Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus - men pas på
Her giver forskere dig opskrifter på, hvordan du laver håndsprit selv. Håndvask med vand og sæbe er dog at foretrække.
lav egen håndsprit mod coronavirus udsolgt

Ingredienserne er enkle, men de kan være farlige at håndtere, og det kan være svært at få det rette blandingsforhold, advarer Miljøstyrelsen. (Foto: Shutterstock)

Ingredienserne er enkle, men de kan være farlige at håndtere, og det kan være svært at få det rette blandingsforhold, advarer Miljøstyrelsen. (Foto: Shutterstock)

God håndhygiejne er den bedste beskyttelse mod den nye coronavirus, men hvis du befinder dig i supermarkedet, bussen eller biografen uden adgang til varmt vand og sæbe, er håndsprit den letteste vej til rene hænder. 

»Håndsprit er en effektiv metode mod coronavirus, idet alkohol med en opløsning på 70 procent vil ødelægge den fedtmembran, som coronavirusset har. Igen er det vigtigt, at desinfektionen udføres rigtigt. Hænderne skal gerne være tørre og ikke direkte beskidte,« siger Per Brøndsted Höllsberg, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

På nuværende tidspunkt (6. marts) har sygdommen smittet 20 danskere, og det kan mærkes ude i butikkerne, hvor flere håndspritlagre er rømmet. 

Derfor er interessen for at blande sin egen håndsprit eksploderet, og det er da også muligt med få ingredienser. Men pas på (se advarslerne i faktabokse og boksen under artiklen).

Miljøstyrelsen fraråder hjemmelavet håndsprit

Miljøstyrelsen og forskere fra Statens Serum Institut fraråder, at man laver sin egen håndsprit.

Det skyldes, at det kan være svært for ikke-professionelle at ramme det rigtige blandingsforhold.

En forkert blandet håndsprit virker ikke mod virus og giver således falsk tryghed, og en for koncentreret blanding kan føre til hud- eller øjenirritation.

Miljøstyrelsen fraråder også, at man bruger rengøringsmidler til desinficering af hænder.

Alkohol er hovedingrediensen

Det vigtigste, du har brug for, er alkohol i form af enten isopropanol, som findes i rengøringsmidler, eller ætanol, som tilsættes øl, vin og spiritus.

Begge dele kan købes i ren form på flaske. 

Det fortæller professor Miryam Wahrman til Business Insider Australia.

»Pointen er, at alkohol skal være den aktive ingrediens. Hvis du bruger alkohol på under 60 procent, falder effektiviteten kraftigt,« siger professoren, der forsker i håndhygiejne, mikrobiologi og bakterier ved Department of Biology på det amerikanske William Paterson University, til Business Insider Australia. 

For at gøre opløsningen lidt mindre krads for huden kan du blande alkoholen op med aloe vera, lyder det videre. 

Vær forsigtig

Det er usundt at indånde koncentreret alkohol, så når du blander håndspritten, bør du gøre det udendørs.

Brug handsker, når du håndterer isopropanol og ætanol, før det er blandet med aloe vera, da direkte hudkontakt kan give skader på huden.

Vær opmærksom på, at isopropanol og ætanol er brandfarligt. 

Her er ingredienserne, du skal bruge

På internettet kan man finde mange råd om, hvordan man laver sin egen håndsprit. 

Netavisen OregonLive foreslår, at du kombinerer 1,5 deciliter isopropanol med en alkoholprocent på 91 med 0,7 deciliter aloe vera.

Daniel Bar-Shalom, der er lektor i fysiologisk farmaci, ved Københavns Universitet, anbefaler ifølge Berlingske, at man udover isopropanol iblander glycerin.

Selvom hjemmelavet håndsprit er effektivt, hvis det er lavet rigtigt, er håndvask dog at foretrække, understreger Robert Hendrickson, leder af Oregon Poison Center på Oregon Health & Science University, i den amerikanske netavis.

Den danske virusforsker Per Brøndsted Höllsberg har ingen kommentarer på opskriften, men fastholder, at alkoholprocenten er afgørende, når man skal blande sin egen håndsprit, og at han ville øge mængden af alkohol, så den nærmede sig 70 procent. 

På den måde sikrer man sig, at blandingen er tilstrækkelig stærk til at rense hænderne grundigt.  

