktisk kan være en god ting.

LÆS OGSÅ: Kan en psykopat selv gøre for det?

Tyve spørgsmål til psykopaten

Ét af de værktøjer, som man bruger i psykiatrien er den såkaldte ‘psykopati-tjekliste’, PCL-R, der består af 20 kendetegn, som en uddannet (!) psykolog tager stilling til og herefter stiller en diagnose ud fra.

Man kan maksimalt få 40 point i testen, og hvis man får over 30, vil man typisk få en diagnose på psykopati.

Kendetegnene går i mange forskellige retninger og omhandler alt fra sexbehov til spontanitet og manglende empati til overfladisk charme.

Derfor er der også forskellige typer af psykopater. Alligevel peger Tine Wøbbe på nogle overordnede karaktertræk, der definerer en psykopat:

»Der er selvfølgelig det med manglende empati, som er det, de fleste kender og referer til. Jeg vil også mene, at det er gennemgående, at man bruger manipulation, at man er løgnagtig,« forklarer hun og tilføjer:

»Det ligger i essensen af at være psykopatisk, at man føler sig berettiget til mange ting, man føler sig bedre end andre, og at man er til i verden på egne præmisser, og vi andre er bare til stede for hans eller hendes skyld.«

LÆS OGSÅ: Er de fleste psykopater mænd?

Den danske ‘Mindhunter’

Sofi Da Cunha-Bang, postdoc på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet, der også medvirker i podcasten, interesserer sig også for den psykopatiske hjerne.

Hun har gennemført et studie, hvor hun har skannet hjernen på 19 voldsdømte i lukkede fængsler - altså næsten ligesom i David Fincher-serien ‘Mindhunter’.

LÆS OGSÅ: Film-psykopaterne der kommer skræmmende tæt på virkeligheden

Der findes en del dyrestudier, som viser at, hvis man fjerner en ganske særlige receptor, den såkaldte serotonin-1-b-receptor, hos mus og rotter, bliver de mere aggressive. Omvendt, hvis man gav dem medicin, der bandt sig til denne receptor, hæmmes deres aggresivitet.

»Den mest fremherskende teori har derfor tidligere været, at hvis man havde et for lavt serotonin-niveau i hjernen, så havde man svært ved at hæmme sine aggressive impulser,« fortæller Sofi Da Cunha-Bangs i ‘Brainstorm’.

Mus og mennesker er ikke ens

Derfor var udgangspunktet for Sofi Da Cunha-Bangs studie at måle på denne receptor og sammenholde det med de føromtalte psykopati-test.

Og hendes forsøg ser ud til at vise, at det kan være helt omvendt med mennesker - flere receptorer betød nemlig en større grad af aggressivitet, fortæller hun.

»Vi fandt at jo højere de scorede på PCL (psykopati-testen, red.), jo højere var antallet af de her receptorer. Så jo flere receptor de havde, jo højere scorede de på psykopati,« forklarer Sofi Da Cunha-Bang.

Der er altså en tilsyneladende en sammenhæng, en såkaldt korrelation, men de mangler stadig at finde en årsagssammenhæng, en såkaldt kausalitet, før de kan vide, om mere serotonin rent faktisk fører til større aggressivitet.

LÆS OGSÅ: Dyre dyreforsøg giver ringe resultater

Flere psykopater derude

Én af de store udfordringer i forhold til at undersøge den psykopatiske hjerne er, at der findes enorme mørketal.

»Man vil sjældent møde nogle, som er svært psykopatiske eller meget dyssociale i en privat praksis som psykolog eller psykiater,« vurderer Tine Wøbbe.

»Man skal også huske på, at psykopaten ikke selv synes, han eller hun har et problem, så hvorfor skulle personen gå i behandling?« tilføjer hun.

De fleste, der får en diagnose på psykopati, får det altså i det retslige regi, hvor en dommer har bestemt, at de skal gå til behandling, eller mens de sidder under afsoning.

Hør mere i 'Brainstorms' første og andet afsnit i miniserien om psykopater.

LÆS OGSÅ: Psykopater mangler ikke empati – men de kan slå den fra

LÆS OGSÅ: Hjernescanninger kan forudsige forbrydelser