Ondt i kroppen, ondt i livet: Nyt studie kæder depression og smerte sammen

Mennesker med både akutte og kroniske smerter er i markant øget risiko for at få en depression sammenlignet med mennesker uden smerter, lyder resultatet af et nyt studie i Science Advances.

I studiet har forskerne brugt data fra op mod en halv million patienter fra databasen UK Biobank.

En dansk smerteforsker kalder resultatet for »superspændende« og mener, det er en vigtig brik til at forstå, hvad smertepatienter egentlig kæmper med.

»På et eller andet tidspunkt, når man spørger folk, hvor ondt de har på en skala fra 0 til 10, bliver de helt matte i blikket og tænker: Det er jo fuldstændig ligemeget, for det er ikke længere smerternes intensitet, der er mit problem,« siger Morten Høgh, der er lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Ifølge ham er problemet derimod, hvad smerten gør ved patienten:

»De mister troen på fremtiden, bliver gejlet op til at tro, at der er en løsning, og bliver skuffede, når den ikke virker. Så det er rigtig meget den personlige, sociale og økonomiske deroute, der følger med smerterne, som er problemet.«

Et voksende problem

De mange mulige konsekvenser af at leve med smerter - at miste sit job, trække sig fra venner, familie eller partner, sove dårligere eller at have mindre overskud i hverdagen - er alt sammen byggesten, der kan blive til en depression.

Derfor er det vigtigt, at samfundet og sundhedsvæsenet er opmærksomme på disse konsekvenser og ikke bare på smerterne i sig selv, mener forskerne bag det nye studie.

Morten Høgh, der forsker og underviser i smerte- og neurovidenskab i Danmark og udlandet, er helt enig.

Kroniske smerter er og har længe været i stigning i Danmark, men forskningen efterlader stadig mange spørgsmål ubesvarede, fortæller lektoren. Blandt andet når det gælder, hvordan man strikker en effektiv behandling sammen:

»Vi har et problem, vi er begyndt at anerkende, men som vi langt fra har forstået, og som vi egentlig ikke kan behandle endnu. Vi får efterhånden data nok til at afvise den gamle tanke om, at kroniske smerter skyldes, at patienter er svag. Det er vi ligesom forbi, og det her studie er et søm i den kiste,«
siger han og fortsætter:

»Men det nye studie er også med til at sige: Hvis vi ikke gør noget ved det, øges risikoen for, at det hele bliver værre. For patienten, deres pårørende, arbejdspladsen og samfundet. Som jeg plejer at sige: Hvis vi bare lader det her stå på, så er vi en del af problemet.«

Ny forskning skelner mellem forskellige smerter

Forskerne har også undersøgt, om der er bestemte typer af smerter, der øger risikoen for depression mere end andre.

Her finder de, at kroniske smerter øger risikoen for depression mere end akutte smerter.

De finder også, at smerter flere steder i kroppen, såsom hvis du har fibromyalgi - en kronisk sygdom, der giver smerter i muskler, sener og væv - øger risikoen mere, end hvis du kun har smerter et sted, såsom i nakken eller ryggen.

»Fortællingen er, at hvis du kommer ind og har ondt flere steder, uanset om det er akut eller kronisk, så er du i øget risiko for at få en depression,« forklarer han.

Det er allerede kendt fra tidligere studier (se her og her), at patienter med smerter flere steder i kroppen er i øget risiko for at få en depression. Til gengæld er det noget nyt, at forskerne skelner mellem akutte og kroniske smerter, og det er »rigtig godt«, mener Morten Høgh.

»De fleste store studier af god kvalitet kigger kun på kroniske smerter, og så bliver det sådan lidt hønen eller ægget: Har du ondt, fordi du har en depression, eller har du en depression, fordi du har ondt,« siger Morten Høgh.

På den ene side kan det nemlig tænkes, at det hos nogle patienter er depressionen, der forårsager smerterne, fordi depression kan ændre, hvordan vi oplever smerten. På den anden side kan smerter også føre til social isolation, søvnproblemer og psykisk belastning, som øger risikoen for depression.

Desværre har forskerne bag det nye studie ikke fulgt de patienter, der havde akutte smerter, i alle årene studiet strækker sig over. Så man kan ikke udlede, om akutte smerter i sig selv kan lede til øget risiko for at få en depressionsdiagnose mange år senere, påpeger Morten Høgh.

Kan utilstrækkelig behandling føre til depression?

Forskerne bag det nye studie har også undersøgt deltagernes DNA for at lede efter mønstre i, om bestemte gener kan forklare, hvorfor for eksempel patienter med smerter mange steder i kroppen er i øget risiko for depression.

Det har studiet dog ikke kunnet be- eller afkræfte, og derfor er det nærliggende at spørge, hvad der så kan være forklaringen. Morten Høgh byder ind med et kvalificeret bud:

»Gad vide, om vi (behandlere i Sundhedsvæsnet, red.) ikke er bedre til at forstå folk, der kommer ind med hovedpine eller skuldersmerter end folk, der kommer ind med smerter flere steder? Altså, at vi er mere opmærksomme på dem og hjælper dem hurtigere,« spørger han retorisk og fortsætter:

»En person, der møder op med ondt i begge knæ, ryggen og hovedet bruger måske syv år på at få diagnosen fibromyalgi, og i den tid går de rundt og spekulerer på, hvad de har gjort forkert, og om de måske bare er svagere end andre.«

Den lange ventetid og usikkerhed kan føre til et negativt tankemønster, der med tiden leder til en strøm af negative tanker og for nogle måske endda til en depression.

På den måde kaster det nye studie lys over, at mennesker med kroniske smerter, og især mennesker med smerter flere steder, er ekstra udsatte. Derfor skal læger og andet sundhedspersonale være mere opmærksomme på at hjælpe dem med alle de andre problemer, som smerten kan medføre, lyder det.

Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at du selvfølgelig ikke nødvendigvis har eller får en depression, fordi du lider af smerter og har gjort det længe.

Der er mange faktorer - for eksempel for lidt søvn og motion, der øger risikoen for depression, ligesom der er andre faktorer såsom stærke venskaber, der mindsker risikoen.

Alle disse puslebrikker spiller ind på depression, og det er det nye studie en vigtig påmindelse om, mener Morten Høgh.