Mytedrab: Jo, vi er skabt til at kunne drikke mælk, men du behøver ikke en halv liter
BOGOMTALE: Komælk er ikke skadeligt, medmindre du er laktoseintolerant. Omvendt kan du sagtens få kalk nok uden at bælle en halv liter om dagen.
mælk produkter laktose genetik mad sundhed ernæring

Mælk har fået et dårligt ry de senere år, men vores maver har haft årtusinder til at vænne sig til laktose, så for langt de fleste er et glas mælk til havregrøden kun sundt. (Illustration: Andreas Erstling, Pinligt Selskab)

Mælk har fået et dårligt ry de senere år, men vores maver har haft årtusinder til at vænne sig til laktose, så for langt de fleste er et glas mælk til havregrøden kun sundt. (Illustration: Andreas Erstling, Pinligt Selskab)

 

Myten om, at du skal drikke en halv liter mælk om dagen, skyldes, at mælk indeholder kalk, som er vigtig for vores knogler.

Mytedrab på ForskerZonen

Bogen '100 myter om fordøjelse og kost' er skrevet af Sofie Ingdam Halkjær og Andreas Munk Petersen og udgivet på FADL's forlag. 

Vi udgiver seks mytedrab fra bogen. Se de øvrige mytedrab her.

Og derfor har vi i mange år haft den opfattelse, at mælk er den eneste kilde til at få dækket vores kalkbehov.

Tilmed har vi i vores lille land mange køer gående, så hvorfor ikke bare få vores kalkbehov dækket gennem koens mælk?

En ko er ret så smart. Den kan spise og omsætte græs, som vi mennesker ikke kan bruge til føde, og ud af dens yver kommer mælk. Det har vi i Danmark haft stor gavn af i mange tusinde år – så længe har mennesket faktisk levet sammen med disse værdifulde skabninger.

Deres mælk og kød har holdt os i live, deres kræfter hjulpet os i landbruget, og deres skind har holdt os varme.

Køer burde derfor få overrakt en medalje, men indenfor de seneste år er stemningen vendt. Den hvide drik er blevet heftigt udskældt. Blandt andet er der nogle, der påstår, at vi mennesker ikke skal indtage laktose (mælkesukker), da vores krop ikke er bygget til at nedbryde det.

Men faktisk har vi her i Norden haft mælk på menuen siden stenalderen, og derfor er vores tarme gennem genetisk mutation udviklet til at kunne fordøje og forbrænde mad, der indeholder mælk (gik du glip af de andre mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost'? Så læs med her).

Mælkeprodukter er ikke skadelige at indtage

For kort tid siden kiggede en gruppe danske forskere på al videnskabelig forskning omkring mælk og mælkeprodukters sundhed for at vurdere, om det var godt eller skidt for vores helbred. Og de kom frem til, at al mælk og alle mælkeprodukter i hvert fald ikke er skadeligt at indtage.

Tværtimod kan disse produkter være med til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og kræft – bare for at give nogle eksempler.

For at bibeholde sunde og stærke knogler er det vigtigt at indtage de nødvendige næringsstoffer, som knoglerne har behov for. Og lige så vigtigt er det at belaste dem for at styrke dem. Sker det ikke, vil knoglerne blive svage, og de kan lettere brække. Kalk hedder også calcium og er det mineral, der findes allermest af i kroppen.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

En rask voksen person indeholder omkring et kilo calcium, hvoraf langt det meste findes i knoglerne. Resten indgår i vigtige funktioner i de øvrige dele af kroppen. Den største del af danskernes daglige calciumindtag bliver indtaget via mejeriprodukter som mælk og ost.

Men der findes også calcium i grove grøntsager som broccoli, bønner, fuldkornsprodukter, nødder og små fede fisk, der spises hele med ben, som sardiner.

For at kroppen kan optage calcium, er det vigtigt også at spise D-vitamin. Indtager man calcium uden D-vitamin, får man ikke så meget ud af det. Kalk optages nemlig dårligt fra tarmen, når der mangler D-vitamin.

Mange myter er som bekendt sejlivede, og det er lige netop derfor, vi skriver den bog, denne artikel er lavet på baggrund af. Det gælder også denne myte.

Så du kan derfor trygt drikke dit daglige glas iskolde mælk eller vælge at få dækket dit daglige kalkbehov gennem broccoli eller andre fødevarer, hvis mælk ikke lige er din favoritdrik.

Læs flere mytedrab fra '100 myter om fordøjelse og kost' her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk