På mange måder har kunstig intelligens gjort arbejdslivet lettere.
Med få kommandoer til en chatbot kan man lave en hjemmeside, sende mails - eller finde relevant forskning i, hvordan AI påvirker vores arbejdsforhold.
Men udviklingen kommer også med en pris, siger flere forskere til Videnskab.dk.
»Vi ser en tendens til, at AI-redskaber ændrer indholdet i vores arbejde,« siger Emilie Vestergaard.
Hun er phd.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet og har set på over 25.000 danskeres selvrapporterede brug af sprogmodeller som ChatGPT og Copilot.
Deltagerne repræsenterer 11 forskellige erhverv - fra lærere til advokater - og selv om de bruger de nye redskaber forskelligt, har de noget til fælles:
»Folk fortæller, at de sparer tid ved at bruge de nye AI-redskaber,« siger Emilie Vestergaard.
»Men de siger også, at der er opstået nye opgaver, og at de arbejder lige så mange timer som tidligere.«
Amerikanske forskere, der undersøger et arbejdsliv med AI, ser lignende tegn. Hjælp fra kunstig intelligens får os til at arbejde hurtigere, tage flere opgaver på os - og lige så stille dropper vi pauserne.
Som et af spørgsmålene bag den nye forskning lyder:
Hvad er det for et arbejdsliv, vi ønsker, at den nye teknologi skal skabe?
Sparer tid - men løser flere opgaver
De danske data om brugen af AI er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men Emilie Vestergaard og kollegaen Anders Humlum har udgivet resultaterne i et såkaldt arbejdspapir.
Her finder de frem til, at:
- AI i snit giver 3 procent sparet arbejdstid
- færre end 10 procent bruger deres frigjorte tid på at tage flere pauser eller give sig selv mere fritid
- flere end 80 procent bruger deres sparede tid på at løse nye arbejdsopgaver, herunder at lære at anvende de nye redskaber i hverdagen
Forskningen i vores brug af sprogmodeller på arbejdet er forholdsvis ny.
ChatGPT udkom i 2022, og de danske data er indsamlet i 2024 til 2025.
De foreløbige studier er derfor forbundet med stor usikkerhed, siger flere forskere til Videnskab.dk.
»Men vi har efterhånden flere store undersøgelser, som peger i samme retning,« siger Jens Ulrik Hansen, lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet underviser og forsker i forsvarlig brug af kunstig intelligens.
»AI-redskaber forandrer vores arbejdsliv så meget, at der er skabt et behov for at tale om, hvordan vi bruger dem på en god måde,« siger han.
Ansatte prompter i pausen
I USA ser man også tegn på flere opgaver til den enkelte medarbejder som følge af den nye teknologi.
Forskere fra universitetet UC Berkeley Haas har observeret og interviewet ansatte i en amerikansk techvirksomhed, og de foreløbige resultater viser, at AI-redskaberne får medarbejderne til at:
- tage flere opgaver på sig, herunder opgaver, som tidligere tilhørte andre
- arbejde i et højere tempo
- lade arbejdet sive ind i pauserne - i frokostpauser, under møder og om aftenen, når de egentlig skulle holde fri
Et flertal føler sig mere produktivt i løbet af dagen, men mere udkørt, når de ser tilbage på dagen som helhed, skriver forskerne i magasinet Harvard Business Review.
Som arbejdslivsforskeren Xingqi Maggie Ye udtaler om AI-udviklingen efter at have observeret og interviewet omkring 200 medarbejdere i en amerikansk techvirksomhed:
»Arbejdsdagen ser ud til at blive fyldt mere ud og blive mere krævende.«
Det er dog ikke alle studier, som peger i samme retning.
For eksempel viser en undersøgelse blandt 5.172 kundeservicemedarbejdere, at AI-redskaber fik dem til at løse 15 procent flere opgaver om dagen - uden at det gik ud over deres arbejdsglæde.
Så hvor bekymrede bør vi egentlig være?
Den negative eller positive forudsigelse
Mange kommentatorer udråber enten dommedag eller kalder det fis i en hornlygte, når det gælder AI og teknologiens påvirkning af vores arbejdsliv.
Emilie Vestergaard og Anders Humlum fra Københavns Universitet fremhæver to eksempler:
- På den ene side har techudviklere som Dario Amodei, der står bag sprogmodellen Claude, forudset, at teknologien inden for fem år vil gøre op mod hver femte medarbejder overflødig.
- På den anden side har den nobelpris-vindende økonom Daron Acemoglu regnet sig frem til, at der ikke kommer til at ske store omvæltninger - heller ikke for folks arbejdstid.
Det er svært at spå om fremtiden, siger de forskere, Videnskab.dk har talt med.
»Men hver gang, vi har set teknologiske nybrud med betydning for produktiviteten, har vi set den samme debat,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg, historiker og adjunkt ved Copenhagen Business School.
Hun nævner faggrupper som typograferne og havnearbejderne, som oplevede presset fra nye teknologiske redskaber og i sidste ende blev overflødige. Men siden er der skabt nye job, som i mange tilfælde er mindre slidsomme - grafiske designere, kranførere.
»Vi ser ofte to ekstreme positioner, når det kommer til debatten om ny teknologi på arbejdsmarkedet,« siger Louise Karlskov Skyggebjerg.
»Vi har det positive syn, som siger, at teknologien kommer til at lette vores arbejde - at vi ikke længere skal lave de repetitive opgaver, men i stedet kan koncentrere os om de sjove, og kreative.«
»Og så har vi det negative syn, hvor man er overbevist om, at teknologien enten fører til massefyringer eller mere stress.«
»Jeg står nok et sted i midten, hvor jeg gerne vil fremhæve nuancer i debatten,« siger historikeren.
»Det kommer an på, hvilke typer jobs vi taler om.«
Flere opgaver - det samme i løn
På sigt kommer AI-redskaberne uden tvivl til at øge den enkelte medarbejders produktivitet, siger Jens Ulrik Hansen fra Roskilde Universitet.
Netop derfor bør vi tale om, hvem der skal have gavn af de frigjorte kræfter, siger han.
»Hvem der skal tjene på den øgede effektivitet, som AI-redskaberne kommer med. Er det arbejderne eller ejerne af virksomhederne?«
Forskere leder stadig efter grundige svar, men indtil videre tegner der sig et svagt billede, siger Emilie Vestergaard fra Københavns Universitet.
»Hele den gevinst i produktivitet, som AI kommer med, bliver sjældent afspejlet i en højere løn til medarbejderne,« siger hun om de foreløbige danske data på området.
Konkret så viser tallene følgende:
Tre til syv procent af en medarbejders øgede produktivitet fører til en højere løn. Der kan slet ikke måles nogen forskel i arbejdstid.
Vi arbejder i snit det samme antal timer som tidligere - og derfor er der behov for en debat om AI og arbejdsliv, mener Jens Ulrik Hansen, lektor ved Roskilde Universitet.
Som han siger:
»I stedet for at lave mere arbejde og kræve mere i løn, så kunne vi jo også bare sætte arbejdstiden ned.«