Dansk lektors opskrift

Daniel Bar-Shalom, der er lektor i fysiologisk farmaci ved Københavns Universitet, anbefaler ifølge Berlingske denne opskrift med isopropylalkohol:

1) I et glas på cirka 240 ml eller i et målebæger blandes:

  • 40 ml eller cirka tre spiseskefuld brintoverilte tre procent.
  • 15 ml eller en spiseskefuld glycerin (vigtig for at holde huden fugtig)
  • Fyld glasset op, eller fyld målebægeret til cirka 240 ml-stregen med demineraliseret vand

2) Indholdet hældes over i en enlitersbeholder, og der fyldes op til enliterstregen med isopropylalkohol.

Håndvask er at foretrække

Men igen: Selvom håndsprit udgør en effektiv beskyttelse mod smitte, er og bliver håndvask med sæbe den bedste forebyggelse mod virus, mener Miryam Wahrman.

Hvor vand og sæbe renser dræber og fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer, slår håndsprit de fleste ihjel, men fjerner dem ikke fuldstændigt fra hænderne.

Både håndvask og håndsprit kan forhindre smitte med coronavirus, hvis du er grundig, men det vil ofte være nemmere og billigere at vaske hænderne, mener Per Brøndsted Höllsberg fra AU:

»Udført korrekt er håndvask effektivt mod coronavirus, da virusset ikke sidder godt fast på hænderne. Der ses effekt ved brug af sæbe, fordi det ødelægger en fedtmembran, som virusset skal bruge for at inficere os. Dernæst er det effektivt at skylle rigtig godt med vand, for at vaske virusset væk,« siger virusforsker Per Brøndsted Höllsberg på Aarhus Universitet til Videnskab.dk. 

Ulempen ved både håndsprit og håndvask er desuden, at begge dele kan udtørre hænderne, hvis man overdriver:

»Alkohol i håndsprit er udtørrende for huden og for at modvirke dette, er der tilsat en gel. Megen håndvask med sæbe kan dog også virke udtørrende,« siger virusforskeren.

Uenighed om, hvorvidt man skal lave sin egen håndsprit

Selv blandt dem, der ved mest om det, hersker der uenighed om, hvorvidt hjemmelavet håndsprit er tilrådeligt. 

For at få alle nuancene i, om det er godt at lave hjemmelavet håndsprit, bør det tilføjes, at Randers Amtsavis har bragt en artikel, hvor to eksperter fortæller, at de vil fraråde folk at blande deres egen håndsprit. 

»Hvis du ikke har noget håndsprit, må du vaske dine hænder med vand og sæbe. Ved at vaske dine hænder, nedbringer du smitterisikoen ved mange forskellige typer vira og bakterier - også coronavirus. Er du ikke i nærheden af en håndvask, må du bruge nogle spritservietter,« siger Anders Fomsgaard til Randers Amtsavis.

Avisen skriver desuden, at Anders Fomsgaard »vil fraråde folk at begynde at blande deres egen håndsprit. Blandt andet fordi det er næsten umuligt at være sikker på, at man får lavet en blanding, der virker.« 

Blandingen skal nemlig som nævnt bestå af omkring 70 procent alkohol, da 50 procent ikke slår bakterierne ihjel, mens 100 procent heller ikke virker, da det fordamper, forklarer Anders Fomsgaard videre.

I artiklen siger leder af seruminstituttets afdeling for infektionssygdomme Brian Kristensen desuden, at sprit er hårdt ved hænderne og kan føre til sår og rifter.

Af samme årsager fraråder Miljøstyrelsen, at man laver sin egen håndsprit.

Omvendt skriver Berlingske i en artikel, at de: »[...] har talt med Daniel Bar-Shalom, der er lektor i fysiologisk farmaci ved Københavns Universitet. Ifølge ham kan man fint fremstille håndsprit med ingredienser, man kan købe i supermarkedet, apoteket og Matas.«

»De tre primære ingredienser er sprit, glycerin og brintoverilte. Spritten kan være isopropylalkohol eller almindelig husholdningssprit (ethanol) – den mest effektive koncentration til hånddesinficering er 60 til 80 procent. Brintoverilten skal være i den opløsning, man køber i Matas, en treprocents opløsning. Brintoverilten kan dog udelades, men er med til at holde håndspritten steril. Glycerinen er derimod vigtig, fordi den fugter huden, som ellers kan tage skade, idet sprit fjerner hudens naturlige fedt,« forklarer Daniel Bar-Shalom til Berlingske.

Denne boks med informationer fra andre danske medier er tilføjet 6. marts 2020, efter ovenstående artikel blev udgivet. Miljøstyrelsens udmelding om, at man bør holde sig fra at selv at blande håndsprit, er tilføjet 12. marts, hvorfor overskriften nu også har fået tilføjet en advarsel.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk