Museforsøg: Sovepiller forstyrrer hjernens rengøring og kan måske øge risiko for Alzheimers

Ordet hjernevask får ny betydning med helt ny forskning.

Danske forskere har fundet ud af, hvordan et særligt ’vaskemiddel’ får søvnen til at rense hjernen om natten. Mindst lige så vigtigt har de opdaget, at sovemidler får vaskeprogrammet til at køre markant dårligere.

Poul Jennum er overlæge og professor på Dansk Center for Søvnmedicin, Rigshospitalet Glostrup, og er svært begejstret for det nye studie. Han forsker i søvnforstyrrelser, men har ikke haft med studiet at gøre.

»Det er et fremragende studie med et entydigt resultat, som er fuldstændig på linje med det, vi allerede ved: At sovemidler - især de såkaldte benzodiazepiner og beslægtede GABA-lægemidler - har særdeles negativ indflydelse på helbredet,« siger Poul Jennum til Videnskab.dk.

Det har postdoc Natalie Hauglund fra Københavns Universitet og University of Oxford til gengæld. Hun er studiets hovedforfatter og udtaler i en pressemeddelelse:

»Flere og flere mennesker bruger sovemedicin, og det er rigtig vigtigt at vide, om det er sund søvn.«

Gælder formentlig mennesker

Studiet, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift Cell, er lavet på mus.

Alligevel er det relevant for mennesker, forklarer Axel Kornerup Hansen, professor og forsker i dyreforsøg ved Københavns Universitet.

Man kan ikke regne med, at specifikke sygdomme opfører sig ens i mennesker og mus, men der er stor overensstemmelse mellem mennesker og mus, når det gælder mekaniske og almenfysiologiske processer, fortæller han.

»Det, man her har fundet hos mus, kan sagtens bruges til at finde ud af, hvordan det fungerer i mennesker,« vurderer han.

Axel Kornerup Hansen har kun det forbehold, at det er svært at sammenligne effekten af en dosis sovemedicin, man har givet mus, med en dosis, man ville give mennesker.

Søvnforsker og professor Poul Jennum kalder det også »meget sandsynligt«, at resultaterne kan genfindes hos os selv, da det allerede er påvist, at mennesker har samme rengøringssystem i hjernen som mus.

Som at tænde vaskemaskinen

Rengøringssystemet hedder det ‘glymfatiske system’.

Det var den danske hjerneforsker og professor Maiken Nedergaard, der først beskrev det glymfatiske system, hvis hovedformål er at cirkulere væske i hjernen og rygmarven, som så fjerner giftige proteiner.

I det nye studie, som Maiken Nedergaard er sidsteforfatter til, er der zoomet ind på et særligt nøglestof i det glymfatiske system: Molekylet noradrenalin.

Under den dybe NREM-søvn frigiver hjernestammen små bølger af noradrenalin cirka hvert 50. sekund hos mus. Hos mennesker er det snarere hver 10. sekund.

Noradrenalinbølgerne får blodkarrene til at trække sig sammen, så der opstår en pulserende strøm af væske, som transporterer affald væk fra hjernen.

Derfor sammenligner studiets førsteforfatter Natalie Hauglund noradrenalin med dirigenten i et orkester. Professor Maiken Nedergaard udtrykker det sådan her:

»Det er som at tænde for opvaskemaskinen, før du går i seng,« siger Maiken Nedergaard, der er tilknyttet University of Rochester, USA, og Københavns Universitet, til Videnskab.dk:

»Når man vågner op med en ren hjerne, har søvnen været forfriskende. Hvis det glymfatiske system ikke har fungeret godt, har man ikke haft en genoprettende søvn,« fortsætter hun.

Sovepiller forstyrrer bølgerne

Men hvad sker der med hjernens orkester, hvis man giver dirigenten sovemedicin?

Forskerne gav musene sovemedicinen Zolpidem og fandt, at noradrenalinbølgerne under dyb søvn blev 50 procent lavere hos mus. De faldt hurtigt i søvn, men væsketransporten ind i hjernen faldt med mere end 30 procent.

Med andre ord: Sovemedicin ser ud til at forstyrre den natlige hjernevask.

Det overrasker ikke søvnprofessor Poul Jennum. Han understreger, at sovemedicin er vigtig for behandling af eksempelvis psykiatriske sygdomme, men de skal ikke bruges ukritisk til almindelig søvnløshed.

Nok hjælper sovepiller med at falde i søvn, men generelt har de mange bivirkninger, er vanedannende, øger dødeligheden og forværrer ofte søvnlidelsen.

»Effekten, som sovemedicin har på det glymfatiske flow, er vigtig viden. Men det er kun en lille brøkdel. Sovemedicin influerer på et uhyre komplekst netværk, som også tæller hjerte-kar, vejrtrækning, humør og meget andet,« fortæller Poul Jennum.

Har måske betydning for demens

Når affaldsstoffer ikke bliver vasket ud, men ophober sig op i hjernen, er det på den lange bane forbundet med neurologiske lidelser som Alzheimers.

Så når man nu ved, at sovemidler forstyrrer rengøringen af ​​hjernen, kan man »bestemt frygte«, at sovemedicin spiller en rolle i sygdomme som Alzheimers, lyder det fra Maiken Nedergaard.

Men mindst lige så vigtigt giver den nye viden om noradrenalin også en potentielt ny forståelse af kronisk træthedssyndrom, hvor man føler sig træt, selvom man sover.

Tilstanden kan ikke diagnosticeres ved almindelige søvnundersøgelser, fordi der ikke dukker noget unormalt op på EEG’et, som måler hjernens elektriske aktivitet.

»Det kan tyde på, at pumperne ikke virker ved kronisk træthedssyndrom, og at søvnen ikke renser hjernen tilstrækkeligt,« siger Maiken Nedergaard.

Ligesom med sovemedicin kan man desuden frygte, at dårligt virkende pumper spiller en rolle i sygdomme som Alzheimers, ifølge hende.

Forskerne håber, at den nye viden kan inspirere til at udvikle sovemidler, der ikke forhindrer den naturlige dynamik af molekylet noradrenalin, som er så vigtigt under søvn. Og i det hele taget:

»Nu hvor vi ved, at noradrenalin driver rengøringen af hjernen, kan vi måske finde ud af, hvordan vi giver folk en lang og genoprettende søvn,« udtaler førsteforfatter Natalie Hauglund i en pressemeddelelse om studiet.