HPV-vaccinen virker. Bedre end forventet, endda. Det er konklusionen i et nyt studie fra den amerikanske delstat New Mexico, hvor man, siden vaccinen blev indført i 2007, har registreret effekten.

Forskerne har undersøgt forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft blandt amerikanske piger og kvinder, der er blevet screenet. Fra 2007 til 2014 er forekomsten kraftigt reduceret for især de 15-19-årige (se resultaterne i faktaboksen).

»Effekten er større, end vi havde turdet håbe på, hvis man måler det op imod, hvor mange der rent faktisk er fuldt vaccineret. Det peger på, at vaccinationen betyder mere end blot beskyttelse for den enkelte vaccinerede,« siger Cosette M. Wheeler, ph.d. og forsker ved University of New Mexico, Alberquerque og hovedforfatter til studiet.

Undersøgelsen er udgivet i tidsskriftet JAMA Oncology.

LÆS OGSÅ: HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder

Tre forklaringer på effekten

Der kan være flere forskellige årsager til, hvorfor vaccinen ser ud til at virke bedre end ventet. Cosette Wheeler forklarer:

»Der er efter vores mening tre forskellige ting, der spiller ind: for det første kan vaccinen give beskyttelse mod flere forskellige HPV-typer; for det andet kan vaccinen være effektiv ved færre doser; og for det tredje kan vaccinen give flok-immunitet.«

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Én dosis HPV-vaccine kan være nok

Det kræver nok en forklaring.

1. Der findes over 100 forskellige HPV-typer, og vaccinen beskytter mod de to mest almindelig typer, HPV 16 og 18, som er årsag til 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

   Studier har dog, ifølge Cosette Wheeler, vist, at vaccinen også kan yde hel eller delvis beskyttelse mod andre, nært beslægtede HPV-typer.
    

2. I USA betragter man en person som fuldt vaccineret, når vedkommende har fået tre injektioner. Forskning har dog vist, at færre doser kan være lige så effektive for unge. Derfor har man i Danmark valgt kun at give to doser af vaccinen til unge mellem ni og 14 år.
    
3. Flok-immunitet er et velkendt vaccinationsfænomen. Det betyder ganske enkelt, at når antallet af vaccinerede i en befolkning stiger, så vil smittespredningen blive mindre i hele befolkningen. Også blandt de, der ikke er vaccinerede, fordi de sjældnere bliver eksponeret for smitten.

God evidens for effekten

Den forklaring er professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitets Institut for Immunologi og Mikrobiologi enig i. Han har læst studiet, men er ikke selv involveret i det.

»Flere tidligere studier understøtter, at vaccinen virker mod flere typer HPV end dem, den er designet til at forebygge mod. Der findes også evidens for, at færre doser end tre kan være effektive, og for at vaccination fører til flokimmunitet,« siger Allan Randrup Thomsen, der på baggrund af den viden ikke vil kalde resultatet af studiet decideret overraskende.

»Jeg forventer, at HPV-vaccinen reducerer forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft for flere end blot de personer, der er fuldt vaccineret,« siger han.

LÆS OGSÅ: Professor: Kritik mod HPV-vaccine er uvidenskabelig

Screeningsalder til diskussion

De gode resultater får de amerikanske forskere til at overveje, hvordan man fremover skal håndtere screening for livmoderhalskræft.

Både i USA og Danmark tilbydes kvinder at blive screenet for HPV og forstadier til livmoderhalskræft. I USA kan kvinder bliver screenet, når de fylder 21 år, mens lavalderen i Danmark er 23 (se faktaboksen nederst).

Idet studiet viser et stort fald i forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft blandt de unge, og i takt med at flere og flere unge amerikanske kvinder bliver vaccineret, mener Cosette Wheeler, at det er værd at overveje at hæve aldersgrænsen for, hvornår man begynder at screene.

