Der er foretaget enkelte rettelser i denne artikel 4. marts 2019. Du kan læse om rettelserne i bunden af artiklen.
Et videnskabeligt gennembrud – den første og eneste vaccine, der beskytter mod kræft – har igen fået vind i sejlene.
I 2015 skete ellers et drastisk fald i antallet, der valgte at få en HPV-vaccine mod virus, som kan forårsage kræft blandt andet i livmoderhalsen.
Men siden 2016 er antallet af piger, der er blevet vaccineret, steget støt:
I 2018 steg antallet med 20 procent i forhold til det foregående år, viser nye tal fra Statens Serum Institut.
\ Nye tal fra SSI
760.000 danskere er vaccineret mod HPV.
I 2017 blev 31.714 piger vaccineret.
I 2018 fik 40.000 en HPV-vaccine, viser de nye tal fra Statens Serum Institut.
Det svarer til en stigning på 20 procent.
Kilde: SSI
En læge imod den samlede forskning
Vaccinen virker og er sikker, viser den samlede forskning.
Men den samlede forskning overbeviser ikke en pensioneret overlæge fra Frederiksberg Hospital, Jesper Mehlsen. Lægen, der i dag har en privat klinik, har flere gange sagt, at han har en mistanke om, at vaccinen har gjort hans patienter syge.
Men Jesper Mehlsen har svært ved at dokumentere sin mistanke.
Han har fået fire millioner kroner af Folketinget til at »undersøge biologiske og patofysiologiske faktorer« hos HPV-vaccinede piger.
Men den forskning, han har lavet, kan ikke bekræfte hans mistanke om, at der er usædvanligt mange bivirkninger ved HPV-vaccinen.
»Vi kan ikke på baggrund af det forsøg, vi har lavet, sige, om der er en sammenhæng med vaccinen,« siger Jesper Mehlsen til Videnskab.dk.
Problemet er, at Jesper Mehlsen ikke bruger kontrolgrupper i sin forskning.
LÆS OGSÅ: Studie frikender HPV-vaccinen for en række bivirkninger
Piger blev syge
Vi vender tilbage til Jesper Mehlsen senere i artiklen. Først lidt baggrundsinfo.
HPV-vaccinen har ikke altid været lige så populær, som den er i dag.
I 2015 var HPV-vaccinen i hård modvind: Piger i Danmark fravalgte i stigende grad at blive vaccineret, fordi de frygtede bivirkninger.
Frygten intensiveredes, da TV2 viste en dokumentarfilm. I dokumentaren optrådte blandt andre Jesper Mehlsen sammen med en gruppe unge kvinder, der stod frem og fortalte, at de havde fået invaliderende symptomer – umådelig træthed, smerter og andre lidelser – efter, at de var blevet vaccineret.
Dokumentaren spredte en stemning af frygt og mistro. Den fik tusindvis af piger til at fravælge vaccinen, konkluderer en undersøgelse.
»Flere og flere unge kvinder henvendte sig til sundhedsvæsenet, især til Frederiksberg Hospital, fordi de mente, at de var blevet syge af HPV-vaccinen. Det gik som en løbeild,« husker Poul Jennum, der er professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.
»Sagen var dybt traumatisk og vakte stor sundhedsfaglig bekymring. Myndighederne var ekstremt bekymrede over, at så mange henvendte sig med vidt forskellige klager,« siger han til Videnskab.dk.
Læs mere om TV2’s dokumentar om de vaccinerede piger i artiklen Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm.
\ Kunne pigerne have narkolepsi?
Poul Jennum forsker i søvnforstyrrelser. Han blev involveret i sagen om de syge HPV-vaccinerede piger, fordi han blev bedt om at hjælpe Jesper Mehlsen med at undersøge, om pigerne kunne have fået søvnlidelsen narkolepsi.
»I vores undersøgelse fandt vi ingen tegn på, at de syge piger havde narkolepsi eller andre søvnsygdomme. Resultatet er i tråd med mange andre undersøgelser,« siger han.
Mehlsen har længe haft noget på vej
Et væld af danske og udenlandske undersøgelser har i de senere år afkræftet, at det var HPV-vaccinen, der forårsagede de symptomer, hundredvis af danske piger klagede over i 2014-2015.
