Dyre dyreforsøg giver ringe resultater
Dyreforsøg er dyre og alt for dårlige til at forudsige effekter i mennesker. Alternative metoder og en ændring af den europæiske lovgivning er løsningen, hvis ikke 54 mio dyr skal lade livet, mener forsker.

Forsøgsdyr som disse bruges til at forudsige skadelige effekter i mennesker. Men kan et dyr give tilstrækkelig information om mennesker? (Foto: Colourbox)

Forsøgsdyr som disse bruges til at forudsige skadelige effekter i mennesker. Men kan et dyr give tilstrækkelig information om mennesker? (Foto: Colourbox)

Dyreforsøg. Er det et nødvendigt onde eller er det unødvendigt ondt?

Dyreforsøg er med til at sikre, at vi beskyttes mod farlige stoffer. Bagsiden er, at dyrene ofte lider, mens de udsættes for alt. Fra sygdomme og kemikalier til ny medicin.

Men dyreforsøg er ikke nødvendigvis det bedste våben til at sikre mennesker mod uforudsete effekter af ny medicin eller andre stoffer, som kommer på markedet.

»Dyreforsøg er ikke tilstrækkelige. De er for kostbare og leverer ikke al information til at forudsige effekter i mennesker,« siger Thomas Hartung, der er direktør for Center for Alternatives to Animal Testing (CAAT) på Johns Hopkins University i USA.

Han har netop været i Danmark for at deltage i et endagsmøde omkring alternativer til dyreforsøg. Mødet var arrangeret af professor Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet.

»Vi er nødt til at genopfinde, hvordan vi tester og udvikle alternative metoder som bygger på moderne teknologi,« siger Thomas Hartung.

Dyr er dårlige modeller

Thomas Hartungs kritik af dyreforsøg skyldes især, at forsøgene ikke er gode nok til at forudsige effekter i mennesker.

»Rotter og mus kan kun forudsige effekter i hinanden i 50-60 % af tilfældene. Og vi er ikke 70 kg store rotter. Der er intet, der antyder, at dyrene er bedre til at forudsige effekter i mennesker,« siger Hartung.

Fakta

MERE OM REACH

Den europæiske kemikalieforordning REACH: Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals.

Her skal alle producenter og importører af kemikalier registrere de stoffer, der produceres i mængder over 1 ton årligt. Ellers må stofferne ikke markedsføres i Europa.

Han sammenligner det med en mand, der leder efter sine nøgler under en gadelampe - ikke fordi det er der, han har tabt dem, men fordi det er det eneste sted, der er lys.

»I reproduktiv toksikologi sker det samme. Vi bruger de redskaber, vi har til rådighed. Problemet er, at de metoder, vi bruger, stort set ikke er blevet opdateret, siden de blev etableret for 30-60 år siden.«

Hartung mener derfor, at tiden er moden til at erstatte dyreforsøg med bedre alternativer. For eksempel cellesystemer, der er baseret på mennesker.

Effekter i unger tager prisen

Men det er ikke kun dyreforsøgenes dårlige forudsigelsesevne, Thomas Hartung retter sit fokus imod.

Forsøgene er også meget omkostningsfulde både økonomisk og i forhold til dyrene. Det gælder især de reproduktive forsøg, som tester om et givent stof også har en negativ effekt på de kommende generationer.

»Der bruges op til 3000 dyr for at teste de reproduktive effekter af ét kemikalie. Til sammenligning bruges der kun én kanin eller et par mus til at teste, om et stof irriterer huden eller forårsager allergi,« fortæller Hartung.

Disse omfattende test er nødvendige i dag, fordi den europæiske kemikalieforordning, REACH, på nuværende tidspunkt kræver, at studiet skal foretages på to generationer af dyr. Det betyder, at både unger og deres unger skal testes.

Men det er ganske unødvendigt at teste to generationer, mener Thomas Hartung:

Vi er ikke 70 kg store rotter

Thomas Hartung

»Undersøgelser viser, at det ikke er nødvendigt. Sandsynligheden for at misse noget er uendelig lille. 99,9 % af effekter vil kunne ses i første generation. Det reelle udbytte af 2. generation er ubetydeligt.«

5 gange billigere

Derfor mener han, at vi uden problemer kan droppe den ekstra generation og i stedet nøjes med et udvidet studie af første generation.

»Det vil reducere dyreforbruget fra 3000 til 1000 og nedbringe forsøgsomkostningerne med en faktor 5. Det vil blive meget billigere og testen bliver tilmed hurtigere.«

Sådan som REACH er sat op nu, vil den nuværende to-generationsmetode, ifølge Hartung, betyde, at der de kommende år skal bruges 54 millioner dyr til at teste de reproduktive effekter af 68.000 stoffer.

Dette er en væsentlig forøgelse i forhold til de 12 millioner dyr, der nu bruges årligt i Europa.

»Vi er nødt til at få det ændret, hvis REACH skal lykkes,« mener Hartung, som også er overbevist om, at det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der varetager REACH, vil stemme for modifikationen, når omfanget af test-behovet erkendes fuldt ud.

»Døren skal være åben for forandring, hvilket er nemmest, hvis vi er bevidste om begrænsningerne af det, vi gør lige nu. Teknologierne er der, men vi har brug for styring til at samle alle stykkerne. Et multi-milliard euro foretagende som REACH bør være den rigtige motivation til at gøre dette,« afslutter han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.