LÆS OGSÅ: Så let er det at undgå bivirkninger ved HPV-vaccinen

»Vi har efterhånden så meget vaccinationstilslutning og evidens for, at vaccinen virker, at vi på et tidspunkt må hæve aldersgrænsen for screening. Både af praktiske, økonomiske og menneskelig hensyn,« siger hun.

Ræsonnementet er, at hvis vaccinen virker og desuden reducerer HPV-smitten blandt ikke-vaccinerede unge, så er der ingen grund til at screene netop den del af befolkningen.

Flere problemer med screening

Det er Allan Randrup Thomsen i princippet enig i.

»Der er nogle problemer med screening. Der er selvfølgelig den helt håndgribelige økonomiske omkostning, men derudover kan screening også have menneskelige omkostninger, fordi enhver screeningprocedure indeholder risikoen for falsk positive,« forklarer han.

I takt med at HPV-vaccinen reducerer antallet af ægte positive, vil screeningproceduren resultere i relativt flere falske positive.

LÆS OGSÅ: Beskytter HPV-vaccinen mod kræft eller ej?

Det betyder, at hospitalsvæsenet vil begynde at behandle relativt flere, som slet ikke burde behandles.

»Jo færre, der rent faktisk er smittede med HPV, jo større er den relative risiko for, at man for eksempel kommer til at behandle kvinder med keglesnit, selvom de reelt ikke har brug for det,« siger Allan Randrup Thomsen, der mener, at den amerikanske undersøgelse leverer et vigtigt bidrag til diskussionen om, hvornår det er forsvarligt at begynde at screene.

I Danmark er tilslutningen til HPV-vaccinen imidlertid faldet kraftigt på det seneste. Det hænger formentlig sammen med frygten for bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

»Hvis vi får flere af denne slags undersøgelser, så vil folk med indsigt i sundhedsøkonomi sandsynligvis kunne regne ud, hvornår det er mest effektivt at starte screeninger,« mener han.

Færre bliver vaccineret i Danmark

Diskussionen om screeningsalder forudsætter dog, at en stor og stabil del af befolkningen faktisk bliver vaccineret mod HPV.

I Danmark er tilslutningen til HPV-vaccinen imidlertid faldet kraftigt på det seneste. Det viser tal fra Statens Serum Institut, som har opgjort tilslutningen per fødselsår.

De seneste tal er fra 2015 og viser, hvor stor tilslutningen er blandt piger født i 2003. Kun 27 procent af årgangen er vaccineret, mens tilslutningen få år tidligere har været på omkring 90 procent.

»I øjeblikket er tilslutningen til vaccinen simpelthen for svingende til, at vi kan begynde at ændre screeningsalderen. Vi skal nå et meget mere stabilt niveau, før vi kan foretage konkrete ændringer af screeningsprogrammet,« mener Allan Randrup Thomsen.

LÆS OGSÅ: Skal jeg holde pause med p-pillerne?

Forældre frygter bivirkninger

Styrtdykket i tilslutningen til vaccinen hænger formentlig sammen med en frygt for bivirkninger, som mange forældre reagerer på ved ikke at lade deres børn vaccinere.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om forklaringerne på HPV-vaccinens påståede bivirkninger.

Vi venter endnu på tilslutningstallene for 2016, men Allan Randrup Thomsen er usikker på, hvordan de kommer til at udarte sig.

»Det er svært at komme med et kvalificeret bud, men mit personlige håb er, at vi snart igen vil se en mere stabil og voksende tilslutning til HPV-vaccinen, og at vi finder metoder til at undersøge og forhåbentlig begrænse de mange myter om bivirkninger,« siger han.

LÆS OGSÅ: Piger dyrker stadig sikker sex efter HPV-vaccine

»Der er ingen solid videnskabelig evidens for, at de oplevede bivirkninger skulle have noget med HPV-vaccinen at gøre, men forestillingen lever i bedste velgående blandt mange forældre. Udover mere forskning til at afdække de reelle problemer, er der også brug for god kommunikation fra officiel og faglig side for at mane myterne til jorden,« slutter Allan Randrup Thomsen.