Men selvom den samlede forskning ikke kan påvise en sammenhæng, er klinikejer og pensioneret overlæge Jesper Mehlsen som sagt ikke overbevist.
Jesper Mehlsen har flere gange sagt, at han har forskningsresultater på vej, som formentlig kan bekræfte, at pigerne blev syge af vaccinen.
I 2016 sagde Jesper Mehlsen for eksempel i Deadline på DR2, at han er »rimelig sikker på«, at han og kolleger har resultater på vej, som peger på, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og pigernes symptomer.
»Jeg tror, der er en sammenhæng (…) Vi arbejder på at vise, at der er en reaktion hos pigerne, som er opstået i forbindelse med HPV-vaccinen. I løbet af de næste par måneder kommer der noget ud om det,« sagde Jesper Mehlsen.
Videnskab.dk har udgivet en manifest, hvori du kan læse om, hvorfor et enkelt studie ikke kan vælte den samlede forskning. Hent manifestet her.
Hvor bliver resultaterne af?
I dag – to et halvt år efter, at Jesper Mehlsen i Deadline sagde, at der i løbet af et par måneder ville komme noget ud, som sandsynligvis kunne påvise en sammenhæng mellem vaccinen og pigernes lidelser – er der stadig ikke kommet noget, som underbygger hyptesen.
I 2016 fik Jesper Mehlsen fire millioner kroner fra Folketingets satspulje til at undersøge pigernes symptomer. Pengene har Jesper Mehlsen blandt andet brugt på at få lavet analyser i Tyskland af blod fra 40 kvinder, der alle er vaccineret mod HPV.
\ Satspuljen
Satspuljen er penge, der indtil 2019 er blevet givet til sociale formål og tiltag på sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet.
Pengene bliver uddelt af Folketinget.
»Det går strygende med forsøget. Jeg skal snart aflevere en rapport til Lægemiddelstyrelsen om, hvordan forskningsmidlerne er blevet brugt,« siger Jesper Mehlsen til Videnskab.dk.
I forsøget indgår 40 kvinder: 20 vaccinerede kvinder, der har haft symptomer på kronisk træthedssyndrom (ME), efter at de har fået HPV-vaccinen. Og 20 kvinder, der ikke har haft symptomer, efter at de er blevet vaccineret.
Forsøget kan ikke påvise en sammenhæng
Jesper Mehlsens forsøg kan vise, om pigerne med kronisk træthedssyndrom har sygdomsfremkaldende antistoffer i blodet.
Men det kan ikke vise, om der er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og antistofferne, påpeger Jan Pravsgaard, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
»Hvis det viser sig, at han finder noget, for eksempel særlige antistoffer, i blodet hos vaccinerede kvinder, der har ME, kan det nemt komme til at se ud, som om det er vaccinen, der er skyld i, at kvinderne producerer antistofferne,« siger Jan Pravsgaard og fortsætter:
»Men det kan sådan et studie slet ikke påvise. Det kan sagtens være, at antistofferne allerede var der, før pigerne blev vaccineret.«
LÆS OGSÅ: HPV-vaccinen er mere effektiv end ventet
\ Det er de fire mio. gået til
Jesper Mehlsen har brugt de 4 mio. kr. fra satspuljen på:
- Analyse af antistofforekomst i blodet på vaccinerede piger med og uden symptomer på ME – udføres i samarbejde med Molekylærmedicinsk institut i Berlin og Yale University, USA.
- Søgning efter markører hos vaccinerede piger, der er syge, og vaccinerede piger, som er raske. 300 personer indgår. Samarbejde med Aalborg Universitet.
- Vurdering af mitokondriefunktion. Samarbejde med Aarhus Universitet
- Vurdering af forskelle i det autonome nervesystems funktion – samarbejde med North Carolina State University, USA.
Der er endnu ikke publiceret resultater.
Kilde: Jesper Mehlsen
Kontrolgruppe mangler
Jesper Mehlsen fortæller, at han har brugt nogle af de fire millioner kroner på et forsøg, hvor han sammen med tyske forskere har analyseret blodprøver fra 40 HPV-vaccinerede kvinder.
Tyve af kvinderne lider af kronisk træthedsyndrom (ME). Tyve har ingen symptomer på ME.
Forskerne er interesserede i at finde ud af, om pigerne med ME har et højere niveau af såkaldte auto-antistoffer i blodet end de raske vaccinerede piger.
Auto-antistoffer i blodet er ikke i sig selv et tegn på sygdom, skriver Sundhed.dk. Men auto-antistoffer findes i særlig høj grad hos patienter med autoimmune sygdomme, der er kendetegnet ved, at immunforsvaret angriber kroppens organer.
Jesper Mehlsen og de tyske samarbejdspartnere kan med forsøget teste, om der er auto-antistoffer i blodet på 20 kvinder med kronisk træthedssyndrom.
Men hvis de skulle påvise en sammenhæng mellem auto-antistofferne og HPV-vaccinen, ville de være nødt til at sammenligne kvindernes blod med en kontrolgruppes.
Kontrolgruppen skal bestå af kvinder, der lider af kronisk træthedssyndrom, men ikke er vaccineret, forklarer Jan Pravsgaard.
Kun på den måde kan de be- eller afkræfte, at HPV-vaccinen er skyld i, at auto-antistofferne opstår.
»Jesper Mehlsen og hans kolleger fra Frederiksberg Hospital er tidligere blevet kritiseret for ikke at inkludere en kontrolgruppe. Det har svækket deres forskning. Så jeg forstår ikke, at han igen laver et forsøg, hvor der ikke er noget at måle op imod,« siger Jan Pravsgaard.
Resultatet kan ikke verificeres
Jesper Mehlsen var indtil 2018 leder af et center kaldet Synkopecentret på Frederiksberg Hospital. Centret modtog i 2014-2015 hovedparten af de piger, der troede, de havde fået bivirkninger af HPV-vaccinen.
I 2018 blev Synkopecentret nedlagt og erstattet af Center for Komplekse Sygdomme. Jesper Mehlsen blev i den forbindelse pensioneret fra sin stilling som ledende overlæge på hospitalet.
Forinden havde Jesper Mehlsen og en kollega undersøgt flere hundrede HPV-vaccinerede piger, der var blevet henvist til Synkopecentret med symptomer som træthed, smerter og svimmelhed.
Jesper Mehlsen og kollegaen Louise Brinth opstillede en hypotese om, at pigernes lidelser kunne være forårsaget af vaccinen, blandt andet i en artikel publiceret i tidsskriftet Vaccine.
Men centrets undersøgelser blev kritiseret af Det Europæiske Medicinal Agentur (EMA), blandt andet for at være forudindtagede og mangle kontrolgrupper.
LÆS OGSÅ: Hvad skal jeg vide om HPV og vaccine?
Forsøg afslører autoantistoffer
I dag siger Jesper Mehlsen til Videnskab.dk, at han og de tyske samarbejdspartnere har fundet auto-antistoffer i blodet hos de vaccinerede piger med kronisk træthedssyndrom.
Videnskab.dk kan dog ikke verificere det, da studiet ikke er publiceret.
Og en ting er sikkert: Forsøget kan ikke give svar på, om der er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og auto-antistofferne, fordi der mangler en kontrolgruppe.
I et andet af de forsøg, Jesper Mehlsen har brugt de fire millioner på, har han sammen med forskere fra Aarhus Universitet undersøgt mitokondriefunktionen hos vaccinerede piger med kronisk træthedssyndrom. (Mitokondrier er cellernes ‘kraftværkø – de producerer og leverer energi til kroppens celler.)
Til Videnskab.dk siger forskerne, at de til det forsøg ikke har kunnet lave en kontrolgruppe, fordi der ikke var nok ikke-vaccinerede piger med kronisk træthedssyndrom blandt de årgange, der indgik i deres forsøg.
Mehlsen på antivaxx-konference
Jesper Mehlsen er ikke længere ansat på Frederiksberg Hospital.
I stedet har han åbnet en privatklinik, hvor han tager sig af patienter blandt andet med kronisk træthedssyndrom.
\ Mehlsens klinik
Jesper Mehlsen ejer i dag KlinikMehlsen på Frederiksberg. Klinikken tager sig af patienter, der har symptomer, som man endnu ikke har fundet en fysiologisk årsag til – f.eks. patienter med kronisk træthedssyndrom (ME).
