Opråb fra otte forskere: Stop brugen af opioider mod rygsmerter

Sophie Løhde (V) har kaldt dem både »stærkt afhængighedsskabende og dødsensfarlige«.

Sundhedsministeren har ligefrem udtrykt frygt for »en opioidkrise i Danmark« - med blik for USA, hvor opioiderne årligt bliver forbundet med omkring 80.000 amerikaneres dødsfald.

Alligevel lægger Sundhedsstyrelsen nu op til, at danske læger »efter nøje overvejelse« kan udskrive opioider til patienter med akutte smerter i ryggen.

Også selv om der ikke findes forskning, som dokumenterer nogen som helst positiv effekt. Tværtimod.

De bedste forsøg på området viser, at stofferne både er virkningsløse og skadelige, skriver otte danske forskere i en fælles kommentar til en kommende national anbefaling.

»Vi mener, at der bør gives en stærk anbefaling imod opioider. Og jeg mener faktisk, at det er meget alvorligt, at man lægger op til ikke at gøre det,« siger en af afsenderne på kommentaren, Jan Hartvigsen, til Videnskab.dk.

Hartvigsen er kiropraktor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, hvor han især fokuserer på ryg- og lændesmerter. Sammen med forskningsfæller har han derfor sendt et høringssvar med kritik af Sundhedsstyrelsens kommende anbefaling på området.

Sundhedsstyrelsen udsender løbende anbefalinger for og imod brugen af bestemte behandlinger, både svage og stærke anbefalinger, og i et udkast fra styrelsen er der lagt op til ‘en svag anbefaling imod opioider til patienter med akutte lænderygsmerter’ – ikke ‘en stærk anbefaling imod’. Og det er det, som falder forskerne for brystet.

Omvendt fastholder Sundhedsstyrelsen og de praktiserende læger, at det i nogle tilfælde giver mening at bruge opioider.

Uenigheden handler om, hvordan man vurderer evidensen på området, siger en af lægerne bag anbefalingen, Jon Eik Zwisler, til Videnskab.dk.

Som han siger: I enkelte tilfælde er opioiderne »den eneste løsning« til en patient med akutte rygsmerter.

Opioider mod smerter: »En stor udfordring for samfundet«

Forbruget af opioider udgør en trussel mod folkesundheden.

Det anerkender Sundhedsstyrelsen i udkastet til en ny national anbefaling, hvor man kalder lænderygsmerterne og den mest udbredte medicin mod dem, opioider, for »en stor udfordring for både den enkelte og for samfundet«.

Udskrivningen af opioid-recepter har ellers været faldende over en årrække. Fra 2018 og fem år frem dykkede forbruget med 27 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2023 fik 394.800 danske patienter recept på et af præparaterne. Det svarer til, at omkring hver 10. dansker over 18 år hvert år får recept på opioider.

»Det er et alt for højt tal«, siger Jan Hartvigsen på vegne af de otte forskere, som er imod den nye anbefaling på området.

»Problemet er, at det er meget almindeligt stadig at ordinere opioider for akutte rygsmerter, for eksempel hvis man henvender sig på en skadestue, og det er heller ikke en ualmindelig behandling hos praktiserende læger.«

»Med en stærk anbefaling imod opioider vil Sundhedsstyrelsen sende et klart signal om, at man ikke ønsker den her behandling for rygpatienter.«

Sundhedsstyrelsen meddeler i et svar til Videnskab.dk, at den har »et stort fokus på opioider«, og som begrundelse for den nye anbefaling skriver man, at »der er behov for at opdatere den gamle/eksisterende anbefaling« om lænderygsmerter.

Styrelsen konkluderer:

»Der er stor usikkerhed omkring effekten af opioidbehandling. Det er usikkert, om opioider reducerer smerteintensitet, forbedrer fysisk funktionsevne eller livskvalitet eller om behandlingen øger antallet af patienter, der kan vende tilbage til arbejde.«

»Stor usikkerhed« om effekt af opioider

Uenigheden består i, hvordan man tolker forskning på området, og hvilket signal man på den baggrund vil sende til læger og patienter.

Hidtil har Sundhedsstyrelsen haft ‘en svag anbefaling imod opioider', og det samme lægger man op til at have i den nye anbefaling gældende fra efteråret 2025.

Dog understreger man nu, at man som læge kun bør anvende behandlingen »efter nøje overvejelser«, da der »ikke er dokumenteret gavnlig effekt«, og da skadevirkningerne »ikke er velbeskrevet«.

Men netop derfor undrer de otte forskere bag kommentaren sig over, hvorfor man så ikke vælger ‘en stærk anbefaling imod’ opioider. Som Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet formulerer det:

»Der foreligger ikke én eneste randomiseret klinisk undersøgelse, der viser, at opioider hjælper på akutte rygsmerter. Ikke én.«

Forskningslederen henviser til de fire kontrollerede studier af opioider, som ligger til grund for den nye anbefaling:

»Der er hverken dokumentation for, at patienterne bliver hurtigere raske, eller at de får færre smerter, hverken på kort eller lang sigt. Forskningen viser derimod – til manges overraskelse – at opioiderne ikke gør nogen som helst forskel i forhold til smerter i ryg eller lænd.«

Læger: Opioider kan hjælpe patienter i nød

Der er tale om potentielt skadelige og afhængighedsskabende stoffer, understreger Sundhedsstyrelsen selv i sit udkast til en ny anbefaling:

»Behandling med opioider kan give kvalme, opkastninger, obstipation (forstoppelse, red.), urinretention (besvær med at tømme blæren, red.), hudkløe, mundtørhed, svimmelhed, takykardi (hurtig puls, red.), konfusion (forvirring, red.), sedation (bedøvelse, red.) og hallucinationer.«

Styrelsen fortsætter:

»Behandling med opioider kan muligvis øge risikoen for misbrug.«

Alligevel fastholder Sundhedsstyrelsen en svag anbefaling imod opioder til rygsmerter. Hvorfor?

En repræsentant for de praktiserende læger forklarer, at behandlingen »i visse tilfælde« giver mening.

»Nogle gange er opioider den eneste løsning for en patient i akutte smerter,« siger Jon Eik Zwisler, som har siddet med i det udvalg af forskere og sundhedsansatte, der står bag den nye anbefaling.

Zwisler repræsenterer Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som stiller sig »positiv« over for ‘en svag anbefaling imod opioider’. Det handler om at kunne hjælpe patienter i særlige situationer, siger han.

»Udgangspunktet er, at vi holder fingrene fra morfin. Men samtidig kan vi stå i situationer, hvor vi som læger vurderer, at det smertemæssigt vil være på sin plads at behandle med morfin.«

Zwisler nævner et eksempel:

»Hvis jeg som vagtlæge er ude en lørdag aften hos en patient, som ligger på gulvet og er helt låst i lænden og har rygsmerter, og hvor jeg tænker, at der ikke er noget andet at gøre, så kan en sprøjte med morfin være det, der gør, at patienten rent faktisk kan komme på toilettet og ikke skal ligge på gulvet og tisse i bukserne.«

»Eller at vedkommende bliver i stand til at transportere sig selv hen til en fysioterapeut eller kiropraktor for at få yderligere behandling.«

Uenighed om evidens for opioider

Mens Jan Hartvigsen mener, at der ikke findes nogen evidens for en positiv effekt, så mener Sundhedsstyrelsen og Jon Eik Zwisler omvendt ikke, at der er tilstrækkelig evidens for en stærk anbefaling imod opioider.

»Hvis man skal bevæge sig ud over, at man har svage anbefalinger for eller imod en behandling, så skal der ikke være nogen tvivl om evidensen,« siger den praktiserende læge til Videnskab.dk.

»Så skal der for eksempel være mange mennesker, der er kommet til skade, eller ikke har haft gavn af behandlingen – og det ved vi ikke nok om det i det her tilfælde.«

Men omvendt findes der vel heller ikke nogen kontrollerede studier, som viser en positiv effekt?

»Det er jo der, hvor man kan spørge, hvad en positiv effekt er,« svarer Jon Eik Zwisler og peger på et tyrkisk studie af opioider mod akutte rygsmerter.

Studiet viser, at en indsprøjtning af morfin kan virke mere smertelindrende end de mildere middel mod smerter paracetamol.

Men andre studier viser jo, at opioider ikke virker bedre mod smerter end placebo-midler. Så hvorfor ikke bare give patienterne en indsprøjtning med saltvand?

»Ja, det var da en meget god tanke, for det virker ganske rigtigt lige så godt i mange af forsøgene. Men vi må ikke behandle med placebo-medicin.«

Men du anerkender, at det i udgangspunktet ville have den samme effekt som opioider?

»Sådan ser det ud i flere af forsøgene, ja. Men som læge er jeg samtidig nødt til at være helt klar i forhold til, hvad jeg udsætter mine patienter for.«

»Jeg må ikke snyde dem og sige: ‘Nu får du lige et skud stærkere smertestillende her’ - og så giver jeg dem i stedet saltvand. Det her hænger ikke sammen etisk - og det håber jeg også, at der er en forståelse for.«

Jon Eik Zwisler afslutter:

»Den her nye anbefaling handler om, at der ikke er stærk nok evidens for en stærk anbefaling mod opioider. Og så handler det om, at vi som læger har erfaring med, at det i visse tilfælde kan give mening at giver opioider til en patient med akutte rygsmerter.«