I maj 2019 skal Jesper Mehlsen fremlægge sin forskning og sine hypoteser om HPV-vaccinen på en konference i Chicago arrangeret af AutismOne – en organisation, der er stærkt kritisk over for vacciner.
Tidligere har konferencen haft kontroversielle vaccinemodstandere på talerstolen, står der på Rational Wiki. Blandt andre den berygtede Andrew Wakefield, der i 2010 blev dømt for videnskabelig uredelighed og fik frataget sin autorisation, fordi han i et studie havde draget en fejlagtig konklusion om, at mæslingevaccinen kan forårsage autisme.
»Jeg har taget imod en invitation til at komme til konferencen og fortælle om min forskning i HPV-vaccinen, for der er nogle, der gerne vil have info om HPV og mulige bivirkninger,« siger Jesper Mehlsen til Videnskab.dk.
»Jeg er absolut ikke modstander af vacciner, men jeg stiller op til hvad som helst, hvis der er nogen, der er interesseret i mine erfaringer,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Link mellem autisme og MFR-vaccine er dårlig videnskab
HPV-centre står tomme
Antallet af piger, der henvender sig til deres læge, fordi de har fået uforklarlige symptomer, efter at de er blevet vaccineret mod HPV, er i øvrigt faldet markant, efter at henvendelserne peakede i tiden efter TV2’s dokumentar.
I 2015 blev der oprettet fem regionale centre, som skulle behandle og undersøge pigerne, men efter det første år styrtdykkede patienthenvendelserne – i 2018 stod centrene nærmest tomme, skrev Berlingske.
Imens fortsætter tilslutningen til HPV-vaccinen formentlig med at stige. Fra sommeren 2019 kan 12-årige drenge også få en gratis HPV-vaccine, der beskytter mod flere forskellige typer kræft, forårsaget af den smitsomme HPV-virus, som kommer ind i kroppen via kropsåbninger.
LÆS OGSÅ: HPV-vaccinen øger heller ikke risikoen for sygdom hos drenge
Mehlsen har også lovet svar på Videnskab.dk
I 2015, hvor hundredvis af piger troede, at de var blevet syge af at få vaccinen, skrev Videnskab.dk artiklen ‘Her er de mest sandsynlige forklaringer på HPV-vaccinens ‘bivirkninger’.
I artiklen siger Jesper Mehlsen:
»I første omgang haster det med at finde ud af, hvad pigerne fejler, så vi kan give dem den behandling, de har brug for. Det kommer nok til at tage det næste halve års tid, før vi har færdige resultater, men vi får nok relativt hurtigt en fornemmelse af, hvad der er på spil,« siger Jesper Mehlsen.
»Når vi så har stillet en diagnose, kan vi begynde at finde ud af, om det er HPV-vaccinen, der har forårsaget den. Det bliver en lang rejse mod målet, men vi skylder pigerne at finde klare svar.«
Tre år senere – i 2019 – peger al forskning altså på, at der ingen sammenhæng er mellem vaccinen og pigernes symptomer.
Præcisering 4. marts 2019: Formuleringen “Synkopecentret blev nedlagt i 2017, og Jesper Mehlsen gik på pension” er ændret til “I 2018 blev Synkopecentret nedlagt og erstattet af Center for Komplekse Sygdomme, og Jesper Mehlsen blev pensioneret fra hospitalet.”
Oprindeligt fremgik det, at Jesper Mehlsen har analyseret pigers blod for auto-antistoffer i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet. Det var forkert. Denne analyse laves i samarbejde med forskere fra et molekylærmedicinsk institut i Berlin, mens forskerne fra Aarhus Universitet er involveret i undersøgelsen af mitokondriefunktionen.
Desuden fremgik en forkert pris for en ydelse på Klinik Mehlsen, og det er nu slettet (priserne kan ses her).
Det fremgik også, at der nærmest ingen patienter kom på HPV-centrene, der blev oprettet i 2015. Det første år kom der dog en del patienter, og derfor er sætningen rettet til: “I 2015 blev der oprettet fem regionale centre, som skulle behandle og undersøge pigerne, men efter det første år styrtdykkede patienthenvendelserne – i 2018 stod centrene nærmest tomme, skrev Berlingske.”
LÆS OGSÅ: Lægesønner får HPV-vaccine – fattige drenge gør ikke
LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: HPV-vaccinerne virker og er ikke farlige